Hvordan kan nogen forstå en så kompliceret paragraf som grundlovens §57? Det er lovtekst i den tunge ende, og ingen med en mindre begavelse end selveste Albert Einstein ville kunne forstå den jura og de meninger der ligger bag hele den komplicerede tekst. En tekst som i øvrigt lyder :
“Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning.”
Det er jura og kancelli sprog på højt niveau. Men bemærk der står tiltales eller underkastes fængsling. Der står ikke modtage en dom, eller dømmes af Folketinget.
Det der er virkeligt uforståeligt er hvordan hykleriske pampersvin, ofte kaldes “Partiledere” af mindre sofistikerede personer, kan hævde at de ikke vil stemme i blinde, eller at de vil have fuld indsigt. Hvorfor i alverden skal de have det? Vi andre har da bestemt ikke indsigt i hvad de laver, og hvad er det helt nøjagtigt de skal stemme for eller imod?
De dømmer ikke Hjort Frederiksen eller andre pampersvin, af mindre sofistikerede folk ofte kaldet “politikere”, de gør det blot muligt at han kan komme for en dommer, på nøjagtig samme måde som andre medlemmer af pøbelen, af mindre sofistikerede folk ofte kaldes “stemmekvæg”, hvorpå en dommer og eventuelt en jury afgør om de er skyldige. Nægter man at stemme for at en politiker kan komme for en dommer må man konstatere at vore politikere tydeligvis har noget insider-viden omkring domstolene, da de åbenbart ved at man ikke kan stole på dem.
Det er forgæves at bede pøbelen, af mindre sofistikerede folk ofte kaldes “stemmekvæg”, om at huske dette til næste valg, men et par enkelte folk må da kunne huske hvilke partier der mener at et ægte pampersvin, af mindre sofistikerede folk ofte kaldet “politiker”, ikke skal kunne tiltales for lovbrud som almene borgere, da domstolene ikke er ærlige.
At høre Pape lave en Holger K vending, 180 grader, på få dage er simpelthen kvalmende, og det er imponerende at de stadigt enkelte steder kalder sig et “Lov og Orden parti”.