Han er da sjov.

Der er nogen der beskylder Messerschmidt for at være kedelig. Det kan da godt være, men humor har han da.

https://www.bt.dk/samfund/fik-gratis-togrejse-i-europa-for-skattekroner-jeg-kunne-godt-have-betalt-selv

Mortens kommentar om at “Man skal overveje, hvad man bruger EU-penge på. Skal det være klimaløsninger eller gratis rejser? Hvis jeg kunne vælge, så havde jeg valgt det første.” er dagens vits. Gad vide hvorfor han ikke nævner MELD og FELD som eksempler på hvordan man kan bruge EU penge?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Han er da sjov.

DF må være Dum Folkevalgt.

I det mindste hvis man tænker på Erik Høgh-Sørensen. Han er uenig med facebook, og det er han da i sin gode ret til at være. Men H. Øgh-Sørensen føler samtidigt at facebook bryder grundloven fordi han ikke må bruge ordet neger.

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-dfer-beskylder-facebook-bryde-grundloven-men-misforstaar-loven

Kunne man ikke forestille sig en situation hvor folkevalgte kendte bare en lille smule til grundloven? Og kunne skelne mellem offentlige instanser og private firmaer?

Det mest underholdende er næsten at der er 2 simple ting, Øgh-Sørensen kunne foretage sig hvis han ville gøre noget i stedet for at klynke og pive ved medierne så han ikke bliver glemt. Hvis Øgh-Sørensen er så sikker på at grundloven er brudt, så er det da en sag for politiet. Det er nemt at anmelde, Øgh-S. Og du kunne tage skridtet fuldt ud, når nu du er så forarget over et privat firmas handlen og ageren : Drop facebook? Så er du fri for at føle dig krænket, og vi andre er fri for at se dig så meget i medierne. Alle vinder vist på dette, selv facebook.

Posted in Uncategorized | Comments Off on DF må være Dum Folkevalgt.

Lad os bare høre det.

Kære politikere. Ordet politiker skrives med mest mulig foragt, som altid, men nu har I en chance for at ændre det.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/vraget-dfer-faar-vederlag-i-to-aar-vil-ikke-arbejde-gratis/7855942

Da Dumme Robert, af mange medier kaldet Dovne Robert, afslørede at han hellere ville betales af det offentlige end at have et ærligt arbejde, stod I i kø for at lave stramninger. Og det gik stærkt.

Nu er det så en af Jeres egne. En politiker, og ordet skrives netop igen med mest mulig foragt, har opdaget det vidunderlige eftervederlag, som I aldrig har ment fastholdt folk i ledighed.

Eller, det har man naturligvis troet, når I stod på skuldrene af hinanden for at konkurrere om at stramme nettet om Unyttige Spisere, som bare hævede penge fra fællesskabet uden at yde noget. Lad os nu bare høre hvordan I vil stramme op for at dette pokkers eftervederlag ikke længere skal fastholde stakkelt afdankede politikere i ledighed. Lad os nu høre hvordan der hurtigst muligt skal laves stramninger for alle på grund af en person. Det var jo det der ville ske hvis en kontanthjælpsmodtager stod frem og sagde det samme som Ib Poulsen.

Lad os nu høre det, når I med ærlighed i stemmen siger at det her helt tydeligt viser at eftervederlaget fastholder folk i ledighed, så perioden med eftervederlag skal halveres. Ligesom da I halverede dagpengeperioden, fordi den netop fastholdt almindelige dødelige i ledighed.

Lad os nu høre at I er lige så hurtige til at reagere med hjernedøde stramninger som rammer alle, fordi enkelte ikke kan finde ud af at være med på holdet. Lad os nu høre hvordan ændringerne ikke skal ramme langt ude i fremtiden, men nu, for alle politikere. Lidt ligesom dem der betalte til a-kassen i årevis, og så uden varsel fik at vide at nu var dagpengeperioden halveret. Det ville klæde Jer at reagere hurtigt her.

Som en sjov tilføjelse kan det nævnes at rigtig mange lokalpolitikere på det seneste har udtalt at de har været rigtigt kede af at de var tvunget til at få løn i 3 måneder mens de holdt orlov. De kunne ikke frasige sig det. Og af en eller anden grund mente de at selvsamme lov tvang dem til at bruge al lønnen på sig selv, og ikke forære den til et velgørende formål de gerne ville støtte….når de nu var så kede af at de var tvungne til at modtage den løn de reelt set ikke ville have.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Lad os bare høre det.

Jeg kondolerer.

Vi må med sorg meddele at Retsstaten, en vigtig del af det Danske Samfund, er afgået ved døden efter kort tids sygdom. Dødsfaldet kommer ikke som en overraskelse, når man ser på hvilken regering vi har, og hvilke partier der er repræsenteret i folketinget.

Fra i dag kan man, helt uden rettergang eller mulighed for at forsvare sig selv, blive frataget statsborgerskab i Danmark. Og det er alene Solkongen, Mattias Tesfaye, der skal vurdere om folk er skyldige.

Indtil i dag har vi haft en magtens tredeling . Der var en lovgivende del, en dømmende del og en udøvende del. Det er faktisk så god en fordeling at den er en ret væsentlig del af grundloven, som de fleste jo ser som ret fornuftig. Og den er heldigvis formuleret så man ikke så ofte er i tvivl om hvad der menes.

Men så kom Mørke Mattias. Her skal det gøres klart, inden alle de selvretfærdige kalder mig racist og lignende, at det mørke der henvises til er hans sind, væremåde og magtfuldkommenhed, ikke hans hudfarve. Mattias har sat sig selv ind som værende over grundloven, med godkendelse fra hele højrefløjen. Allerede der, når du er enig med alle på højrefløjen og ikke andre, bør du vide at du er ude på et skråplan.

SF stemte sandeligt ikke for, nej føj da. De er jo et demokratisk parti. De undlod godt nok at stemme imod, men det er ikke så vigtigt. De markerede jo deres standpunkt lige så tydeligt som en mand der ser et barn blive overfaldet og voldtaget, som så vælger at gå væk for at vise sin afsky. Det er sandt mod, som vi er kommet til at forvente fra SF.

Man må håbe at en organisation der kan vurderes til at have en interesse i loven anmelder regeringen for at bryde grundloven. Almindelige borgere kan ikke gøre det, da de ikke har en interesse i sagen, ifølge adskillige domme hvor folk ikke kan anmelde lovbrud.

Tak, Mattias. Tak fordi du vender os bort fra fornuft, demokrati og retsstat. Tak fordi du viser os at grundloven kun er en vejledning, og fordi du viser at så længe man har en mand som dig siddende som dommer behøver man ikke andre, da du i din store visdom alene kan finde de skyldige uden tvivl.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Jeg kondolerer.

Spøgelser?

Erdogan rykker ind i Syrien. Han vil bekæmpe en kurdisk provins, og meget af verden står tilbage og siger det er forkert.

Men ikke Modige Mette. Hun slår fast at det er forkert, det Erdogan gør.

“Det er vigtigt, at EU både er kritisk og tager afstand fra Tyrkiets militærintervention i den nordlige del af Syrien. Men det er også vigtigt, at EU-landene fortsat er på god talefod med den tyrkiske regering, for Europa har brug for samarbejdet.

Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), der igen i dag er til EU-topmøde i Bruxelles.”

Kritik og tagen afstand, det har historisk vist sig at have en utrolig gavnlig effekt på gale diktatorer der ikke er helt vilde med demokrati. Havde vi dog bare taget afstand og udtalt kritik i Jugoslavien. Selv da Hitler startede kampagnen for Lebensraum kunne han have været stoppet, hvis bare modige naboer der havde brug for ham havde udtalt både kritik og taget afstand!

“- Men vi har også behov for at bevare dialogen med Tyrkiet og sikre et tæt samarbejde, for det er et Nato-land og et vigtigt naboland, lød det fra Mette Frederiksen.”

Så det er ikke Tyrkiet der invaderer et andet land, det er NATO? Hvad så hvis kurderne eller Syrien rent faktisk laver en modoffensiv og trænger ind i Tyrkiet? Skal NATO’s artikel 5 så træde i kraft, og vi skal sende militær til Tyrkiet for at forsvare dem mod en aggression?

“- Vi har en meget, meget vigtig aftale med Tyrkiet på flygtningeområdet, og den skal vi fastholde. Men det skal ikke forhindre os i at være kritiske over for det, der foregår i det nordlige Syrien, understregede hun.”

Ah, så vores mangel på respons skyldes at de holder jødern….flygtningene ude af vores lille paradis?

Det eneste der mangler i dag er at Modige Mette kommer tilbage til Danmark, viftende med et stykke papir, mens hun udtaler “Fred i vor tid”.

Alle citater er taget fra dr.dk.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Spøgelser?

Har du noget at skjule?

Der mangler tillid i Danmark. Noget er gået helt galt, da vores statsminister ser jordbærboder med videoovervågning.

Løsningen på denne mangel på tillid er flere kameraer. Ligesom der allerede er lavet et register over eksisterende kameraer, som politiet kan anvende i tilfælde af alvorlig kriminalitet. Det er jo helt fantastisk at man kan hjælpe politiet og samtidigt holde sit hjem sikkert, ikke sandt. Og politiet fritager ikke dem med kameraer der filmer offentlig vej for ansvar, men de gør heller ikke noget ved det medmindre de får en anmeldelse. Folk registrerer jo ikke deres kameraer for at få en bøde, men for at hjælpe.

Men man kunne jo gøre mere end dette, hvis man virkeligt ville. Vi kunne etablere et landsdækkende DNA register. Det ville da om noget hjælpe politiet. Et enkelt spor, det være sig et hår, en bloddråbe eller et cigaretskod, og forbryderen kunne være fanget.

De nye teknologier åbner uanede muligheder for at hjælpe politiet, og sørge for at forbrydere straffes. Og jeg er helt sikker på at når registeret er oprettet, så vil forsikringsselskaberne være på pletten for at fortælle folk at hvis de får adgang, så vil de raske kunne få meget billigere forsikring, især mod kritisk sygdom. Ja, ulempen er da at de så nok vil afvise dem der er stor sandsynlighed for bliver syge, men det rammer jo ikke de raske.

Tænk, man kunne vel endda forestille sig enkelte firmaer med mindre moral og etik end Facebook og google der gerne ville have adgang til de data, da de så kunne målrette reklamer til de rette personer. Du ved, så man ikke skal kigge på ligegyldige ting, men kun ting der er en chance for at man klikker på.

Og lille Emil på 5 år, han har da gavn af reklamer for hospicer, for DNA’et viser jo med al tydelighed at han udvikler en dødelig sygdom der ikke er en kur mod endnu. Der er lindring, selvfølgelig, så han ville nok få medicinreklamer sammen med billeder fra de bedste hospicer. Lille Emil skal da ikke mangle noget, og børn i dag forstår jo så meget.

Sygehusene kan vel også få adgang til disse data, hvorfor skulle de ikke det? Så kan man lidt bedre sortere i patienterne, og tilbyde forebyggende behandlinger. Ikke de offentlige sygehuse, bevares, men de private, så man for en lille sum, nærmest symbolsk, kan få behandling for at mindske gener fra sygdomme man ellers aldrig ville have opdaget.

Udover disse simple, men hjælpsomme tiltag, så kunne man vel også fange mange terrorister ved at overvåge al internet brug. Tænk på hvor mange pædofile der ville blive fanget ved samme lejlighed. Et enkelt lille program, som bliver installeret på din computer eller telefon når du går på internettet i Danmark, og alle steder du besøger registreres. Det kan selvfølgelig være at politiet ikke har ressourcer nok til at kigge det hele igennem, men det er der da løsninger på. Et offentligt register, folk kan hjælpe med at slå op i. Så kan almindelige borgere hjælpe til med at opklare de grove forbrydelser. Ja, de skal selvfølgelig også melde det hvis de opdager mistænkelig adfærd. Enhver tilbeder af Rasmus Pølledan skulle nok finde mistænkelige forhold hvis folk søger på religion eller venstrefløjs-propaganda.

Google og apple har allerede de små måder at spore din færden på. Det kan slåes fra, men hvem vil dog gøre det? Så kan de overvåge din færden ned til mindste detalje, og sende oplysninger til politiet med informationer om hvem der er på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det kan næsten ikke blive nemmere? Man skulle jo så ved lov være forpligtet til at have sin telefon på sig, men har man ikke det har man vel også noget at skjule?

Offentlige skattelister kunne da også være en god ide. Lister over al økonomi, det være sig lån, opsparing eller indhold på bankkonti. Finansierer naboen sin nye bil ved hjælp af terror eller hvidvask? Private borgere kunne hjælpe rigtig meget her, hvor de kunne kigge i offentlige lister over økonomi, og se om der er gyldig grund til at din nabo kan købe et nyere køkken end dig, eller en større bil.

Det er da så simpelt hvor meget vi allesammen kan gøre for at hjælpe politiet. Og hvorfor skulle man være imod det? Man har vel ikke noget at skjule, vel?

Men prøv så at tage den en enkelt grad videre….Tænk på hvor mange kriminelle man kunne fange ved at installere en lille boks der registrerer hvor hurtigt man kører, i alle biler, og automatisk få tilsendt en bøde hvis man overskrider hastighedsbegrænsningen.

Af en eller anden grund stopper folk med at se fornuften ved den. De må jo have noget at skjule?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Har du noget at skjule?

Det er ikke en rigtig løgn.

For at gøre dagens nyheder endnu bedre er der nyheder fra facebook. Firmaet, der er kendt for at bekymre sig meget om sine medmennesker, har valgt at stoppe løgne og misinformation med hjælp fra mange firmaer. De er bekymrede over alle de løgne der påvirker folk.

Medmindre man altså er politiker. Så må man lyve, svindle og bedrage alt det man vil, så længe det foregår på facebook.

“Nick Clegg fortæller dog, at opslag fra politikere ikke vil indgå i den samme proces for at mindske misinformation. Heller ikke selv om de skulle bryde facebooks egne retningslinjer”.

Så hvis man bare kalder sig politiker må man lyve og bryde facebooks egne retningslinjer, da det jo er politik, ikke sandhed. Jeg forudser kronede dage for Pølledan, Sandhedens Sendebud der blev dømt for at lyve i retten. Aldrig mere vil facebook stoppe hans propaganda og hadske løgne.

Retningslinjer og regler, det er for pøbelen, ikke politikerne.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er ikke en rigtig løgn.

Retfærdighed skal der til.

Hvis man snyder statskassen for et beløb, og man har udgifter i forbindelse med denne svindel, så kan udgifterne vel trækkes fra ligesom alle andre udgifter? Ja da, intet problem, det skal da være retfærdigt for alle der har udgifter.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/medier-bagmaend-fik-milliardfradrag-i-hemmeligt-forlig-med-skattestyrelsen

Hvis lille fru Jensen indberetter et forkert beløb skal hun betale beløbet tilbage, og står muligvis til en bøde. Hvordan i alverden kan man som politiker tillade sig at sige hvis der foregår svindel med udbetalinger fra statskassen, så behøver man ikke få hele beløbet tilbage? Det kan godt være at man så ikke ville få ret meget tilbage, men man har da i det mindste ikke givet kriminelle penge for at svindle, som de med god samvittighed kan nyde da der blev indgået et forlig.

Selvfølgelig mener skattestyrelsen at det er ukorrekt, men de er “desværre forhindret i at fortælle sandheden på grund af tavshedspligt”. Det er præcist som da man eftergav 5,8 milliarder i gæld, da gælden måske ikke kunne inddrives. Heller ikke de 196,52 kr som Stine Bosse blev eftergivet, da hun måske ikke havde midlerne til at betale sin gæld.

Retfærdighedsvis skal det siges at Stine Bosse var ret fortørnet over dette, da hun ikke kendte til gælden og gerne ville betale.

Hvor kunne det være rart at de af os der betaler deres gæld og ikke svindler ikke konstant så andre blive belønnet. Der må jo komme en Forhandlingsenhed hos Skat, så man kan forhandle om hvor meget man skal betale i skat.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Retfærdighed skal der til.

Den arbejdsomme bi…

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kristian-jensen-stifter-eget-firma-nu-vil-han-holde-foredrag

Efter at være trådt tilbage som næstformand har lille Jensen godt nok mange planer. Hans foredragsvirksomhed skal køre parallelt med arbejdet i folketinget. Utroligt nok skreg rigtig mange politikere højt i protest da deres løn blev kritiseret, fordi de havde en arbejdsdag på 24 timer. De havde nemlig aldrig fri. Det har velsagtens ændret sig siden lønnen var til debat.

En uddannelse på Niels Brock bliver der også tid til, og da politikere med ufærdige uddannelser ikke er en mangelvare er det da en god ting, men de fleste siger at en uddannelse tager en hel del tid. Men den klarer Lille Jensen nemt i sin fritid fra folketinget.

I resten af sin fritid vil han så også fremover hjælpe danske virksomheder med at imødekomme FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Som almindeligt menigt folketingsmedlem må man godt nok have megen tid til overs.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den arbejdsomme bi…

Stort tillykke!

Professor Fink, inspirationen til den vellidte Professor Frink i The Simpsons, har fået en pris.  Prisen for Civil Courage, fordi professor Frink modigt har stået fast på egne diagnoser når han er blevet mødt med hån og foragt af aktivister. Tillykke, Frink!

Men hvad er det reelt Professor Frink har foretaget sig?

Frink har skabt en sygdom der under en fælles betegnelse er Funktionelle Lidelser. Den dækker meget, men er sammenlagt, og ifølge egen definition, en diagnose for blandt andet hypokondri. De sygdomme den dækker er altsammen noget der foregår i hovedet på de syge. Man skal dog ikke tro det er fysiske sygdomme. Det gælder blandt andet ME (kronisk træthed), fibromyalgi samt piskesmæld.

De mørke kræfter som Professor Frink kæmper imod? WHO. I begrundelsen for at give prisen siger Jysk Medicinsk Selskab, som står bag, at :

” han sagligt og konsekvent samt med stor omsorg for sine patienter har ydet en vigtig
indsats for en udsat patientgruppe samt ofte i stærk modvind har stået fast på sagligheden”

Så sagligheden er dem der modarbejder WHO? Interessant teori, men nok en lille smule fejlfortolket.

“Visse sygdomme, tilstande og sygdomsområder er omgærdet af flere og større følelser end
andre, ligesom holdninger kan spille en større rolle end fakta. Om-klassificering af tilstande og sygdomme anses af nogle for at kunne få disse til at forsvinde.”

Det er en henvisning til folketinget, som underkendte Professor Frinks hjemmelavede diagnoser for ME patienter, og lovgav at diagnosen skal følge WHO’s system, som klart anerkender det som en fysisk sygdom. Bemærkningen om omklassificeringen er spændende, men i forhold til internationalt anerkendte WHO er det Professor Frink der laver omklassificeringer for at få sygdomme til at forsvinde.

“Per Fink har under stor og ofte voldsom modstand fastholdt sagligheden og ønsket om at
hjælpe sine patienter selv om dette har været vanskeligt.”

Der er ikke nogen eksempler på at Professor Frink er mødt med vold, omend en assistent har klaget over at folk er utilfredse, for “man ved jo ikke om de har en kniv med”. Den voldelige del er en frygt, som vel også kan siges at være en sygdom (vrangforestillinger).

Ovenstående citater er taget fra Jysk Medicinsk Selskabs egen begrundelse for prisuddelingen.

http://jydskmedicinskselskab.org/wp-content/uploads/2019/05/Motivation-for-Pris-for-Civil-Courage-til-Per-Fink.pdf

Oven i dette er der en artikel i Ugeskrift for Læger.

http://ugeskriftet.dk/nyhed/jms-haedrer-fink-sta-fast-nar-fagligheden-star-skud

De skriver at prisen gives til en person der kan :

“handle ud fra sin overbevisning, også selvom det indebærer en personlig risiko. Sådan en borger og sådan en læge er Per Fink”

Igen, der har aldrig været en anmeldelse af vold mod Professor Frink. Hvor den personlige risiko kommer ind er en gåde man nok ikke får løst.

“Selskabet motiverer valget af Per Fink med, at han trods »ofte stærk modvind har stået fast på sagligheden«, når det kommer til behandlingen af en udsat patientgruppe.”

Hvor sagligheden er når man modsætter sig WHO’s diagnoser, som Danmark følger i de fleste andre tilfælde, er en gåde. Mener Ugeskrift for Læger virkeligt at WHO er amatører, der ikke forstår rigtige diagnoser?

Den akademiske frihed knægtes

Hvad angår opfattelsen og klassificeringen af lidelsen kronisk træthedssyndrom er der noget, der tyder på, at fagligheden er blevet kørt over.”

Fagligheden fra Professor Frink, som går imod WHO som står for usaglighed, rygter og kvaksalveri, eller hvilken faglighed er det man kører over?

“»Det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, at politikerne således forsøger at begrænse vores akademiske frihed og blande sig i, hvordan sygdomme skal klassificeres.”

Akademisk frihed til at underkende WHO på de områder man selv arbejder med? Akademisk frihed til at sørge for at anerkendte fysiske diagnoser skal regnes som psykiske, og kan kureres med terapi? Akademisk frihed til at fjerne retten til forsikringer, som i mange tilfælde ikke dækker psykiske sygdomme, hvilket tilfældigvis kan spare forsikringsselskaber for mange erstatninger da de ovennævnte diagnoser pludselig kan kaldes psykiske, og derfor ikke medfører erstatning for tab af arbejdsevne? Det er selvfølgelig en tilfældighed at Tryg Fonden, som ejes af et forsikringsselskab, støtter op om diagnosen Funtionelle Lidelser.

“»Sygdomme forsvinder ikke, fordi man omklassificerer dem. Det bør være overladt til fagfolk, hvordan en given sygdom skal forstås og behandles. Fagligheden bør altid være i højsædet. Det må vi som stand vedvarende kæmpe for«, siger Peter Vestergaard.”

Peter V. er formand for Jysk Medicinsk Selskab.

Det er skidt når folketinget omklassificerer en sygdom…Hvorfor er det så ikke skidt at Professor Frink omklassificerer sygdomme, når nu Danmark har tilsluttet sig WHO’s diagnosekoder? Er det når andre end vennerne omklassificerer, at det er skidt? Eller er kommentaren en stikpille til Professor Frink, der tror at symptomerne forsvinder når han kalder en sygdom for Funktionel Lidelse?

Professor Frink er en skræmmende mand.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Stort tillykke!