Onsdag kaldes demokratiets festdag. Jeg er vel tilnærmelsesvist enig, men det triste er nok at det man ser som et problem i dag også er et problem om præcist et år. Det kan godt kaldes pessimistisk, men er der mange der tror på at om et år taler politiet ikke længere om at ”prioritere ressourcerne”, og sygehusene sørger for at al behandling sker indenfor et tidsrum alle vil kalde acceptable?
Det er bestemt ikke hverken politiet eller sygeplejerskernes skyld. Det er bare, på en eller anden måde, blevet sådan det er.
Men hvad skal en pakke cigaretter koste? Det er det store spørgsmål i en tv-debat. Skal uønskede folk skjules på en ø, en praksis som rigtig mange danske politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) havde et problem med da Australien gjorde det? Har man ret til at stille sig op og gøre sit bedste for at provokere folk, og stadigt kunne forvente at politiet stiller med store bemandinger for at sikre at provokationen kan afvikles uden at man får problemer?
Det er da så gode spørgsmål, det her. Intet andet kan være vigtigere. Og klimaet skal nok ordne sig, for det er for besværligt at gøre noget ved. Det er ikke så vigtigt.
Hvem skal man så stemme på, hvis man besidder bare en smule sund fornuft? En meget klog dame sagde at de mest ærlige på stemmesedlen nok må siges at være dem der trykker den. For uærlige politikere, det har vi da ligesom nok af.
Mette Frederiksen, den store helt, de svages beskytter. I dag, altså, for sidst hun havde den mindste form for ansvar (som beskæftigelsesminister) gjorde hun godt nok ikke meget for at hjælpe de svage. Snarere tværtimod.
Morten Østergaard, som ved hvor trygt der er i Vollsmose. Så trygt at han sætter et kontor op derude, og er der i dagtimerne. Men sandelig ikke om aftenen. Det vigtigste er dog at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft, men man skal huske at tie stille om hvorvidt de skal hjem igen når arbejdsløsheden stiger, og om der skal reel kontrol af løn til så vi ikke bare henter billig arbejdskraft.
De konservative slår sig altid an på at være et lov- og orden parti. Og de har haft chancen for at gøre noget ved det i et par år. Men alt hvad man hører fra politiet er at de er nødt til at prioritere ressourcer, og Pape er tavs som en konservativ når han skal forklare hvorfor han har så gode ideer i dag når valget er tæt på, men så lidt initiativ når valget er overstået.
Neue Bürgerliche er meget nye. Så nye at jeg da kraftigt anbefaler at læse alt om Mette Thiesen, Danskernes Vagthund. Så behøver jeg vist ikke skrive mere. Pern-Ilse er hurtig til at sige at ”hun ikke er politiker”, hvilket er ganske korrekt. Hun burde så bare træde af og gøre plads til en, da det ligesom er politik man stiller op til i folketinget.
Partiet Klaus Riskær Gældspost er til gengæld sjove. Klaus skylder 150 millioner, men mener ikke det er relevant. Han har nemlig altid ment at andre skal betale deres gæld, så de glemmer hans. Men hvor bor han dog pænt for en mand med kæmpegæld og ingen midler til at betale af med.
SF er vist mest bare med som en vittighed. Som støtteparti for Socialpamperne i 2011 gjorde de mere skade end gavn, og jeg håber da mange lærere stadig husker den utrolige opbakning og hjælp de fik fra SF under den sidste store konflikt. Hønge kan da også lige nævnes, da han for et år siden ikke var i tvivl : EU er vigtigst. Indtil maj, hvor folketinget var vigtigst. Lige indtil han så ud til at blive valgt, så vidste han det ikke før SF’s ”ledelse” havde sagt hvad han skulle mene. Sådan bliver et tidligere mandfolk til en pamper af LLR’s kaliber.
Liberal Saxo Bank, ledet af vores fagligt nok mest kompetente udenrigsminister nogensinde (ifølge ham selv, selvfølgelig), er et kapitel helt for sig selv. Siden valget i 2016, som kun foregik i Formand Dumuelsens hoved, har det været meget småt med konkrete ideer. Bevares, Joachim og Ole Birk er stadigt højlydte, og Ole Birk har hjulpet med at skaffe en omfartsvej ved Mariager. Men det er da vist også det.
Kristendemokraterne, vores egne lokale fundamentalister, ser ud til at have en chance for at komme ind. På trods af Snæversynethedens Sendebud, Isabella, som ikke vil tale om abort og relevante ting, men hellere om alt det der ikke er upopulært. Hun har faktisk aldrig mødt en vælger der bekymrede sig om abort og homoseksuelles rettigheder. Man kan tænke sit, og spekulere på om hun nogensinde har mødt en vælger der bekymrede sig om hvorvidt jorden skal betegnes som flad.
DF er nok bedst betegnet ved at nævne Mutter Pia. Går det ikke godt, så er det klimatossernes skyld. Og bliver folk fornærmede over det, så var det jo kun for sjov. Men klimaet er slet ikke så vigtigt, og er der nogen der siger andet så skal Mutter Pia nok skælde dem ud!
Stram Konkurs er forhåbentligt den korteste vittighed i dansk politik. Hvorfor nogen vil skrive under på at han må stille op er en gåde, og hvem der stemmer på ham er endnu større. Pølledan er ligesom et Kinder Æg, 3 ting på en gang : Had, Hævn og Hagekors. Overvejer man at stemme på ham, så lad være med at stemme. Han er jo Sandhedes Sendebud, men er dømt for at lyve om betjente.
Venstre er så svaret på en vittighed ingen andre forstår. Lokke stiller sig, stor og mægtig og iført et par simple sko til et par tusinde kroner og skatteyderbetalt tøj, og forklarer at han aldrig vil give efter for noget Stram Konkurs mener. De fleste der har hørt mere end 2 minutter på Lokke er nok enige om at det kun gælder indtil Stram Konkurs’ mandater er nok til at give ham statsministerposten, så er Pølledan Lokkes bedste ven. Og troværdigheden gik om muligt endnu mere af fløjten da Lokke pludselig havde 63 milliarder mere til velfærd, som næsten dækker de besparelser han selv har stået for når der ikke var valg.
Enhedslisten…ja, nok om dem, med den hårde medfart de gav S under Helle Thorning kan man ikke sige meget andet end fy for pokker. Svagpissere og levebrødspolitikere.
Alternativet må siges at leve godt op til navnet. Hvad har de foretaget sig? Lokalpolitisk har de brugt mange penge på et kontor til en mand der ikke kunne fortælle sandheden om sit eget CV. Landspolitisk har de lavet det samme som Joachim B Dumsens hjerne, absolut ingenting. Hvem der end stemmer på dette parti er fortalere for at blive umyndiggjorte da de (og partiet) ikke aner hvad politik er.
Hvem man så skal ende med at stemme på? Godt spørgsmål – der er ikke nogen der sætter sund fornuft og flertallets behov foran egne interesser. Men af 2 idioter er venstrefløjen nok den mindste idiot, da de trods alt stadigt vil hjælpe folk der har problemer. Lidt endnu, i hvert fald.
