De rigtige spørgsmål

Der har i enkelte medier været en del skriveri om Rødovres borgmester, primært i Ekstra Bladet. Den fattige kommune snyder muligvis og giver borgmesteren en gratis bil, som står parkeret tæt på hans hjem så han kan komme på arbejde i standsmæssig bil.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/bykonge-i-fattig-kommune-afsloeret/7915226

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/mercedes-borgmester-afsloeret-her-faar-han-kolde-foedder/7921965

Hvorfor er det at der er mange spændende spørgsmål som man kan glide af på, men ikke det rigtige spørgsmål?

Det er da fint at andre har en nøgle. Det er da fint at det er en repræsentationsbil. Men det er da ligemeget om andre har nøgle, og hvad titel bilen har.

Hvor mange dage er borgmesteren kommet til rådhuset i denne bil, og hvor mange dage har han anvendt anden transportmulighed?

Det er så simpelt et spørgsmål, og så er det da fløjtende ligegyldigt om andre har en nøgle hvis det kun er pampersvinet der bruger den (hvilket er imod reglerne).

Alle andre spørgsmål der er stillet, såsom om det er hans (borgmesterens) bil er irrelevante, da man uden at lyve kan sige at det er kommunens, at det er en repræsentationsbil og at 117 grunde taler for at han har snoet sig uden om reglerne.

Han kan selvfølgelig vælge at lyve, hvilket hans partifælle Morten Nødskov har anvist er ok, men det er reelt set et spørgsmål om hvorvidt den bil er hans primære transportmiddel til rådhuset.

Pampersvin kommer i alle partifarver.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De rigtige spørgsmål

De rigtige ord.

Pernille Vermuth, blondine på siden af Rasmus Pølledan, er ikke en fin dame. Hun bruger de ord hun føler er rigtige, og så må folk finde sig i det. Hun mener ikke man skal blive stødt over at man bruger det danske sprog forskelligt.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/pernille-vermund-i-tv-broeler/7923803

Og det er jo rigtigt. Når jeg siger racediskrimination, så er det jo netop Pølledan og Vermuth jeg taler om, og i mindre grad den tro væbner med dom for æreskrænkelse, Mette Tinustille.

Jeg siger “ulidelig racist der skal skrige højest” når jeg siger Pernille Vermuth, og jeg siger “modbydelig” når jeg siger noget om Pernille Vermuth’s politik. Det er da indlysende. Når de fleste siger “Skabs-nazist” siger de Mette Tinustille, og siger de “Fy for Satan” siger de ofte Ny Borgerlige.

Det kan så til gengæld være lidt sjovt når middelmådige medier som Ekstra Bladet kalder det for en tv-brøler. Det er jo en udtalelse som Vermuth er stolt af at komme med, for hun kalder tingene det de er. Vi må jo så antage at hun fremover præsenterer sin væbner som Æreskrænkeren, siden det jo er det hun er.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De rigtige ord.

Det lille ord.

Det er ikke nemt at stoppe udemokratiske kræfter i et demokratisk samfund. Det er heller ikke nemt at stoppe højrefløjens stormtropper, ej heller venstrefløjens ditto.

Men et enkelt lille ord kan måske stoppe en af vore dages store lystløgnere (i flæng kan nævnes hendes løgne om bevæbnede sharia vagter på rådhuspladsen og hendes kritik af onde indvandrere der kaster æg på studerende), Mette Thiesen, indtil videre valgt for Nye Borgerlige, partiet der er tættest på at få Rasmus Paludan til at se fornuftig ud.

Valgbarhed. Et simpelt lille ord, men et ord med stor betydning. Mette Tinustille er dømt for æreskrænkelse ved Københavns Byret, og med en lille smule held kan hun smides ud af folketinget nu da hun er straffet for en handling der gør hende uværdig til at sidde i folketinget. Selvfølgelig er ‘uværdig’ et løst begreb, og når folk som Morten Bødskov og Lars Lokke kan sidde derinde uden at være uværdige, så er Mette Tinustille nok heller ikke uværdig i juridisk forstand. Men i etisk forstand er hun.

En fantastisk opgave for folketinget ville være at håndhæve reglen så man kan blive smidt ud når man rent faktisk er uværdig, det vil sige blandt andet snyder med bilag, laver nødløgne og får domme for æreskrænkelse.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det lille ord.

De simple ord

Flere kommuner er begyndt at hyre konsulenter for at spare. Især på uønskede borgere, det vil sige handicappede og psykisk syge. Eller, som de blev kaldt i de gode gamle dage i Tyskland, uønskede spisere.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kommuner-hyrer-konsulenter-til-at-spare-paa-handicappede/7913956

Det bliver selvfølgelig med det samme drejet over til at være en dårlig ide. Men er ideen så dårlig når man tænker nærmere over det? I dag skal disse uønskede individer have hjælp til alt. Kan de ikke lave mad selv skal de have hjælp til det, kan de ikke vaske sig selv skal de have hjælp til det. Men det koster! Det hele koster!

Kunne pengene ikke bruges bedre, som for eksempel i Rødovre, hvor de penge man sparer kan bruges til seriøse studierejser til Island, hvor man drikker boblende æblejuice i de varme kilder? Kunne de sparede penge ikke forsøde tilværelsen for en chef her og der, som godt kunne bruge en bonus eller en opsparing til et gyldent håndtryk når han sjusker sig igennem jobbet og derefter kommer frem til en fratrædelsesordning så han ikke skal gå fra hus og hjem grundet dovenskab og uduelighed? Er det for meget forlangt?

Men det magiske ord de stakkels kommuner glemmer er “stordriftsfordele”. Når de hyrer konsulenter er det som en rød klud foran den venstredrejede presse. Få forstår hvorfor der skal spares på de dårlige vælgere, de uønskede og de dumme, fordi folk ikke forstår at det alligevel ikke er disse folk der stemmer, så det har ingen betydning at spare på dem.

Men stordriftsfordele….det er et godt ord. Det virker fint for landbruget, og det virker fint på skolerne. Det vil garanteret også virke fint for de uønskede spisere. De Kellerske Anstalter har sådan en fin lyd, og det gav virkeligt besparelser. Disse anstalter var hvad der gjorde Danmark til foregangsland indenfor så fornemme emner som institutionalisering og sterilisering af de åndssvage, som man kaldte nogen af de uønskede spisere dengang.

Sprogø var en anstalt for uønskede kvindelige spisere, og ville man tilbage til samfundet skulle man blot acceptere en sterilisation. Nemt, bekvemt og praktisk. Lidt ligesom et stykke chokolade. Livø var stedet hvor de mandlige uønskede spisere kom hen, så man var fri for at de formerede sig. Igen, nemt og behageligt. Og alle de rigtige mennesker var fri for at se disse handicappede og syge gå rundt blandt os andre og gøre os forlegne.

Hvis man nu blot kunne starte disse anstalter op igen, så var det slut med ledsage-ordninger, lægehjælp og pædagogik til store summer. Der var ikke brug for så mange hjælpere, assistenter og rådgivere, for de uønskede skulle blot holde sig på deres ø.

Hold da op hvor kunne man spare mange penge. Og det helt uden at det går ud over ærlige og rigtige mennesker.

Af hensyn til folk fra højrefløjen der læser dette skal der gøres opmærksom på at der kan forekomme ironi i teksten.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De simple ord

Det sande ansigt.

Danmarks første klimalov er blevet lavet. Det er da ok, og et skridt i den rigtige retning. Man skal så ikke glemme at Danmark stod sammen med de nære venner fra Rumænien og forsøgte tappert at stoppe et forbud mod neonikotinoider for ikke så længe siden, men det var selvfølgelig en anden regering og andre tider dengang. Det var mørke tider. Det var højrefløjens tider.

Men nu og da kvækker højefløjens mentalt svækkede stemmer stadigt. For eksempel når de pipper op om at de er glade for ikke at være en del af de 167 mandater i folketinget som står bag ved den omtalte klimalov. De er tværtimod stolte af deres gerninger. Det er næsten som at høre deres mest kendte soldat, Anders Breivik, når han beskrev sine gerninger. Han gjorde det for de næste generationer, ligesom Pernille Vermuth gør, sammen med Van Opslagh.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/la-og-nye-borgerlige-staar-udenfor-klimaloven-det-er-ren-klimapopulisme

Klimapopulisme. Ikke så fornemt som racismepopulisme, og ikke helt så populært på højrefløjen. Men hvad er det lige Vermuth siger?

Det vil belaste dansk erhverv og dansk landbrug…Jaeh, det er jo lidt ligesom meningen med det hele, Vermuth. Du ved, erhverv og landbrug der står for en hel del forurening? Du ved, ligesom de neonikotinoider din fløj af folketinget ville beholde.

Van Opslagh deler denne bekymring. Det vil koste penge! Von And ville være stolt over denne arvtager. Penge kan jo ikke bare erstattes eller genskabes, ligesom miljøet altid kan, vel! Penge er en nødvendighed for overlevelsen af menneskeracen, det er ligesom meget nemmere at klare sig uden miljø. En dag med penge vil nemmere føre dig igennem en dag uden miljø end omvendt.

Vermuth fortsætter så med at bevæge læberne på en måde der indikerer at hun mener hun har en pointe : “- Jeg stoler ikke en døjt på, at det her ikke kommer til at betyde noget for danskerne. Han siger jo samtidig, at det her vil betyde en helt anden levevis for den danske befolkning. Og hvis vi skal leve anderledes, så er det politikerne, der kommer til at regulere det – enten med nye love og regler eller med højere skatter og afgifter.”

Du stoler ikke på det ikke kommer til at betyde noget for danskerne? Du har da ret. Det skulle gerne betyde at vores børn og børnebørn får en lidt bedre og lidt renere verden. Det betyder da en del for de fleste danskere. Men de kommende generationer er der selvfølgelig hverken penge eller stemmer i endnu.

Hun mangler kun at komme med de sidste argument tarvelige højrefløjs-soldater altid bruger : Det betyder ikke noget hvad Danmark gør, så længe andre lande ikke gør det samme.

Hvilket, frit oversat, hun må mene at Danmark for eksempel skal tillade pædofili, da Thailand ikke har stoppet alt pædofili endnu. Emnet er anderledes, argumentet er det samme.

“Hun mener, at man i stedet for en klimalov skal give landbruget og det øvrige erhvervsliv bedre vilkår, og så lade dem finde ud af, hvordan man producerer varer med et lavere CO2-udslip.”

Ja, for de frivillige ordninger har bare virket så fantastisk godt indtil videre, ikke?

https://ing.dk/artikel/landbruget-har-leveret-under-procent-de-lovede-kvaelstof-reduktioner-223945

Under 1% af de lovede reduktioner af kvælstof udledning. Men denne ene procent vil Vermuth helt sikkert mene er en success, nu hvor hun mener at landbrug og erhvervsliv selv skal finde ud af reduktioner i CO2 udslip. Det er virkeligt godt tænkt, Vermuth!

” Jeg synes, at man som politiker skylder at passe på Danmark og varetage Danmarks interesser først.” siger hun yderligere. Ja, for hvilken dansker vil gerne passe på Danmark og varetage miljøet for kommende generationers skyld? Ikke nogen rigtige højrefløjs-krigere, det er helt sikkert.

Igen viser Vermuth og Van Opslagh højrefløjens sande ansigt, og igen er der folk der forsvarer ikke at gøre det rigtige fordi det koster penge.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det sande ansigt.

De små sæler

Der skal skydes sæler ved Bornholm. Et næsten udryddet dyr blev fredet, klarede sig godt og er nu generende for fiskerne.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/polakker-vil-give-bornholmske-fiskeres-vaerste-fjende-et-godt-liv

Om der skal skydes et par sæler som er til stor gene eller ej, det er der nok folk der ved mere om situationen der skal vurdere. Men en stor klapsalve skal lyde for formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen.

Thomas er noget så sjældent som på naturens side i denne sag.

“Gråsælen er alt, alt for stor i forhold til fiskebestandene i Østersøen.” Det er da klare ord!

TT siger altså at man skal reducere i torskekvoterne for at sælerne kan have mad nok, da bestanden af torsk er alt for lille i forhold til antallet af sæler.

Jeg håber han vinder det slagsmål, men indtil da skal der bare siges : Godt gået, TT. Du er en hædersmand.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De små sæler

Bolden er spillet op.

Bertel Haarder, politiker af den gamle skole (det vil sige fordomsfuld, arrogant og bedrevidende), har lavet en julesang. I den gør han grin med en voldtægtssag, og det siger nok mere om Bertel “Pis-mig-i-øret” end om meget andet. Bertel har aldrig været den skarpeste kniv i skuffen, og han opfører sig ikke værre end han plejer.

Men Pernille Skipper Ansvar blander sig. Hun udtaler sig nu om den voldtægtssag hun ikke ville udtale sig om, nemlig den der fik Nina Hedeager Olsen til at sygemelde sig i et par måneder fordi forbrydelsen var foregået i hendes lejlighed. Hun var dog ikke mere syg end at kun kunne servere på en kro for en veninde.

Flere gange er Skipper Ansvar blevet spurgt ind til sagen, men hun vil ikke udtale sig. Det har hun så gjort nu.

Skipper Ansvar, er det ok at en person fra enhedslisten kan sygemelde sig og uden problemer arbejde sort for en veninde under sygemeldingen, uden at blive straffet? Gælder loven ikke for Enhedslisten? Du er meget hurtigt ude når andre partier laver lort, men her har du holdt dig til tavshed og ansvarsforflygtigelse. Hvad mener du om sygemeldte folk der arbejder sort? Er det ok at de oppebærer en borgmesterløn imens?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/rasende-over-bertels-voldtaegts-vers/7892647

Posted in Uncategorized | Comments Off on Bolden er spillet op.

Desværre, prøv igen senere.

ICIJ er ikke nogen man hører om i tide og utide. Faktisk virker det som om de generelt arbejder meget diskret, men tilsyneladende effektivt. Det er en sammenslutning af undersøgende journalister, og indimellem får de fat i nogle ret bemærkelsesværdige dokumenter. Som forleden, da de kunne dokumentere at muslimer i Kina tortureret i genopdragelseslejre. Frygteligt, men det er jo kun små gule folk det går ud over, ikke mennesker. Og modstand koster.

Som når Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører hos Venstre, udtaler sig. Danmark kan ikke gøre noget alligevel, og blander vi os kan det koste os dyrt i handel. Så er det bedre at lade være. Det er nok lidt ligesom når man ser et barn blive tævet og misbrugt på åben gade. Er de 2 eller 3 mand om det kan man nok ikke gøre noget alligevel, og det kan koste dyrt hvis man gør noget forkert. Så hellere lade barnet være, de 2 eller 3 mand skal jo nok stoppe på et tidspunkt. Desuden kender man jo nok heller ikke barnet.

Michael Aastrup har jo måske ret, vi kan sikkert ikke gøre noget. Men vi kan da, som et absolut minimum, i det mindste sørge for at protestere. Hvornår er vi begyndt stiltiende at acceptere tortur og hjernevask fra en stat? Hvor er alle de fine ord da vi sendte unge mennesker i krig i Afghanistan og Irak? Her er det ikke engang et spørgsmål om krig og døde danskere, som ifølge Michael Aastrup må være rigtige mennesker, men om at sige fra overfor ting der ikke er ok.

Michael sætter sin lid til EU. Men hvor er så Danmarks rusken i EU for at tage afstand, for at gøre hvad som helst? Ingen steder. Kina er så god en handelspartner, og vi har jo fået pandaer fra kine for ikke blot at stoppe med at blande os i tibets selvstændighedsønske, men ligefrem at arbejde for at forhindre det. Kina er en sand ven.

Søren Espersen er så lidt mere ligefrem. Vi kan ikke gøre noget, det må USA gøre. Så er det ligesom sagt. Ser man det føromtalte barn blive tævet og misbrugt, så er det ligemeget. Politiet skal nok ordne det, det er det de er her for. Men Søren mener så at vi kan gøre noget i forhold til lokale ting, såsom Tibet-demonstrationer. Jaeh, der så vi jo hvordan vores stolte regering gennem flere år har haft som prioritet at Kinas udsendinge ikke måtte se at folk protesterede. Stik imod grundloven, endda. Men der er penge i Kina, det er alt der tæller.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kina-hjernevasker-og-torturerer-muslimsk-mindretal-men-danske-politikere-tror-ikke

Posted in Uncategorized | Comments Off on Desværre, prøv igen senere.

Den nye moral.

Du må ikke svindle. Medmindre du er ansat i politiet. Love og regler er ikke fulgt, men politiet afgør at en tidligere chef i politiet ikke har handlet ulovligt og ikke har begået strafbare forhold.

https://www.bt.dk/samfund/efter-ulovlige-konsulentmillioner-tidligere-politiboss-slipper-for-tiltale

Nu mangler der så kun at hun lægger sag an for uberettiget fyring og får et par millioner med som så mange andre chefer i det offentlige som ikke passede deres arbejde eller overholdt reglerne.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den nye moral.

De fascinerende love.

§81 c i straffeloven må siges at være en interessant lov. Der er en række paragraffer nævnt i denne lov, og hvis de overtrædes i en skærpet straf-zone, kan straffen forhøjes med op til det dobbelte. Det vil sige at en forbrydelse der har en straframme på op til 4 år kan give op til 8 års straf hvis den begås i denne skærpede straf-zone.

Det giver jo mening på en eller anden måde. Det der ikke giver mening er at et mordforsøg er meget værre i en sådan zone end i gaden ved siden af. Når vi nu har denne paragraf, kunne politiet så ikke indføre skærpet straf-zone i Danmark? Jeg mener, hvis der er et skyderi på offentlig vej, eller privat vej, eller i et hjem eller hvor som helst, så vil jeg da hellere have at gerningsmanden får dobbelt straf fra starten, uagtet hvilken zone der skydes i.

Hvis lovene er for milde, som de der har indført §81 c helt tydeligt mener, hvorfor så nøjes med at hæve straffen i enkelte områder i et begrænset område? Er 10 skyderier i Bogense meget værre (ifølge straffen dobbelt så slemme) som et skyderi i hver af 10 forskellige byer? Eller er 10 skyderier på Nørrebro dobbelt så slemt som 3 på Nørrebro, 3 i Sorø og 4 i Roskilde?

Hvis der har været en del skyderier på A-gade og politiet derfor indfører skærpet straf-zone, hvorfor er et nyt skyderi i A-gade så værre end end et nyt skyderi i B-gade som ligger lige udenfor politiets zone? Er det mere ufarligt derude? Går det mindre ud over nogen i B-gade fordi det ikke er en skærpet straf-zone? Virker det mindre utryghedsskabende fordi det er B-gade, og der har ikke været skyderier før, det har altid været 20 meter derfra, i A-gade?

Der er simpelthen ingen logik i dette, men kunne vores kære politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) ikke sørge for at indføre denne magiske zone indenfor hele Danmark?

Posted in Uncategorized | Comments Off on De fascinerende love.