En klog mand, endda en professor, er bange.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-frygter-patientsikkerheden-efter-direktoer-opsigelser-der-er-risiko-fejl
Det er jo så lidt forskelligt hvordan man ser på det. De fleste fornuftige mennesker uden en kæmpe uddannelse ville nok frygte for patientsikkerheden hvis de 2 omtalte direktører var fortsat i deres stillinger, når de nu satte lovbrud i system for at spare penge.
“– Region Midtjylland står i en fuldstændig kritisk situation. Der er risiko for, at der kan ske fejl, også i det sundhedsfaglige, fordi personalet nu begynder at tænke “hvad foregår der?”, siger Jes Søgaard.”
Det er da måske rigtigt. Men tror man ikke, hvis man ikke har en enormt lang uddannelse og manglende fornemmelse for almindelige menneskers liv, at mange blandt personalet allerede var begyndt at tænke “hvad foregår der?” da de organiserede lovbrud blev kendt?
Heldigvis er den fantastiske chef for det hele, Anders Kuhnau, ren, ganske som Rolf Sørensen var det.