En god start?

Vores elskede regering, med Nødløgneren Morten Nødskov som skatteminister da det var den post der krævede mindst ærlighed, vil hæve afgifterne for nikotinposer.

https://www.bt.dk/politik/regeringen-vil-indfore-en-ny-afgift-pa-nikotinposer

Det er da måske en meget god ide, det kan jeg ikke vurdere. Men argumentet, det kan jeg da heldigvis godt vurdere.

fordi det ikke er sundt og skaber afhængighed, siger Bødskov.”

Kære Nødskov, kan du ikke lige forklare hvorfor I ikke hæver afgiften på alkohol? Ikke at jeg mener at den nødvendigvis skal hæves, men når Jeres argument er at noget er usundt og afhængighedsskabende, hvorfor skal det så kun gælde det produkt næsten ingen politikere bruger, men ikke det produkt de fleste politikere bruger (alkohol, for nogens vedkommende i begrænsede mængder, for andre i Løkke-mængder).

Sundhed er godt, og hvis I vil hæve afgiften på alkohol kan I jo bare sige det er for Folkesundheden, ligesom da I grinende trådte på Grundloven.

Posted in Uncategorized | Comments Off on En god start?

Den liberale verden.

Danmark er ind i mellem fantastisk. Toiletterne er rene, for de fleste røvhuller render rundt i kommunalpolitik.

https://www.bt.dk/samfund/kassen-er-ved-at-vaere-tom-tusindvis-af-svaert-handicappede-mister-fysioterapi

Kassen er ved at være tom, så trist, så trist. Men så må den jo fyldes op igen. Nej, mener Kommunernes Landsforening, de står på mål for deres aftale.

Det er fint I gør det, det er ikke altid at politikere tager ansvar for egne handlinger. Men nu er der noget der hedder en sundhedslov. Ikke en sundhedshenstilling, men en lov. Og den garanterer fri fysioterapi for folk med svære handicap eller alvorlig sygdom. I kan ikke blot vælge at stå på mål for et lovbrud, så enkel er verden.

Eller rettere, den -var- så enkel. Det betyder ikke længere noget hvad der står i en tilfældig lov. Vil du have hjælp skal du betale for det. Noget for noget, som Fogh sagde. Er Grundloven på tværs af det vore politikere ved er til vores eget bedste? Intet problem, den kan sagtens gradbøjes. “Vi alene vide”, som Gåsedronningen Helle T og hendes trofaste væbner Mette F har holdt på. Passer loven ikke ind i deres planer, så ændrer vi bare loven efterfølgende, så er det næsten som om der aldrig har været et lovbrud.

Og de små liberale sataner klapper og griner, for de har jo altid sagt at folk selv må betale og at staten ikke skal hjælpe med at passe på dem der har behov for det.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den liberale verden.

De stille skrig

Arbejdsgiverne har store problemer. De ligefrem skriger efter arbejdskraft, siger de.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/desperat-spisested-mangler-ansatte-til-baade-kasse-og-koekken-kan-ikke-finde-nogen

Det er utroligt synd for dem, det kan nok endda være de er nødt til at lukke hvis de ikke finder de ansatte der mangler. Men de skrig de kommer med er godt nok stille, for man kan ikke finde ret mange steder hvor Hallernes Smørrebrød leder efter ansatte.

Man kan gå ind på den hjemmeside der hedder “hallernes.dk”. Det er Mikkel Irminger Sarbos hjemmeside for Hallernes Smørrebrød. Her skriver han direkte at de er “næsten altid på udkig efter gode kolleger”. Man kan ligefrem høre det desperate skrig efter ansatte i den formulering.

Man kan også gå på jobnet.dk, hvor de fleste normale firmaer søger ansatte når det er påkrævet. Der er godt nok ikke mange job opslået fra Hallernes Smørrebrød. Faktisk slet ingen.

Så kan man kigge på facebook, stedet de fleste normaltbegavede undgår. Her søger de godt nok medarbejdere på et opslag fra 23. april 2019. Men ikke siden da.

Endnu en gang er DR villig mikrofonholder for et firma der lyver med et politisk ærinde : Billig arbejdskraft. Jo mere folk tror der mangler ansatte, jo mere tilbøjelige bliver folk til at mene at vi skal gøre det nemmere at komme til landet for at arbejde for en lavere timeløn.

Det er ganske enkelt for dårligt at DR ikke engang følger op på deres kilder og de påstande der fremsættes.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De stille skrig

Lærer eller sygeplejerske

Uanset hvilken af delene, så husk hvordan dine politikere belønner dig.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/regeringen-vil-standse-sygeplejerskekonflikt-og-varsler-indgreb

Og Konfirmanden, Peter Hummelgaard, står som den triste mand med magten, som er ked af at han er nødt til at tryne sygeplejerskerne. Han kan jo ikke lide det.

Peter Hummelgaard bliver som det sidste spørgsmål spurgt, om han tror, at sygeplejerskerne er glade for indgrebet.

– Jeg tror ikke, nogen er glade for den her situation. Vi er ikke glade for den. Patienterne er ikke glade for den, og jeg tror heller ikke sygeplejerskerne er glade for den, siger han.

– Der er ingen vindere i den her situation, siger han.

Peter, du glemte at nævne regionerne. Vinder de ikke i det her? Slipper de ikke for at betale mere end deres sidste udspil, det som startede strejken? Hvordan kan du glemme at nævne dem her under de folk der intet vinder? Kunne det være fordi du godt ved at regionerne er vindere med Jeres lovforslag? Hvor ussel har du tænkt dig at være mens du røvrender de folk I som regering selv har kaldt helte?

Det eneste rigtige at gøre er at hver enkelt sygeplejerske går ind på deres chefs kontor på mandag og lægger deres nøgler. Kan man stå sammen om dette, så stiger lønnen indenfor ganske få timer. Man må ikke sige kollektivt op, så hver enkelt skal gøre det selv, og man skal huske at stå sammen om det. Det nytter ikke at 10% af sygeplejerskerne gør det.

Problemet bliver det mønster der kommer ind i billedet. Er du offentlig ansat har din arbejdsgiver ingen som helst interesse i at komme dig i møde i en forhandling. Dit oprindelige tilbud bliver igen og igen ophøjet til lov, og arbejdsgiverne kan grine mens dine ansatte kravler tilbage på arbejde. Der er ingen vije og grund til at ønske at indgå et kompromis. Og alle de misundelige idioter der har så travlt med at man skal holde sygeplejerskerne nede, da alle andre ellers bare vil have næste år : Og hvad så? Er det ikke meget naturligt at forsøge at forhandle sig til mere hvis det er muligt? Problemet bliver bare at du kan sige ja og smile, eller tømme strejkekassen og lade være med at smile, for resultatet bliver det samme uanset hvad du gør.

Fantastisk regering vi har, den er endda 2 nuancer ud af 1000 mindre blå end højrefløjen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Lærer eller sygeplejerske

Hvis bare man vidste hvorfor.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/undersoegelse-stoerre-forekomst-af-kraeft-blandt-borgere-der-boede-naer-giftfabrik

Folk er blevet undersøgt i 3 områder, 2 uden kemisk forurening og et med kemisk forurening. Og i området med kemisk forurening er der fundet 20% flere kræfttilfælde end de andre steder, og det er især nyre og urinblære kræft, som undersøgelsen siger oftest er resultatet af kemisk påvirkning.

Hvad kan det dog skyldes. Hvis bare der var en fællesnævner i det område hvor folk blev syge, men som ikke findes i de andre områder. Godt nok er en af danmarks største giftdepoter placeret hvor alle bliver syge, men det betyder jo ikke at gift er skyld i sygdom.

Forskerne siger de har udelukket forskelle i rygning, så gad vide hvad det så kan være? Tænk hvis man kunne finde en ansvarlig, måske staten eller en virksomhed som forgiftede hele området, men det kunne jo betyde erstatningsansvar.

Hvorfor så mange bliver syge nær giftdepoterne er nok en gåde der aldrig bliver løst. Eller også er der bare noget i området der tiltrækker svagelige mennesker, lidt på samme måde som asbest fabrikkerne tiltrak folk med dårlige lunger.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Hvis bare man vidste hvorfor.

Som man spørger får man svar.

Det er i hvert fald det man skulle kunne forvente. Og Morten Messerschmidt, den lille forvirrede pige fra Rebild, har et stort spørgsmål.

https://www.bt.dk/politik/dommerformand-dommere-skal-taenke-sig-om-paa-sociale-medier

“Lever vi i en retsstat?”.

Det ved vi ikke, Morten. Dømmes du for dokumentfalsk i retten, som forhåbentligt vil nægte at godtage din undskyldning om at du ikke aner hvad du skriver under på fordi du ikke læser det, så er der en god chance for at vi lever i en retsstat.

Frikendes du, efter blandt andet at have skrevet under på en kontrakt som havde Nørhave, din nære medarbejder, til at skrive under for et hotel, så er det ikke en retsstat vi lever i.

Så det korte og det lange må være at hvis en svindler som du frikendes, så har det ikke meget med en retsstat at gøre, og gælder dumhed og dovenskab som en undskyldning så har loven spillet fallit. Så du er selv med til at afgøre svaret på dit spørgsmål.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Som man spørger får man svar.

En modig rotte.

Rasrotte Jarlov, konservativ krigsherre, har mange kommentarer til Biden.

https://www.bt.dk/samfund/rasmus-jarlov-kommer-med-lussing-til-usas-praesident-et-nederlag-for-vesten

Hvor vover Biden at trække soldater ud af et land uden at spørge Rasrotte? Sådan en usling. Det der så kan underholde er at BT skriver at  de “har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Jarlov, men uden held.” Er de dumme inde på BT, eller hvad? Rottemus er da sprunget på det første fly til Kabul, for nu skal han ned og kæmpe for frihed, lighed og broderskab.

Hele vesten ydmyges, og det er da klart at sådanne stærke ord ikke blot er et mandfolk som Rottemus’ ord uden at han sætter handling bag. Han ville aldrig forlange at andre skulle vove livet uden at han selv stod i forreste række, let genkendelig på den knapt-så-lodne hale.

Posted in Uncategorized | Comments Off on En modig rotte.

Alle er vel lige.

Undtagen politikerne, selvfølgelig, de er lidt mere lige end andre.

Desperat efter omtale for andet end de rotter der løber fra den synkende skude er Jakob E-J begyndt at finde på besparelser. Selvfølgelig besparelser der så skal bruges på klimaet, for er der nogen der bekymrer sig om klimaet er det Jakob.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/venstre-vil-skaere-i-dagpenge-til-nyuddannede-og-bruge-pengene-paa-klima#main

De nyuddannede skal have mindre i ydelse for at “tilskynde de unge mennesker til at komme ud på arbejdsmarkedet og gøre en indsats”. Det ville give 1,7 milliarder om året.

Jeg har et lidt andet forslag : Lad det blive 1,701 milliarder om året, og så fjerne eftervederlaget? Så er politikerne tilskyndet til at komme ud på arbejdsmarkedet og gøre en indsats når de ikke længere er ønskede i dansk politik. De dejlige politikere (ordet skrives med mest mulig foragt) har altid så travlt med at det skal kunne betale sig at arbejde, men den bedste offentlige ydelse er den de selv har når de forlader folketinget. Det er da fuldstændigt grotesk at man har så travlt med andre, men diskret ignorerer egen vinding.

Det er ynkeligt, men ikke uventet.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Alle er vel lige.

Samme gamle sang

Klar dig selv. Enhver er sin egen lykkes smed. Noget for noget. Neue Bürgerliches økonomiske plan. Alle ord for det samme : Kynisk snæversyn.

Neue bürgerliche vil spare på det der hjælper dem der har det svært, og give til dem der har rigeligt. Det lyder lidt som en sang man har hørt før, gør det ikke?

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-08-08-nye-borgerlige-klar-med-drastisk-plan-privatiser-dsb-og-saelg-dr

DSB skal privatiseres. Det er det gyldne ord, privatiseres. Det lyder godt, det lyder som en besparelse. Og private kan altid gøre det billigere end det offentlige, og med meget mere success. Ligesom ældreplejen. Efter det blev muligt at bruge private firmaer er alt blevet bedre, kommunerne har ikke flere problemer og ingen private aktører er gået konkurs. I hvert fald hvis du spørger Pernille Vermuth. At privatisere DSB åbner døren for en driftig forretningsmand, lad os bare kalde ham Lars Tvede, som får det hele op og køre. Minimumsløn, ingen overenskomst, og ingen tolerance overfor sygedage hos de ansatte. De penge der spares sættes i en fond, vi kan kalde den Lars Tvede Fonden, som skal begunstige folk der hedder Lars Tvede hvis deres indtægt ryger under 100 millioner om året samt afhjælpe underskud hos LTB (Lars Tvede Baner) hvis han ejer det firma. Alt sammen et tænkt eksempel, naturligvis. Så strejker de ansatte et par gange, firmaet går skidt og Lars Tvede afhænder det. Alle pengene er i fonden, som nu pludselig kun har et formål, nemlig at begunstige Lars Tvede. Og firmaet tidligere kendt som DSB er så gået konkurs og det offentlige må træde til med milliarder for at sikre offentlig transport i Danmark igen. Fantastisk privatisering. Jeg tror da ikke Lars Tvede er en skurk, men private firmaer kan gå konkurs, og kloge mennesker vælger hvad der er kritisk, såsom transport, el og lignende, og holder det på offentlige hænder. Det kan være lidt dyrere, men man har det man kalder forsyningssikkerhed.

Afskaffe ulandsbistanden. Fantastisk ide. Hvem synes ikke det er sjovt at sparke til dem der ligger ned? Klassisk højrefløj, nu mangler Vermuth kun at foreslå at indvandrere skal holdes i lejre for ikke at blande sig med de rigtige danskere, og i disse lejre skal de arbejde, de skal koncentrere sig. Man kan så selv tænke sig til navnet.

Udfasning af efterlønnen. Fantastisk ide, hvis man er politiker. De er i hvert fald ikke i fare for at slide sig selv op.

Udlændinge skal forsørge sig selv. God ide, men tænk en lille smule videre….Hvad hvis de ikke kan? Er vi så ok med at de dør af sult? De kommer til at fylde godt op på gaden, de lig. Og hvis man så rigtig vil spare skal familien selv betale for at fjerne liget. Og kan de ikke det, så må det blive liggende. Så kan de lære det, kan de! Tænk nu lige før man foreslår noget. Ja, det er da en fordel at folk generelt skal forsørge sig selv, jeg har da også et problem med de professionelle bistandsklienter. Men syge folk er der altså også, eller folk der af en eller anden grund ikke kan forsørge sig selv. Hvordan skal de forsørge sig selv? Vil Vermuth give jobgaranti, eller skal vi starte en nedadgående lønspiral hvor det gælder om at underbyde de andre for at få et job? Fantastisk ide, lige noget der passer til Vermuth.

Nedlægge DR. Måske en god ide. Måske en dårlig ide, da det nok er en fordel at sikre neutral nyhedsdækning i disse for vort land så alvorlige tider. Trump, Orban, Vermuth og Thiesen er alle ‘politikere’ der ikke har for vane at bruge sandheden når de skal have deres beskeder frem. Vil det virkeligt være en fordel at medier alle privatiseres og kan ende som Fox News?

Nedsætte selskabsskatten. Ja, det er utroligt vigtigt, for selskabsskatten er det der hvert år får firmaer til at flygte fra Danmark i et uset tempo. Ligesom da man skulle offentliggøre firmaskatbetalingerne. Det var farligt, for alle firmaer ville forlade Danmark, mente den sjove højrefløj. Og sådan gik det også, pånær at det gjorde det ikke, og mange firmaer begyndte pludselig at få en indtjening og betale skat.

Det eneste man kan undre sig over er hvor Vermuth’s forslag til at forkorte eftervederlaget for politikere er henne? For vi skal vel ikke betale folk for at lave ingenting?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Samme gamle sang

“En lidt forvirret pige”-forsvaret

Morten Messerschmidt, pamper i den store stil, er i retten for tiden. Og hans forsvar er ikke overraskende planlagt til at spille på uvidenhed.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/messerschmidt-afhoert-i-retten-naar-man-er-paa-farten-op-til-et-folketingsvalg-saa-0

Han får 1000 mails om dagen, han kan ikke tjekke om alt er korrekt, papirbunkerne er enorme og han skriver bare under og så videre i samme klynkende stil man er vant til at høre fra ham.

Men hvad var det Morten sagde for et par år siden da Rikke Karlsson insisterede på at gennemlæse dokumenter?

https://www.berlingske.dk/politik/messerschmidt-hun-er-en-lidt-forvirret-pige-der-kommer-fra-rebild-til-bruxel

Hun forstod jo ikke rigtigt noget, men du havde sandelig tilbudt at forklare hende det hele. Godt hun ikke tog imod tilbuddet, for hvordan ville du dog forklare papirer du sandsynligvis ikke havde læst men blot underskrevet? Så Mortens forsvar er at han er en lidt forvirret pige fra Rebild, så han vidste slet ikke hvad han gjorde.

Det er slet ikke umuligt at Morten frikendes, for jura har ikke meget med retfærdighed at gøre. Hvis et normalt menneske skriver under på noget, så fanger bordet uanset hvad. Men er man i Dansk Folkesvindel, som Jeanie Nørhave, så kan man bare undskylde sig med at man ikke er god til engelsk, så man skrev under uden at forstå det. Så er det hele straffrit.

Men uagtet resultatet af retssagen må det på en måde være lidt af en øjenåbner for mange, når Morten så villigt erkender at han ikke aner hvad der foregår, og skriver under på hvadsomhelst uden at læse ret meget af det. Den arbejdsmoral er nok meget almindelig indenfor politik, men skamfuldt er nok den rette betegnelse for metoden.

Posted in Uncategorized | Comments Off on “En lidt forvirret pige”-forsvaret