Panik før kassen smækkes i.

Når myg ser at der ikke er mad i nærheden, flytter de sig. Men er der mad, det vil sige noget at dyppe snabelen i, bliver de der, og gør ikke meget væsen af sig.

Nu er der så lidt uro omkring de danske regioner. Det forjættede mellemled hvor man kan score kassen ved at føre folketingets beslutninger ud i livet og aldrig rigtigt revses for noget.

Og så kan det ellers være at man kommer til at høre fra Carsten Kissmeyer, enddog på forsiden af dagens berlingske.

Hold fingrene fra regionerne, råber myggen der ser en risiko for at den store buffet forsvinder. Og han fortsætter :

“Jeg er heller ikke glad for, at de direkte folkevalgte politikere ser ud til at forsvinde. Der bør være nogle politikere, som umiddelbart og direkte står til ansvar for vores samlet set dyreste velfærdsydelse”.

Så er der kun et spørgsmål, Kisser. Hvem står lige til ansvar for hvad? Tænker du på Carl Carl Carl Holst Holst Holst, som personificerede en modbydelig myg med storhedsvanvid? Hvordan stod han til ansvar? De 41 aviser han abonnerede på, stod han til ansvar der?

Nævn en eneste politiker der har ‘stået til ansvar’ for noget som helst i regionerne. De kommer, de suger og tømmer kassen efter bedste evne, og går igen. Det er det.

Heldigvis er han meget arbejdsom, for han har da et par enkelte hverv….

Næstformand i Kommunekontaktrådet i Midtjylland.

Medlem af bestyrelsen for Brande Højskole, i bestyrelsen for Karup lufthavn, ligesom han besidder andre lignende tillidshverv.

 2. næstformand i Region Midtjylland.

Medlem af folketinget, som afløser for Esben Lunde.

Hold da helt op hvor må det være rart at kunne arbejde så meget. Lønnen er jo ret høj de fleste steder som de nævnte, da det er en meget stor arbejdsbyrde. Jeg er kun lønmodtager, men jeg kunne nok ikke nå at finde tid til en plads i et regionsråd oveni. Dertil flere bestyrelse, og et kommunekontaktråd.

Carsten, når du en dag keder dig, kunne du ikke sende en opgørelse over hvor mange timer du bruger hvert sted dagligt? Bare så vi kunne se din reelle timeløn, samt hvor mange timer du lægger hvert sted, når nu mf’ere og regionsrådsmedlemmer altid fremhæver hvor mange timer de bruger når de vil stige i løn.

Carsten Kissmeyer, en ægte politiker (ordet skrives med mest mulig foragt). Er der noget der kan få ham til at råbe vagt i gevær, er det når kassen lukkes i.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Panik før kassen smækkes i.

Dumhed bør være ulovligt.

“Ulvedræberen står frem”. Stor overskrift, så en mand der skyder totaltfredede dyr kan fortælle hvor synd det er for ham.

https://www.bt.dk/samfund/ulvedraeber-staar-frem-for-foerste-gang

Så læser man hans klynk og søforklaringer, og tænker at det egentligt er fantastisk hvordan en ussel jæger der skyder fredede dyr får lov til at forsvare sig. Man kan jo håbe at relevante spørgsmål bliver besvaret i udsendelsen.

  1. Er det lovligt at skyde et dyr fra forsædet af en bil? (tip : Nej).
  2. Du har tidligere sagt du antog det var en blanding af ulv og hund fordi den ikke opførte sig som en ulv. Hvor tog du din uddannelse, da andre eksperter siger det er helt normal ulve-adfærd?
  3. Er det ok at skyde et truet dyr, uagtet at man fra forsædet af en bil føler sig truet?
  4. Ville du have meldt det hvis du ikke var blevet filmet, når du nu mener du havde retten på din side? (tip : Ret usandsynligt)
  5. Har du skudt andre truede dyr/andre ulve?
  6. Hvis du er så svækket at du ikke bør komme i fængsel, hvorfor et det så vigtigt for dig at beholde dit jagttegn? (tip : Svækkelsen var det der gav mest sympati, og så er løgnehistorier jo ok)
  7. Du siger at du “var i en situation, hvor jeg ikke kunne overskue konsekvenserne”, og så valgte du at skyde…Er det betryggende at lade dig beholde dit jagttegn, i tilfælde af at du en dag står i en situation inde i en by hvor du ikke kan overskue konsekvenserne?
  8. Din søn jagtede ulven først, så dukkede du op og skød den. Ringede han efter dig og bad dig skyde den, eller var det bare en fornemmelse at du ankom og skød ud af bilen?

Der er faktisk rigtig mange spørgsmål der kunne stilles.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Dumhed bør være ulovligt.

Som et spøgelse

Hver gang der er en smule ro, hver gang man tror at internettet har fået et idiotfilter, så kommer Pernille Vermuth og beviser at filteret har fejlet. Pernille Vermuth, som åbent erkender at hun ikke er politiker, tværtimod. Hun kan stadigt ytre sig på nettet. Dette såkaldte parti, repræsenteret i folketi…nåh nej…i regionsråd….nåh nej…i mange byråd….nåh nej…i Hillerød Byråd, af den stolte Mette Thiesen.

Mette Thiesen som modigt proklamerede modstand mod de bevæbnede sharia vagter på rådhuspladsen. Og som uden frygt gjorde udfald mod det fjendtlige overfald på unge studenter som de selv havde bestilt, og som blev udført af en komiker.

Pernille og Mette, makkerparret som er synonymt med anstændig politik på samme måde som navnet Levakovic forbindes med agtværdige medborgere.

https://ekstrabladet.dk/opinionen/pernillevermund/alternativets-politiske-ordfoerer-skulle-skamme-sig/7439390

Enhver der repræsenterer Alternativet skulle skamme sig, skriver hun. Så langt er både Neue Bürgerliche og alvinisterne trods alt enige. Men hvorfor skal de lige nu skamme sig?

Pernille raser over Alternativet  “Det er i min verden helt fair, at man som Alternativet er kritisk over for andre partiers udlændingepolitik.

Men hvis man vil tages seriøst, så er det ikke nok at brokke sig over andre.”

Så du siger at vi ikke skal tage Neue Bürgerliche seriøst? Jeg mener, I laver jo ikke andet? I hævder at komme med det ene forslag efter det andet, men der er jo ikke indgivet nogen af Jeres forslag som borgerforslag? I er repræsenteret i en eneste kommune, hvor I jo heller ikke stiller nogen forslag. I sidder faktisk bare og leger politikere, mens I udtrykker mishag over hvordan alle andre partier har fejlet.

Had, Hævn og Hagekors, det er nok det nærmeste man kan komme en opsummering af Neue Bürgerliches politik, og deres retorik om hvordan andre har svigtet landet gennem mange år er blot en ynkelig videreførelse af den gamle Dolkestødslegende, som var medvirkende til at starte en relativt stor krig.

Neue Bürgerliche skulle sætte sig udenfor døren sammen med Alternativet, så kunne de skamme sig sammen. Og vi andre kunne få fred til at vente på idiotfilteret.

 

 

Posted in Uncategorized | Comments Off on Som et spøgelse

Det liberale ansigt

Koldt, kynisk, fjendsk og ofte hadsk. Sådan kan man kende en liberal. “Det er deres egen skyld”, “de kan bare lade være” og “jeg betaler selv, kan de så ikke også” er andre kendetegn ved en ægte liberal.

En mand der går ned psykisk efter en alvorlig arbejdsulykke vil ofte blive mødt med et “ja, men så må du bare komme videre”, for folk er deres egen lykkes smed. Og man skal ikke hjælpe andre, de skal hjælpe sig selv. Liberalisme er en overklasse-tendens, for de folk der ikke er født med en guldske i munden, og som ved at hverdagen godt kan være svær, de har lidt svært ved at tænke som en liberal. Folk der har venner der kan bruge hjælp og som ikke altid kan overskue alting ved godt at de venner ikke er mindre værd som mennesker. De er venner, og venner hjælper venner. Men sådan ser den liberale ikke på verden.

Selv liberale har en ungdom, selv om man tror de bliver dyrket ældre og modbydelige. Og blandt de unge er nogle af de mest modbydelige Liberal Saxo Bank’s Ungdom.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6872244/Jeg-forstår-ikke-at-folk-på-kontanthjælp-får-børn?ref=eblistermest

Der er ikke meget at sige. Kontanthjælpsmodtagere er tabere, de får tvangsfjernet deres børn, og de er faktisk bare spild af både ilt og mad. En person der er kontanthjælpsmodtager er doven, syg og tager sig ikke af andre. En kontanthjælpsmodtager bør nok egentligt tvangssteriliseres, for HerrMann forstår ikke at de må få børn.

Ser man så verden gennem normalt begavede øjne kan man godt se at en del skæve eksistenser ender på kontanthjælp, netop fordi de liberale lykkeriddere mener at de skal klare sig selv. De skal ikke have hjælp, og de liberale skal ihvertfald ikke betale for noget som helst. Men andre ender også på kontanthjælp. De er bare en lille bitte smule usynlige for de ægte liberale.

Alt i alt skal Thomas Herman Nørgaard dog have tak. Der er nogen der indimellem tænker at liberale har styr på tingene, og de gør det ret godt. Men så kommer folk som HerrMann og viser det rigtige liberale ansigt. Den ækle side, hvor medfølelse og forståelse er fjernet ved fødslen. De liberale i folketinget lægger bånd på sig selv, det kunne man se da en desperat Fogh måtte skrige at han var uenig med sin egen bog “minimalstat” op til et valg, for de liberale er som fladbukke. Trælse, og ingen kan lide dem. Heldigvis bliver de mere og mere sjældne.

Men læs den unge HerrMann’s fortælling om hvordan de ægte liberale ser på pøbelen, de svage som ikke kan klare sig selv, og husk den foragt han udtrykker. De skjuler den i folketinget, men den er der, og nogle gange stikker denne foragt sit grimme hoved frem og minder folk om hvorfor liberalismen er farlig.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det liberale ansigt

Beskyttet bolig.

Pernille Rosenkratz-Theil…Navnet alene er nok. Hun gør lige så meget godt for politik som Esben Lunde gjorde for miljøet som miljøminister.

https://www.bt.dk/debat/hvidvask-og-skattely-det-vaerste-er-de-slipper-af-sted-med-det

I dag er PR sur på bankerne. De lyver og svindler, og slipper afsted med det. Og det er bare -SÅ- forkert, altså. Og jeg er da enig med hende et stykke hen ad vejen. Men bankerne overgåes jo kun af politikere, når det kommer til grådighed, svinskhed og løgne. Men det er slet ikke så vigtigt. For det er bare -SÅ- forkert at regeringen ikke gør noget. De skulle gøre mange ting, som PR foreslår. Men det er vel egentligt ting der kunne være gjort under den sidste regering hvor PR’s parti var med? Var det en fysisk umulighed at stramme op under en socialdemokratisk regering?

Det er lefleri på et plan de fleste godt kan gennemskue, men for politikere som PR, der ikke helt forstår folk udenfor Christiansborg, lyder de rigtigt snedige, og spiller med på folkeforargelsen. Uden selv at gøre noget, bevares. Hvad gjorde Helle Thorning i den regering som selvsamme PR støttede og teoretisk var en del af? De sænkede selskabsskatten 3%. Så kan de lære det, de slemme firmaer.

Hvad mente PR selv om det da hun var yngre og mere idealistisk?

Hun fik læst en rapport op for sig som sagde at de rige blev rigere, og de fattige fattigere, tilbage i 2004. Og hun var ikke i tvivl :

“- Vi oplever i øjeblikket en helt uacceptabel situation, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Det, der er behov for, er en god gammeldags Robin Hood-politik, sådan at alle i vores samfund bliver hevet op over fattigdomsgrænsen.”

Hvor er de planer nu, PR? Hvor var de henne da du skiftede til socialpamperne fra Øvhedslisten? Skiftede du ikke fordi du bedre kunne leve op til egne idealer på andres vegne ved at komme hen hvor du kunne påvirke ting?

Hver gang en såkaldt politiker (ordet skrives med mest mulig foragt) udtaler sig om hvad andre skulle gøre, så spørg dig selv (eller politikeren) hvorfor de dog ikke gjorde det sidst de var i regering? Hvorfor er det så indlysende i dag at gøre A, mens A var så umulig at gøre da man kunne bestemme?

PR er politiker på godt og ondt. Eller rettere, hun er pamper i et beskyttet værested hvor man ikke skal tænke meget på andet end at komme i avisen og få et klap på skulderen af de andre med samme meninger og samme forhold til pøbelen, hvor de så siger “Iiih, altså, søde. Du er bare -SÅ- dygtig, og du spidder dem bare -SÅ- meget med dine skarpe ord. Hvor er du dejlig”. Og så smiler folk som PR over hele hovedet, for så føler de at nu har de lige forandret verden.

2 hurtige til PR : Hvorfor er Morten Bødskov stadigt en stjerne i Socialpamperne, når han beviseligt lyver om ting for folketinget? Er det ok fordi han kaldte det en ‘Nødløgn’?

Hvorfor har du ikke krævet en undersøgelse af Kim Christensen, Danmarks mest uærlige politiker, i forbindelse med hans forsøg på at afkræve DSB billetter til hans datter?

Det værste er jo at folk som dem slipper afsted med det, ikke?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Beskyttet bolig.

Den første gang

Alle er lidt nervøse første gang. Næsten alle. Undtagen Ny Borgerlige. Første gang de siger en sandhed virker Pernille Vermuth nærmest som om hun er stolt.

“Jeg er ikke politiker, tværtimod”. Udtalt på et politisk partis årsmøde, af et politisk partis formand….

Det er nok det mest sande dette væsen nogensinde kommer til at sige. Men når hun nu godt ved det, hvorfor i alverden så forsøge at stille op indenfor politik?

“Hej, jeg vil godt søge jobbet som tømrer. Jeg er ikke tømrer, tværtimod, så jeg vil nok gøre et fantastisk stykke arbejde”.

Men roses den som roses bør : Det er helt fantastisk at partiet endelig forsøger sig med sandheden. Indtil videre har det været Mette Thiesen der har haft held med at udtale sig, og hun har cirka samme forhold til sandheden som Lokke og Trump.

Det er en god start, Ny Borgerlige. Så mangler I bare at finde en politiker der kan stille op, og fjerne Jer fra den yderste højrefløj hvor selv Liberal Saxo Bank virker normale. Så kan det være I en dag bliver et parti.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den første gang

Men titlen var jo fin….

Nu er medierne begyndt at prikke lidt til politikerne med hensyn til udvisningerne af børn og beskyttelsen af Levakovic. Men når man prikker lidt til en politiker, så sker der faktisk ofte ikke ret meget.

Mattias Tesfaye er udlændinge- og integrationsordfører for Socialpamperne. En rigtig fin titel, som den stakkels lille murer sikkert er rigtig glad for. Og der er vel ingen der er i tvivl om at Mattias er murer, for han benytter enhver lejlighed til at minde folk om hvor trange kår han er kommet fra. Men meget mere end en titel bliver det nok aldrig til. 5. december 2017 blev den fine titel til Murtias offentliggjort.

12. oktober 2018, mere end 10 måneder senere, bliver han spurgt til sagen om det senest udviste barn. Desværre havde Murtias ikke mulighed for at svare, før han havde sat sig ind i reglerne. Han vil jo helst ikke udtale sig om noget, han sagde bare ja til ordførerskabet fordi det var så fin en titel…

Jeg ved snart ikke hvad der er mest pinligt, at Murtias ikke har sat sig ind i de regler der dækker hans ordfører-område, eller at Murtias ikke vil udtale sig uden at kende de nøjagtige regler, for om det er ok eller ej er helt afhængig af reglerne. Himlen og Pio forbyde at selve reglerne skulle ændres, eller at han kom til at udtale at reglerne ikke er hensigtsmæssige.

Men inden november 2019 er det planen at Murtias finder ud af hvad regler der findes indenfor hans ordfører-områder, og så skal han nok udtale sig.

Ligeså frustrerende er Fug-Lede, den famøse Murtias i venstre. Det eneste tidspunkt Fug-Lede er direkte i sin udtalelse, er når han skal fremhæve hvordan kriminelle udlændinge er beskyttet. Fug-Lede, repræsentant for en regering der har Støjberg som minister, kan ikke se fornuften i at gen-overveje de “regler og konventioner” der forbyder det.

Hvilke regler er det helt nøjagtigt, Fug-Lede? Hvilke konventioner? Skulle vi ikke lade Støjberg læse dem, så hun kan tolke dem helt efter sit eget underlige sind, og ‘gå helt til grænsen’ som hun er så glad for når det gælder andre flygtninge? Hvorfor er den beskyttelse af folk som pisser på Danmark så vigtig at man end ikke skal finde ud af præcist hvor beskyttede de er, og om det ikke er på tide at ændre disse regler og konventioner?

Jeg er da enig i at man generelt ikke skal udvise folk til tortur og vold. Men når de folk der risikerer dette, som Danny Abdallah, bliver dømt for vold og voldtægt, gentagne gange endda, så er han bedre beskyttet end de folk han overfalder og voldtager her i Danmark. Hvordan er det lige logisk, Fug-Lede? Danny er dømt til udvisning 3 gange, og alligevel vil Fug-Lede og Støjberg ikke finde ud af om man kan ændre regler og konventioner og udvise ham, men en 13-årig pige der udvises er slet ikke noget problem, for hun skal ikke beskyttes?

Politik var engang et ærværdigt erhverv.

Ovennævnte er delvist taget fra BT :

https://www.bt.dk/samfund/venstre-mints-sag-er-forfaerdelig

Posted in Uncategorized | Comments Off on Men titlen var jo fin….

Tak, Inger.

Tak for stramningerne. Tak for trygheden. Tak for din utrættelige indsats for at få farlige fremmede elementer ud af Danmark. Tak for dit årelange arbejde, hvor du møder mere utaknemmelighed end glæde. Tak for alt, Inger.

Tak fordi du smider en 13-årig pige ud. Tak fordi du ikke lader hende blive en ond satan, der svindler, bedrager og overfalder som det passer hende, fordi hun ved at hun er immun mod udvisning. Tak fordi du smider dette ondskabsfulde barn ud, når hun nu hele tiden viser hun ikke vil forsørge sig selv, og ikke vil Danmark.

Tak fordi du lader Gimi Levakovic blive. En mand som kommer i en normal skoleklasse fordi han viser at han er god til dansk. En mand som blot vil blive hos sin familie, som kan forsørge sig selv og Gimi, og som aldrig har været på kant med loven. En mand som kan kaldes mønsterborger, og som er indbegrebet af vel-integreret.

Tak, Inger. Tak for alt. Mit Danmark er lige blevet lidt mere trygt.

https://www.bt.dk/samfund/13-aarige-mint-smides-ud-af-landet-mandag-familien-er-knust

(Til folk fra højrefløjen, som sjældent lægger mærke til detaljer : Ironi og ombyttet tekst ved navnene kan forekomme).

Posted in Uncategorized | Comments Off on Tak, Inger.

Den nye Henrik Dyssell.

Endelig har vi en mand der tager kampen op mod selveste Henrik Dyssell. Svindleren fra Dansk Industri, en selvudnævnt tømrer som ikke har hverken virksomhed eller hjemmeside, er ved at blive indhentet af Jens-Peter Lundsgaard, direktør i Jema Agro.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/nul-ansoegere-til-jema-agros-job-direktoer-haaber-paa-ja-til-regeringens-udspil

Hos DR er man atter ukritisk mikrofonholder, for det er en meget relevant historie om at der skal komme flere udlændinge til Danmark for at arbejde. Jens-Peter kan nemlig ikke følge med, skal det forstås. Han må sige nej til ordrer, fordi der ikke kommer ansøgere til virksomhedens stillingsopslag.

Men når man så kigger lidt efter, er der godt nok ikke ret mange jobopslag fra Jema Agro at finde. Ingen på jobnet, ingen på jobindex, disse jobopslag findes vist mest indenfor en desperat direktørs fantasi-verden hvor man kan presse lønnen lidt mere hvis bare man ansætter udlændinge. I modsætning til Dyssell har Jens-Peter godt nok et firma. Men hvad sker der så hvis man leder lidt mere?

Søreme om ikke man kan finde artikler på andre sider, dateret 29. august 2018, hvor der er helt andre toner fra Jens-Peter.

https://finans.dk/erhverv/ECE10832265/landbrugskrisen-breder-sig-til-dansk-industri/?ctxref=ext

Her ser det sort ud, investeringsfald på 25% ifølge forudsigelser, og det er særligt slemt for “nu var der endelig kommet godt gang i hjulene efter en del år med lave investeringer.” Så det er først nu der er kommet gang i arbejdet? Jamen, hvor længe er det så stakkels Jens-Peter har døjet med at mangle ansatte, når der nu endelig var kommet godt gang i hjulene?

Men det med at sænke løngrænsen for udenlandsk arbejdskraft, det er ihvertfald noget Jens-Peter går ind for. Lavere løn til alle, det er tilsyneladende Jema Agro’s motto.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den nye Henrik Dyssell.

Et godt grin.

Situationen : Et fredet dyr løber forvirret rundt på en mark. En traktorfører jagter den, ringer efter sin far, og faderen kører til stedet. Han ser det fredede dyr, ruller bil-vinduet ned, og skyder dyret ud gennem vinduet.

Og nu udtaler manden at han er blevet truet på livet, og siger i den forbindelse : “»Det kan da godt være, det ikke er verdens klogeste, der siger sådan noget, men det kan jo ikke undgå at påvirke en på en eller anden måde,« ”

Så en mand der skyder et fredet dyr gennem et bilvindue anklager andre for at være dumme? Det er da god værkstedshumor.

Fjolset der aldrig skulle lukkes ud blandt mennesker og dyr igen, har fået en betinget fængselsstraf, blandt andet begrundet med dårligt helbred, da han har 15% hjertekapacitet tilbage efter 2 blodpropper. Det er så dobbelt så meget som hjernekapacitet, men den del tager dommeren ikke stilling til. Men takket være dårligt helbred er straffen betinget fængsel. Helbredet er åbenbart godt nok til at han må beholde jagttegnet, siden de ikke tager det?

Det er da dårlig værkstedshumor. Er helbredet så dårligt at han er nødt til at skyde ud fra bilen for at ramme et bytte, bør han da selv aflevere sit jagttegn.

Men det kan svare sig at skyde fredede dyr, og det kan svare sig at klynke som en forkælet politiker-far. Fy for pokker.

https://www.bt.dk/krimi/ulvedraeber-idoemt-faengsel

Posted in Uncategorized | Comments Off on Et godt grin.