Hårdt arbejde.

Lokke skal have et job mere. Eller, i hvert fald et job.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-01-29-lars-loekke-rasmussen-faar-nyt-job

Det er sjovt hvor meget alle disse politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) har så travlt og er så overbebyrdede med arbejde når man snakker løn, men er der flere penge med i billedet, så kan de godt lige have en stilling ved siden af. Eller et tillidshverv. Eller en bestyrelsespost.

Men siger man at lønnen skal sænkes da den bestemt er for høj i forhold til arbejdsindsatsen, så tuder de i kor fordi der er så meget arbejde at de aldrig ser familien, og lønnen er næsten for lav for deres kæmpe indsats.

“- Jeg har en grundlæggende virketrang. Jeg har et eller andet sted haft en slags pause i forhold til den normale arbejdsrytme, jeg har haft i mit liv. Så jeg glæder mig til at få hænderne op af lommerne, siger Lars Løkke Rasmussen til avisen.”

Ja, vi andre har da i mange år glædet os til du fik hænderne op ad lommerne, især andres (her tænkes ikke på skatter, men på skattefri goder, rejser på 1.klasse, skattebetalt tøj og mange andre gode ting andre har betalt til Lokke).

“- Det glæder mig meget, at jeg nu kan bruge den viden og de kompetencer, som jeg har opbygget, til at rådgive store danske og internationale virksomheder i at tage kloge beslutninger for dem og for det samfund, som de er en del af”

Det er så den del af dit nye arbejde man nok kunne forvente du lavede for din folketingsløn, er det ikke? Jeg mener, som MF’er kunne du jo godt rådgive og vejlede, til glæde for samfundet som betaler din løn allerede? Måske bruge de kloge beslutninger til at komme med lovforslag til gavn for samfundet? Medmindre selvfølgelig at de omtalte kloge beslutninger er “Hvis andre betaler, så skal du rejse på 1. klasse, det er bare så fedt”, og beskrive hvordan en 2-personers arbejdsfrokost involverer over 20 øl som den arbejdsfrokost du havde med Søren Pind.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Hårdt arbejde.

Øeh, det jeg mente var at….

Endnu en dag, endnu en diskussion mellem politikere hvorvidt facebook er ok eller noget skidt.

https://www.berlingske.dk/aok/grotesk-en-uskik-og-under-al-kritik-facebooks-beslutning-faar-politikerne-op-i

Betegnelserne “Grotesk, en uskik og under al kritik” er ret misvisende, da man er i tvivl om de beskriver politikernes gerninger eller facebooks ditto.

Men Søren Espersen, manden der har en holdning til han tænker sig om og derefter ændrer den et par gange, udtaler at :

»Det, vi skal have undersøgt, er, om det, de gør, strider mod dansk lovgivning og det, der hedder ånden i lovgivningen. Hvis de går helt uden om det, der er normal dansk skik, så har man mulighed for at få det standset, sådan at de må indordne sig efter dansk lovgivning: At alle må skrive, hvad de vil, bare man ikke opfordrer til vold,«

Øeh, der er ingen domme der er gået ud fra ånden i lovgivningen, Søren. Hvis ånden i lovgivningen strider imod lovens tekst, så har I bøffet i den på samme måde som I forvaltede EU midler, ret dårligt.

Og nu skal det undersøges om det de gør strider mod dansk lovgivning? Sjovt, for det er ikke en uge siden at du mente at “facebook bør følge den lovgivning, der er i Danmark”. Så de bryder loven, men det skal undersøges om de gør det? Og hvis de ikke gør det, så strider det imod ånden i lovgivningen, men det kan man ikke straffes for? Kan du bestemme dig? Kan du standse det hvis det er imod normal dansk skik? Hvem skal definere hvad der er normal dansk skik? DF? Skal Jeannie Nørhave skrive under som “Chairman of Denmark” eller hvordan vil du gøre det?

Det er simpelthen så ufatteligt dumt at tro at facebook har monopol på debat, og at ytringsfriheden står og falder med et privat firmas regler. Men igen, det er dansk politiks nye niveau.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Øeh, det jeg mente var at….

En vermuth mere.

Igen og igen skriger Vermuth, chef-drikken i Ny Borgerlige, op om alt det onde facebook står bag.

https://ekstrabladet.dk/opinionen/pernillevermund/facebook-skyr-daarlig-omtale-saa-giv-dem-mere-af-det/7973928

Vermuth, selv et individ med den basale mangel på dannelse du har må have hørt det gamle udtryk “Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”. Skriger du bare for at komme i pressen? Er det en velsignelse når du kan tale om andet end Jeres “politik”, så du kan komme i medierne? Det er jo ikke ligefrem alle Jeres forslag du snupper forsider med…

For denne ene gangs skyld vil jeg give dig et godt råd (udover mit til altid gældende : Ti nu stille og luk dit “parti”). Drop facebook. Så simpelt er det. Lad være med at hyle, lad være med at skrive, lad være med at kræve, forklare og pive. Bare stop med at bruge det. Det er virkeligt simpelt. Så er du fri for deres censur, og de er fri for din racistiske og hadske propaganda og det vil de vist også sætte pris på. Skriv læserbreve om alle de bevæbnede sharia vagter som din væbner, TiNuStille, ser her der og alle vegne i stedet for.

Det virkeligt hykleriske er når politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) hiver den stakkels Grundlov frem hver gang de har gavn af det, og smider den hen i skraldespanden når det lige passer dem. Denne gang er Vermuth travlt optaget af Grundloven :

“Der er en grund til, at vi har fået Grundloven, og at den gælder for alle – høj som lav, ens for politikere og magthavere, som for alle andre.”

Hvad står der i §70, Vermuth? Når den nu gælder for alle, høj som lav, ens for politikere og magthavere som for alle andre?

§70 forbyder forskelsbehandling på grund af ens religiøse tilhørsforhold eller afstamning.

Ifølge samme lovs §67 har borgerne ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud som de ønsker, så længe intet læres eller foretages, som forbryder sig imod sædeligheden eller den offentlige orden.

Du vil smide muslimer ud….Hvordan er det ikke i konflikt med disse paragraffer? Eller indrømmer du at du vil bryde Grundloven?

Islam skal bremses med alle midler, siger du. Hvordan er det ikke i konflikt med §67 og §70?

https://www.bt.dk/politik/haard-melding-fra-nye-borgerlige-muslimer-skal-haemmes-paa-alle-maader

Skal vi fortsætte med de gange hvor du kommer med meldinger der er imod din elskede Grundlov, især §70?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/vermund-retter-partifaelle-stop-statsborgerskab-til-alle-mennesker-fra-muslimske-lande/7279012

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11557742/nye-borgerlige-folk-fra-muslimske-lande-skal-ikke-have-dansk-statsborgerskab/

Skal jeg fortsætte eller vil du hævde at alle disse aviser lyver om dine udtalelser?

Du er så fuld af løgn at du næsten får Trump til at kunne kalde sig Sandhedens Sendebud, og du er en skændsel for enhver dansker der tror på Grundloven.

Posted in Uncategorized | Comments Off on En vermuth mere.

En undskyldning.

Når Arla kan undskylde på danskernes vegne, så kan jeg undskylde på menneskenes vegne. Undskyld, små rotter. Det var en vittighed at nogen sammenlignede Jer med Rottemus Jar….Undskyld igen, Rasmus Jarlov. Ingen mente noget ondt med det. Tilgiv os.

https://www.bt.dk/politik/jarlov-amok-efter-rotte-joke-det-mest-usle-man-overhovedet-kan-kalde-et-andet

På en lidt mere seriøs måde kan man forsøge at forklare ting for Rottemus Jarlov. Humor er svært at forklare. Det er sjovt når man sætter en almindelig situation i en egenartet eller usædvanlig kontekst, og du blev nok bare valgt til joken om rotten fordi du er blandt de mest usympatiske politikere i Danmark.

Humor er altid svært for højrefløjen. Tingene bliver så komplicerede, og Rottemus’ bekymring om, hvorvidt det er “mit udseende eller for at antyde at jeg spiser affald eller bor i en kloak? Hvorfor er det sjovt at skrive sådan om andre mennesker?” viser bare at Rottemus slet ikke fatter helt almindelig humor.

Rotter er vel, grundlæggende set, en success. En art der kan overleve gennem så mange år, modstå alle forsøg på udryddelse, og bare flytte ind i nye miljøer når den kommer til dem. Det er der ikke mange arter der kan prale af.

Dit udseende, Rottemus, er ikke som en rottes. De har varme mørke øjne, dine er kolde, kyniske og beregnende, meget ofte set fordi du kniber øjnene sammen når du får taget et billede, sandsynligvis for at virke overlegen og selvsikker. Det får dig nu bare til at se lidt nærsynet ud. Rynkerne omkring og nedenfor øjnene giver indtryk af at du oftere ser sur eller arrogant ud, og smiler sjældent. Jeg ved ikke rigtigt om det er normalt for rotter, men det kan du bedst selv vurdere.

Om du spiser affald eller ej, det ved du mere om end vi andre gør. Siden du finder det eksempel frem, istedet for måske at bruge et argument om du laver reder og får mange under, får mig til at mistænke at du rent faktisk spiser affald, men skammer dig. Det skal du ikke, Rottemus. Mange er skraldere i dag, nogle for miljøets skyld, andre på grund af økonomiske problemer. Og det er ok. De er ikke rotter, og fordi du spiser skrald indimellem tænker vi ikke ringere om dig. Det er faktisk nok svært at tænke ringere om dig end mange allerede gør….

Med hensyn til at bo i en kloak…Jeg ved faktisk ikke hvor du bor. Jeg gætter på øst for storebælt, det er der højrefløjen ynder at samles. Men siden du bruger eksemplet må man antage at du selv mener det er en kloak, og så kan du jo renovere dit hus? Eller måske sælge/nedrive, og finde noget nyt? Det er ikke en skam at have lugtgener i huset, men at skyde skylden på en internetvittighed er nok lidt for voldsomt. Sig til, så skal jeg gerne låne dig et par hundrede kroner til at flytte for, mere kan det vel ikke koste at komme ud af en kloak?

Rottemus, i stedet for at blive pigesur eller græde på de sociale medier, så slap af. Du bliver mål for en vittighed eller 5, og rotte er betragteligt pænere end rigtig mange andre ting jeg har hørt folk kalde dig. Tag det som ros og hold knurhårene højt, du har ikke noget at skamme dig over! Udover dine latterlige politiske holdninger, selvfølgelig.

 

Posted in Uncategorized | Comments Off on En undskyldning.

De små tanker

Danske politikere er fantastiske. De kan gøre så meget ud fra deres eget begrænsede sind, og få det til at lyde som om de går forrest i kampen mod uretfærdighed.

https://www.bt.dk/politik/politikere-raser-kan-ende-med-vi-lukker-facebook

Folk er blevet censureret på facebook. Folk har mistet al forbindelse med omverdenen og kan ikke længere kommunikere med civiliserede mennesker.

“Selv om Facebook er et privat firma, må de under ingen omstændigheder bare køre efter deres egne regler på den måde, mener Søren Espersen og sammenligner det med andre firmaer, der altid skal indrette sig under de love, der nu er i det land, de befinder sig i.”

Så et privat firma må ikke køre efter deres egne private regler? Hvilken lov er det lige du snakker om der? Må et privat firma ikke lave regler for deres egne hjemmesider, og smide dem ud der ikke kan finde ud af at overholde dem?

Søren Espersen har før tabt sutten. Denne gang har han fundet den og bundet den fast til en makrel for derefter at slippe den stakkels fisk løs i atlanterhavet ved azorerne, for efterfølgende at forsøge at finde den ved Langeland.

Facebook er ikke internettet. Facebook er ikke en livsnødvendighed. Jeg beklager, bette Søren, men kunne du ikke lige finde de danske love frem som facebook bryder ved at smide folk ud der bryder reglerne på denne firma-hjemmeside?

Du er så fuld af panik over at DF er afsløret som en bande svindlere at du griber efter ethvert halmstrå for at aflede opmærksomheden fra jeres falske hotelregninger. Du lader som om du er en klog mand der forsvarer dansk lov, men i virkeligheden er du en falsk profet der kun tænker på at lire ligegyldigheder af som du godt selv ved er direkte løgn!

Marie Krarup stiller spørgsmål til en minister om det kan passe at et privat firma må lave regler for deres egen hjemmeside og derefter opretholde de regler?

Vermuth mener, at “man bør kræve af Facebook, at de tager stilling til deres virke, som for hende lige nu svæver i et grænseland.” Øeh, deres virke er vel ret klar for de fleste med intelligent over regnorms normale niveau? De er et privat firma der gerne vil tjene penge…De lever af at sælge reklamer og oplysninger om folk, og du kan godt leve uden…Er der mere omkring facebook du er i tvivl om, Vermuth, så siger du bare til. Jeg er altid klar til at hjælpe de folk der blev forfordelt da intelligens blev delt ud.

“»Hvis de til gengæld er et medie, så har de både ansvar og redigeringsret, men må også følge de regler, som andre medier er underlagt.«”

Får de mediestøtte? Nej? Så er de nok ikke underlagt regler som et medie. Har de egne nyheds-journalister? Nej? Så er de nok ikke underlagt regler som et medie. Flere spørgsmål, Vermuth?

“»Vi bør tvinge dem til at forholde sig til, om de vil være markedsplads eller medie. Hvis de vil være markedsplads, der fungerer som en opslagstavle eller et offentligt torv, kan de ikke stilles til ansvar og bør heller ikke redigere i det, folk skriver. Men de skal stadig underlægge sig dansk ret,«”

Så hvis det er en markedsplads skal de ikke blande sig hvis folk sælger deres børn til højestbydende eller sælger våben? Sig mig, hvordan kunne selv du nogensinde komme med de her udtalelser, Vermuth? Selvfølgelig kan en online markedsplads stilles til ansvar for hvad folk skriver om, hvis det bryder dansk lovgivning og markedspladsen ikke vil redigere i det!

“Pernille Vermund er enig med Søren Espersen i, at et firma må indrette sig efter dansk lov, hvis de vil være i landet.” Så facebook må gerne være i landet, eller hvad love mener du de bryder? Igen, hvad i alverden havde du indtaget da du skrev dine “tanker” omkring facebook i dag?

Jeg tvivler på at man kan blive dummere, så indtil videre er Dummeste Danske Politiker 2020 delt mellem Marie, Rasmus, Vermuth og Søren, som mener at facebook er internettet og den eneste måde at kommunikere på. Jarlov (som er vinder af Dummeste Politiker 2019) er selvfølgelig med i koret af hylende ånder der ikke formår at se hvordan en tilværelse uden facebook nogensinde skulle blive til et værdigt liv.

Det eneste der kan undre er at samtlige nyttige idioter på venstrefløjen ikke er med på galejen for at vise at de passer på danskerne. Selv de rabiate galninge som folk fra trykkefrihedsselskabet.

Det ord der nærmest aldrig kommer over mine læber, sagt eller skrevet, er vist meget passende her : Fuck Facebook. Det er spild af tid. Men de har lov til at smide hvem de end vil ud af deres hjemmeside for at overtræde de regler man accepterer når man logger ind.

Jeg havde lovet mig selv at skrive pænere om selv dumme mennesker og politikere i det nye år, men dumhed så åbenlys som denne artikel kan ikke beskrives pænt.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De små tanker

De små stakler

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/danske-banks-overskud-styrtdykker/7717481

Kun 7 milliarder kroner i overskud efter skat i første halvår af 2019.

https://finans.dk/finans2/ECE11795747/danske-bank-skruer-forventningerne-op-for-2019/?ctxref=ext

Forventet 14 milliarder i overskud for hele 2019. Det er næsten ingenting til de stakkels aktionærer.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/danske-bank-tilbyder-2000-ansatte-en-frivillig-fratraedelse

2000 ansatte tilbydes en fratrædelsesordning da banken skal reducere omkostningerne for at kunne investere i at blive en digital og enkel bank.

Hvorfor er det lige at private mennesker bruger en bank som denne?

Posted in Uncategorized | Comments Off on De små stakler

God humor.

Af uvisse årsager har Morten Messyschmidt en klumme i BT, hvor han kan sprede sine tanker på samme måde som landmændene spreder andre ting på deres marker hvert år. I dag vælger Morten at harcelere over falske nyheder i Danmark.

https://www.bt.dk/debat/lavpunkt-troede-ikke-det-fandtes-i-danmark

Morten nævner forskellige løgne der er kommet frem omkring DF, og afviser dem som dumme løgne han slet ikke forstår. Og han afslutter med en lille bemærkning :

“Jeg spørger derfor igen: Hvem gavner det at ligestille løgn og fakta? Skader det ikke blot tilliden til hele demokratiet? Lad os minde hinanden om det, hvor vi går ind i et nyt årti.”

Det er humor. Det er endda god humor. Morten, er det løgn eller fakta at Jeanie Nørhave er “Chief of staff and administration” på et hotel? Eller er hun administrationschef i Dansk Folkeparti? Er det løgn eller fakta når hun underskriver sig på et hotels vegne som værende fra hotellet? Vi kunne godt fortsætte i rigtig lang tid, men når et parti som DF, med en “mand” som Morten i spidsen, fordrejer sandheden på den måde de gør, så er det rigtig god humor at kritisere andre for at undlade at fortælle sandheden.

Tak for et godt grin, Morten.

Posted in Uncategorized | Comments Off on God humor.

Men vi mener det jo ikke…

Bramsen, bedårende forsvarsminister, er vred. Ikke skuffet, men vred. Brandfolk er blevet angrebet med fyrværkeri adskillige gange, og nu skal der ske noget.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-efter-angreb-paa-brandfolk-nytaarsnat-det-skal-stoppes-med-alle-midler

Hun er endda så vred at hun er villig til at kigge på både hårdere straffe og selv opdragelse og oplysning er hun villig til at indlede. At høre en socialdemokrat tale om opdragelse og oplysning betyder at samme socialdemokrat er villig til at bruge de tungeste våben de kan. Det er nemlig normalt ikke hverken opdragelse eller oplysning de bruger eller går ind for.

Kære Trine Bumsen : Hvis en person er gammel nok til at vide hvordan man tænder fyrværkeri og gammel nok til at rette det mod andre end sig selv, så er denne person også gammel nok til at vide at det kan gå galt, og at folk kan komme til skade. Det er ikke en teori, det er et faktum. Når man så yderligere medregner at man skal være mindst 15 for at blive straffet, så kan man kun konstatere at folk der skal straffes for at skyde efter enhver form for personer, det være sig redningsfolk eller forbipasserende, godt kan regne ud at folk kan komme til skade med det.

Der er ingen grund til at spilde penge på opdragelse og oplysning. Men hvis strafferammen -starter- ved 1 års fængsel, så skal du bare se hvor opdragende effekt det har. Måske ikke de første 10 gange straffelovens paragraf 252 bliver brugt med en mindstestraf på 1 års ubetinget fængsel, men efterfølgende skal det nok have. Vi kalder det eksemplets magt. Lad nu være med at hæve straframmen, for af en eller anden grund skal alle altid straffes mildt for at udsætte andre for fare. Sæt mindstestraffen op, så har I taget alle midler i brug.

Men I mener det jo nok ikke helt når I siger at I vil gøre noget og bruge hele paletten.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Men vi mener det jo ikke…

De kloge ord.

Rasmus Jarlov, ærværdig leder i Tomme Floskler i folketinget, blander sig i fyrværkeri-debatten. Og heldigvis for det, for debatten har indtil nu været meget forudsigelig. Om fyrværkeri skal forbydes for private eller ej, det må folk sandelig godt diskutere, men det kunne da være rart om man valgte at bruge intelligente argumenter.

“‘Fjolser fyrer fyrværkeri af på en allerede ulovlig måde og på et allerede ulovligt tidspunkt. Derfor kræver forbudspolitikere, at det skal indskrænkes hvornår og hvordan man må fyre fyrværkeri af. Logikken er mildest talt fraværende,’ skriver han på Twitter.”

https://www.bt.dk/samfund/debatten-for-og-imod-fyrvaerkeriforbud-raser-her-er-danskernes-argumenter

Fantastisk argument. Kriminelle gør det alligevel, så hvorfor forbyde det? Prøv lige at overføre det samme argument til hastighedsgrænser.

“‘Fjolser kører bil på en allerede ulovlig måde. Derfor kræver forbudspolitikere, at det skal indskrænkes hvornår og hvordan man må køre. Logikken er mildest talt fraværende,’ skriver han på Twitter.”

Fantastisk argument, ikke sandt?

Overfør det samme tåbelige argument til pædofili.

“‘Fjolser misbruger børn på en allerede ulovlig måde. Derfor kræver forbudspolitikere, at det skal indskrænkes hvornår og hvordan man må misbruge børn. Logikken er mildest talt fraværende,’ skriver han på Twitter.”

Hvad med butikstyveri?

“‘Fjolser stjæler i butikker på en allerede ulovlig måde. Derfor kræver forbudspolitikere, at det skal indskrænkes hvornår og hvordan man må stjæle i butikkerne. Logikken er mildest talt fraværende,’ skriver han på Twitter.”

Jeg er kun ked af at der er 3 dage tilbage af 2019, for Rasmus Jarlov er da lige løbet med prisen som Danmark Dummeste Politiker i år, men jeg er sikker på at han nok skal vende tilbage med flere guldkorn i 2020, da JegerFlov ikke holder sig tilbage når det gælder om at komme i aviserne. Og med udtalelser som disse kommer han med garanti også tilbage til denne side.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De kloge ord.

De rigtige jobs.

Bertel Haarder, kaldt Åhnej blandt mange der har mødt manden, er nu udpeget som formand for det kongelige teater. Det er et eksempel på at finde den rette til et job!

Som formand for teatret kan Bertel nu rende rundt og skrige “Pis mig i øret” alt det han har lyst til, og i stedet for at blive forargede vil det nu kunne kaldes kunst og teater. Det er da trods alt lykkedes ham at spille nogenlunde normal i mange år.

Tillykke, Bertel. Men jeg pisser dig ikke i øret uanset hvor mange gange du beder om det.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De rigtige jobs.