Åh, jeg væmmes og jeg græmmes…

Når du spiller smart, spilder min tid, tag og skrid i en helvedes fart.

Aldrig har disse ord været mere sande end om Pølledan i dag. Men hvad er det lige 20.000 danskere har skrevet under på? Tænk dog, for pokker, og forsøg lige at lytte til hvad folk reelt siger, istedet for at tro du forstår det hele uden at læse andet end en overskrift på facebook.

Pølledan er dømt for racisme. En dom for en forbrydelse han selv mente gjorde at folk ikke længere var valgbare til folketinget (grundloven §30, en lov Pølledan tilsyneladende vil fjerne helt). I dag er han mere afslappet, for “virkeligheden var ikke gået op for ham dengang”. Nu mener Pølledan så selvfølgelig heller ikke han er dømt for racisme. §266b, som han er dømt for at overtræde, omhandler nemlig ikke racisme. Pølledan siger nemlig selv at “Bestemmelsen handler om, hvorvidt man har udtalt sig forhånende om nogle bestemte grupper”. Det er så faktisk definitionen på racisme, men den slags detaljer hænger Føreren sig ikke i.

Pølledan er ligeledes dømt for æreskrænkende udtalelser. Ikke underligt, da Føreren har svært ved at tale pænt om andre. Men dommen i sig selv er ikke bemærkelsesværdig, derimod er forsvaret lidt specielt. Pølledan, også kendt som Frihedens Soldat, Danernes Lys, Sjælefredens Kilde og Nordens Håb, endda Sandhedens Sendebud, er nemlig hjerneskadet. Ikke noget forunderligt i det, det forklarer da en hel del. Hvordan folk stadigt kan mene han er valgbar, og værdig til at repræsentere andre, det er godt nok en gåde.

Det kan forøvrigt nævnes at Sandhedens Sendebud er dømt for at lyve, da han anklagede politifolk for at være korrupte. Så meget for den titel.

Men hvem i alverden stemmer på Pølledan? En mand hvis erklærede formål er etnisk udrensning, en ting meget få mennesker kan være uenige i er en skidt ting. Det gør Claus.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/valg19/claus-stemmer-paa-paludan-det-kan-godt-vaere-han-virker-gal-…/7624839

CLaus Hørking. Claus har meget travlt med at forklare han ikke er racist, han stemmer blot på en, og synes etnisk udrensning er en rigtig god ide. Men racist, det er han alligevel ikke. Claus mener vi skal tage os mere af vores egne, og ikke alle mulige fremmede. Det skal nævnes at Claus er førtidspensionist, og dermed en af dem vi tager os af. Men andre folk, dem skal vi sgu’ ikke tage os af, ifølge Claus som vi alle tager os af.

Hvor må det være skønt at være nede og tage imod almisser fra andre (som nogen mener at førtidspension er), og istedet for at være glad og forsøge at hjælpe andre på samme måde som man selv er blevet hjulpet, så forsøger man at fjerne hjælpen fra andre, for de er jo ikke “rigtige mennesker”.

Claus siger at “- Det, der tiltaler mig mest, er hans holdning til indvandrene. Jeg er ikke racist, og jeg har intet imod dem, der indordner sig under vores land og skikke. ” Etnisk udrensning, er det noget med racisme? Alle disse komplicerede begreber virker det ikke som om Claus helt forstår, men han er ihvertfald ikke racist. Han har ingen personlige oplevelser omkring de indvandrere der “ikke kan indordne sig”, men baseret på nyhederne og sandsynligvis også en hel del baseret på facebook mener Claus at etnisk udrensning er en fantastisk ide. At Pølledan vil smide -alle- muslimer ud, det forstår Claus ikke helt, men han er ikke racist. Han er bare enig med Pølledan.

Journalisten gør så rent faktisk sit arbejde og spørger om Claus har et problem med at stemme på en racismedømt. Guldsvaret, det svar der viser at Claus er en vinder, lyder

“- Jeg har ikke noget problem med det og ved faktisk ikke, om han egentlig er blevet dømt.”

Claus, som godt nok ikke er racist, har intet problem med at stemme på en dømt racist. Og på trods af hvor meget han ser i nyhederne omkring problembørn med mørk hud, så har han faktisk aldrig hørt efter når de sagde noget grimt om Pølledan. Ja, han er faktisk så uheldig at hans internet går ud hver gang han søger på “Sandheden om Pølledan”. Så Claus er ikke sikker.

Det er lidt ligesom folk der ikke er pædofile, de kan bare godt lide at se på -rigtigt- unge piger.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Åh, jeg væmmes og jeg græmmes…

Symmetri

Symmetri er vigtigt. Det er æstetisk korrekt, og det er behageligt for øjet. Det er lige modsat Stram Kurs. Det er æstetisk forkert, og det er ubehageligt for både øjne og hjerne. Men gode ting kommer der også ud af Kong Pølledan og hans parti, Stram Kong Kurs.

For eksempel kan han hjælpe med at sikre at Neue Bürgerliche ikke kommer ind, og det er da en side effekt der ikke kan betegnes som negativ.

Det symmetriske er Pølledans valg af kandidat i Nordjylland. Uwe Max Jensen. Alene navnet siger det hele, det er helt klart en udlænding. Øv’e Max er en stor kunstner. Og det er vigtigt, for her kommer symmetrien ind i billedet. Øv’e er vant til at bruge afføring i sin kunst, og også gerne nøgenhed. Og Pølledan bruger også meget afføring i sine gerninger, dog oftest spredt gennem den anden ende end Øv’e.

Men symmetrien er der. Stram Kong Kurs, masser af afføring. De er som skabt for hinanden.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Symmetri

Det er helt uforståeligt.

Rasmus Paludan, blandt hans ven kaldet Pølledan, er simpelthen Danmarks smarteste fyr. Han sender materiale til skolerne, og børn elsker at tage selfies med ham. Pølledan har styr på tingene.

Heldigvis er det ofte at de enfoldige ikke kan se at andre griner af dem, så jeg synes det er ok at Pølledan har den tro.

Det jeg har det lidt sværere med er hans opførsel. 6 mio kr for at beskytte ham i år? Det kan godt være det lille kinder æg (3 ting på en gang, Had, Hævn og Hagekors) tror at indvandrere belaster Danmark og pengekasserne, men hvem koster lige 6 millioner kr på under 4 måneder?

Selvfølgelig skal politiet, uden at skele til omkostningerne, beskytte borgere hvis holdninger eller ideer gør at de er i fare. Men en idiot hvis eneste formål er at provokere? Han kan da vel ringe når hans demonstration er startet og der så opstår ballade, lidt ligesom alle andre. De fleste kan ikke ringe ind og sige at de regner med at provokere folk så meget som muligt, så politiet må godt lige stå klar med beskyttelse.

Kan man forestille sig at en fanatisk brøndby supporter beder politiet om hjælp, for han vil så gerne stå inde i FCK’s klubhus og synge sange med brøndby tøj på? Bare som eksempel.

Hvis Pølledan kom hjem til mit hus, og stod udenfor og skreg op om at min familie skulle væk og min kone var ikke et rigtigt menneske, for derefter at brænde dannebrog og grundloven, så kunne han da måske også godt hidse mig nok op til at der blev lidt ballade i gaden.

Pølledan har helt ret i sin udtalelse (utroligt nok) at han siger at “Det er ikke provokerende, når jeg står med mine egne ejendele, det skal jeg have lov til.”. Selvfølgelig skal han det. Bare ikke i fuld offentlighed, med det eneste formål at provokere andre og bruge politiets ressourcer på idioti. Hjemme i hans egen kælder, hvor han nok måske tilbringer en del tid for at øve sig på dumhed, må han da kaste med alle sine ejendele. Jeg tilbyder med det samme at assistere, hvis det skulle være nødvendigt.

Indtil Pølledan stopper med at spilder andres tid er der kun en ting at gøre. Ignorere ham. Pølledans mareridt er at han står på en offentlig gade og smider med 3-4 koraner, og ikke en eneste løfter et øjenbryn og ingen reportere skriver om ham.

Pølledan kommer aldrig til at forstå det.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er helt uforståeligt.

Anmeldelser

Danmarks mest uærlige politiker, Kim Christensen, er irriteret. Folk anmelder hans restaurant udfra hans egen beskrivelse af trafikken i storbyen hvor restauranten er. I sjov, selvfølgelig, men det er bare ikke så sjovt.

“- Det her er ikke andet en rendyrket ondskab. Man går ind og prøver at ramme min forretning og dermed min person med noget, som intet har med politik at gøre.”

Men Kim’s kommentar omkring tosser der ikke har drevet det til noget er helt sikkert noget der har med politik at gøre, ikke sandt?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Anmeldelser

Hønen uden hoved

Danmarks mest uærlige politiker, Kim Christensen, er underkendt. Dansk Folkepartei dropper store dele af omfartsvejen, som var så tvingende nødvendig i går. Man kan kun spørge pamperen Kim om en ting :

Er du så også en tosse der bare skal af med dine frustrationer over ikke at have drevet det til noget her i livet, som du så fornemt anklagede andre for?

Man må sige at udover at være danmarks mest uærlige politiker er Kim også en af de værste pampere.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Hønen uden hoved

De kære politikere

Der er snart valg. Uheldigt nok, for nu skal man se disse over-aktive politikere have travlt med at profilere sig selv, og fremhæve de andres fejl. Det er nu mere stille de 3 år hvor der ikke er valg på trapperne eller lige har været valg.

2 politikere stjæler lidt rampelys i disse dage, må dog siges. Danmarks mest uærlige politiker, Kim Christensen fra Dansk Folkepartei er den ene. Han har så travlt med den omfartsvej han har fået vedtaget, nu han selv bor tæt på. Der er endda journalister der har målt hvor meget tung trafik den nye vej omdirigerer (og svaret var 4 lastbiler på en tilfældig dag). Det der gør situationen underholdende er dog Kims reaktion.

De der er uenige med ham er “tosser der bare skal af med deres frustrationer over ikke at have drevet det til noget her i livet”. Og her har han måske ret, når han adskiller disse folk fra ham selv. For er der noget Kim har gjort her i livet er det at drive. Den dovne, svindlende nasseprins anklager andre for ikke at få noget ud af livet? Hvad er det lige du gjorde, Kim? Du tiggede om gratis billetter ved DSB, ikke engang til dig selv, men til din datter???

Kim, du er indbegrebet af en pamper og en driver, og du skal nok stikke piben lidt ind så længe du er så uærlig som du har bevist du er.

Den anden man hører en del om er Liselotte Blixt. Utroligt nok en person fra Dansk Folkepartei, samme parti som nasserøven Kim Christensen, som fortjener ros. Meget ros, endda.

Liselotte har været drivkraften bag en vedtagelse om at ME (kronisk træthedssyndrom) ikke skal være en psykiatrisk diagnose, men en fysisk diagnose. Og så brød helvede løs. Professer Frink….Fink, mener jeg, og hans medløbere skriver op og ned af stolper om hvor farlig Liselotte er. Søren Niemi Helsø går endda så vidt som at kalde Liselotte for den farligste person i det danske sundhedsvæsen.

Så er det man lige træder et skridt tilbage og kigger på hvad det er Liselotte har gjort…Hun har sørget for at man følger WHO’s diagnosekoder for fysiske sygdomme, og ikke bare affejer ‘besværlige’ diagnoser med en hjemmelavet betegnelse “Funktionelle Lidelser”. Når enkelte læger mener at folk der bifalder WHO er farlige, så må omtalte læger godt nok have et par funktionelle lidelser her og der.

Liselotte, vi kan ikke lide din politik og dit parti, men du er et godt menneske i denne situation.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De kære politikere

Uheldige sammentræf

Det er da også pokkers når ting sker i en rækkefølge der får andre til at opleve det som et mønster.

Som for eksempel når Venstre er det eneste parti i Danmark der nogensinde har fået en bøde for at bryde reglerne om tiggeri blandt borgere.

Og når det evigt og altid er venstre der glemmer at oplyse bidrag til deres parti. Fejlen er heldigvis altid at for lidt oplyses, det er endnu ikke sket at der er kommet for mange oplysninger frem.

Og så er det Britt Bager….

Hun har fulgt reglerne. Det tog hende adskillige uger at svare, for alt var jo ok så hun skulle ikke bruge tid på at se om det hele drev over, og når det ikke gjorde skulle hun ikke spilde tid på at finde svar der ikke inkriminerer hende.

Hun fik 20.000 af 5 forskellige virksomheder. Eller rettere, hendes kreds modtog dem for at de kunne støtte deres folketingskandidat, som tilfældigvis var Britt. Og selv om det er samme mand der ejer firmaerne skal det ikke oplyses som normalt for tilskud over 20.000 for det var 5 -forskellige- firmaer.

Britt kan faktisk slet ikke se noget problem. Hun følger bare reglerne, og hun skal da ikke dømme om reglerne skal laves om fordi der er smuthuller. Hun har bare fulgt reglerne.

Og her kommer så det perfekte politiker svar. Venstre er mestre i det, men alle pamperne i partierne kan synge den samme sang, endda i kor.

“Reglerne er sådan. Vi kan ikke vurdere om de er hensigtsmæssige/brugbare/i orden, for vi følger dem bare, vi laver dem ikke”.

Hvilket jo egentligt er ret fantastisk, da de laver reglerne…

Posted in Uncategorized | Comments Off on Uheldige sammentræf

En utrolig foragt.

Dan Jørgensen, kynisk politiker med lige så mange meninger som der er vælgere, har fået en ansat til at skrive en klumme for sig.

https://www.berlingske.dk/kommentarer/man-kan-ikke-forhandle-med-naturen

Som et meget kort sammendrag kan nævnes at han mener regeringen er dårlig for naturen, samt at han hævder at hans parti har masser af ideer til gavn for miljøet.

Magen til foragt for folk skal man da lede længe efter. Dan blev valgt som fødevareminister, og udtalte med det samme at “hans hjerte banker for miljø og dyrevelfærd”. Hvad lavede denne ægte politiker så i hans tid som minister? Gjorde han noget for alle dyrene? Forbød han pelsfarme som han havde ønsket at gøre inden han blev minister?

Nej, Dan tog sig kun af det ene store spørgsmål som overskyggede alt andet i hans tid som minister….Hvad er danskernes nationalret?

Ingen andre end Dan Jørgensen kan formå at spille indigneret over at regeringen ikke følger alle hans og partiets gode ideer, imens han stolt ignorerer at han nok kan kåres som vores værste fødevarepolitiker nogensinde. Hans indsats får Liberal Saxo Banks politikere til at virke skarpsindige og flittige.

Tak, Dan. Tak for din opsang til regeringen om hvad de bør gøre, og hvilke gode ideer du har. Og tak fordi vi nu, takket være din fantastiske indsats, ved at vores nationalret er stegt flæsk med persillesovs….

Posted in Uncategorized | Comments Off on En utrolig foragt.

Den nye i klassen.

Det som mange frygtede, er endeligt sket. Anders Dumuelsen fra Liberal Saxo Bank’s politik blev forelsket i Pernille Vermuth fra Die Bürgerliche’s politik, og deres barn kom til at hedde Claus Riskær Partiet’s “politik”.

Hvordan 20.000 mennesker kan mene at en skattesvindler med stor gæld til samfundet bør stille op, er en gåde. Hvordan de samme mennesker kan se igennem fingre med at han bor gratis i en fondsejet bygning, fordi han gemte sine penge så han ikke skulle betale sin gæld, er ligeledes en gåde.

Hvorfor Klaus Riskær stiller op er til gengæld ikke en gåde. Der er penge i det. Og omtale. Og er der 2 ting den dømte svindler med stor gæld tænder på, er det penge og opmærksomhed.

Når man så ser ham i tv, er det mere ovre i lagkagekomik end det er ovre i det seriøse hjørne. Klaus Grisk-ær er dømt for bedrageri, underslæb og skyldnersvig. Han har siddet i fængsel i 5 år for det samme. Han skriver selv han skylder 150 millioner til forskellige kreditorer, og hans skattegæld mener han er 327.000 kroner. Og så hidser han sig op over at journalister er forundrede over hvordan han agerer, og han bliver fornærmet over spørgsmål om sin fortid?

Ifølge partiet Klaus Grisk-ær er det ikke relevant, for han har udstået sin straf. Det er fordi partiet Klaus Grisk-ær ikke magter at forstå at han, på trods af udstået fængselsstraf, stadigt har en gæld på mere end 150 millioner. Det er da ikke noget han har udstået. Det er et udestående.

Grisk-ærs opførsel svarer til at Lundin ville være fornærmet over at folk spurgte ind til mordet på 2 børn og deres mor når han søgte job i en børnehave eller søgte om at få børn i familiepleje.

Det der er fantastisk, når det hele nu ikke skal være så tragisk, er at de ultra-liberale galninge på højrefløjen, Dumuelsen, Vermuth og Grisk-ær, alle skal slås om det samme stupide segment af vælgerne, så med en smule held og en del bedre hukommelse hos vælgerne kommer ingen af dem over spærregrænsen.

Men så skal vi nok høre Grisk-ær sige at det er mediernes skyld. De er nok til den tid at betragte som folkets fjender, som primært sender falske nyheder ud. Lyder retorikken bekendt? Hver fugl synger med sit næb, men den yderste højrefløj lyder forbløffende ens på begge sider af atlanterhavet.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den nye i klassen.

De gamle sange

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, manden der formår at få Anders Dumuelsen til at se dygtig og intelligent ud, har præsteret en ny kronik. Der er snart valg, og man skal profilere sig mens man kan.

https://ekstrabladet.dk/opinionen/simonemilammitzboellbille/ammitzboell-topskatten-repraesenterer-den-grimme-misundelse/7486715

Men Liberal Saxo Banks ideologiske bannerfører har jo ret til at skryde, desværre, men vi fornuftige kan da stille de spørgsmål han glemmer at komme med svar på i hans korstog mod topskatten. Liberal Saxo Bank er kendt for de korte løgne, som måske bliver til sandheder hvis de gentages nok. Såsom Joachim B. Dumsen’s “Arveafgiften er nok den mest forhadte afgift i Danmark”.

Den er entydig en klods om benet på dansk økonomi og koster hvert år milliarder af kroner i velstand.”

Og en fjernelse af topskatten giver mere til velstand fordi at fjerne penge fra skat på magisk vis fylder skats kister op? Den tryllekunst er ret imponerende.

I dag er al fokus på, hvordan pengene skal fordeles. I stedet bør vi fokusere på, hvor pengene skal komme fra

Og pengene der mangler hvis topskatten fjernes skal komme fra…..hvor? Men han har ret. Problemet med at fordele pengene bliver mindre hvis der ikke er så mange penge, og fjerner man topskatten skal man fokusere meget på hvor pengene skal komme fra. For en sjælden gangs skyld skriver Saxo Emil sandheden, omend ikke bevidst.

For en lavere topskat vil føre til, at danskerne både arbejder mere effektivt og flere timer

Hvordan skal en lempelse af topskatten føre til større effektivitet? Arbejdet må antages at være det samme, men fortjenesten ændres hvis man ændrer beskatningen. Hvor kommer effektiviteten ind i billedet henne? Dette er nok det dummeste argument (mere effektivitet) selv Liberal Saxo Bank er kommet med nogensinde.

Det med at arbejde mere….Jeg tjener nok til at betale topskat. Jeg kender en del der gør det. Jeg har -aldrig- hørt en eneste af dem sige at de gerne ville arbejde mere hvis topskatten blev fjernet. De har sagt de gerne ville have mere ud af deres løn, men aldrig at de ville arbejde mere. Men der er da et simpelt spørgsmål i den sammenhæng. Lille Simon Saxo, hvor meget mere ville du arbejde hvis topskatten blev lempet?

Lavere topskat vil altså øge både produktivitetsvæksten og få flere danskere ud på arbejdsmarkedet

Så når du siger at flere vil arbejde mere når topskatten lettes, så vil der være arbejde til flere? Uagtet at dem der arbejder mere tager noget af arbejdet fra andre? Der må være en uhyggeligt genial ligning til dette men den er godt nok svær at se….

Tilbage står bare ét spørgsmål: Hvorfor vil Centrum-Venstre undlade at gøre Danmark rigere?

Lille Simon Saxo, hver kronik eller ‘indspark’ fra dig efterlader utroligt mange spørgsmål. Dokumenter venligst at skattelettelser nogensinde har gjort Danmark rigere, og jeg vil måske begynde at tro på dig. Men skattelettelser i forbindelse med et begyndende opsving er jo ikke det samme som at skattelettelser starter et opsving og skaber velstand. Det kan selv du vel egentligt godt forstå hvis Anders Dumuelsen forklarer det langsomt?

Hvis dumhed var skattepligtig, så ville de fleste Liberal Saxo Bank medlemmer have en skatteprocent over 100%.

Nu skal det lige tilføjes at enkelte syge mennesker, der betragter Simon Emil Saxo Bank som en sympatisk mand,, har gjort opmærksom på at alle beregninger viser at der kommer flere på arbejdsmarkedet, og derved mere i statskassen, hvis bare man fjerner topskatten. Så en netto-indtægt.

Jeg forklarede venligt, men bestemt, at de samme beregninger blev brugt da man lavede Amanda i sin tid, et data system bedst glemt. Man brugte dem også da man indkøbte IC4 tog. Da man tog EFI systemet i brug og kunne spare 2000 medarbejdere ved skat. Da man opdagede at man kunne spare milliarder ved at tvangsdigitalisere borgerne. Og søreme også da man valgte at bruge Sundhedsplatformen.

Skal vi ikke tage disse beregninger med et lille gram salt eller 3?

Posted in Uncategorized | Comments Off on De gamle sange