Retfærdighed er ikke blot retfærdighed.

Eller også er intelligens bare ikke like Neue Bürgerliche’s stærke side.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-05-16-partier-afviser-tesfayes-invitation-om-fortroligt-moede

Vermuth, den stærke partifører som værdsætter folk som Mette Thiesen, da de får selv Vermuth til at virke intelligent, har ingen anelse om hvad immunitet er.

“- For at forstå juraen, og hvorvidt der er tale om justitsmord på en siddende politiker, så er jeg simpelthen nødt til at få en jurist med”

Du skal stemme om at ophæve en immunitet, så en dommer kan afgøre om Hjort Frederiksen har brudt loven eller ej. Det er ikke jura. Det er ikke et justitsmord. Du stemmer ikke om hvorvidt han er skyldig eller ej. Du skal stemme om hvorvidt en mand skal stilles for en dommer for at afgøre om han har brudt loven. Det er, ærligt talt, meget simpelt for de fleste, men Neue Bürgerliche er ikke som de fleste.

Enhedslisten er ikke meget klogere, hvilket heller ikke burde overraske.

“- Immunitetsbestemmelserne er der for, at vi som politikere kan være sikret, at der ikke er et flertal, der forfølger et mindretal. Det er ikke det, jeg beskylder nogen for. Jeg har både tillid til retsvæsenet og regeringen i den her sag, men for os er det simpelthen principielt, siger hun.”

Du behøver ikke kende anklagen. Der er ikke et flertal der forfølger et mindretal, for I skal ikke stemme om hvorvidt Hjort Frederiksen er skyldig eller ej. Det er virkeligt ikke svært at forstå, medmindre man er politiker.

Det lyder trist, men den eneste fornuftige stemme her er Pape’s. Og det er en sætning jeg aldrig havde troet jeg skulle skrive. Han har forstået at det drejer sig om at være i stand til at få en domstol til at gøre det domstole gør så godt : Dømme en person skyldig eller uskyldig efter at have hørt alle aspekter af sagen.

Karen Ellemann, den udtrykte foragt for intelligens, har en enkelt kommentar.

“- Jeg mener ikke, det er rimeligt at bede folketingsmedlemmer stemme om noget, man ikke ved, hvad er, siger hun ”

Jamen slå det dog op! Grundlovens §57! Du skal stemme om hvorvidt Hjort Frederiksen skal kunne retsforfølges eller ej, ikke om han er skyldig eller ej. Hvorfor forstår politikere ikke selv simple ting som dette.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.