Det er forbudt!

Mette, vores allesammens lille statsminister, vil forbyde Elkobigo’er. Ingen ved hvad de er, men de er ihvertfald forbudt indtil august, tidligst.

Elkobigo er et kodeord for store forsamlinger. Hvor stor en stor forsamling er ved Mette ikke endnu, men de er ihvertfald forbudt indtil august, tidligst.

Hvem er det lige der skriver hendes taler, og kan jeg få samme drink?

Hil Heunicke.

Stor tak skal dog lyde til hr X, som har ønsket at være anonym. Det drejer sig om en embedsmand fra Heunickes Stormtropper, Sundhedsstyrelsen, som læste ideen fra 28/3 omkring en app så folk kunne dele data med myndighederne, blot på et frivilligt grundlag. Denne app er så ved at blive lavet nu, og hr X er taknemmelig nok for ideen til at han skrev en opmuntrende mail til alle i Alvinismen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er forbudt!

Jamen det er jo kun for de andre!

Vores allesammens lommediktator, Mette Frederiksen, snakker om at åbne Danmark gradvist igen efter påske. Det er nok ret fornuftigt. Samtidigt opfordrer hun til at det gøres forskudt, så flere skal møde på skæve tidspunkter. Jeg har kun et spørgsmål :

Hvornår skal politikerne møde, for deres arbejdstid kan vel sagtens skubbes til natarbejde? Eller er det kun de andre hun mener, da politikernes vigtige arbejde ikke kan gøres på skæve tidspunkter?

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12047606/mette-frederiksen-danskere-skal-arbejde-forskudt-under-genaabning/?ref=eblistermest

Posted in Uncategorized | Comments Off on Jamen det er jo kun for de andre!

Det er ikke bare for sjov, det her!

En ærværdig overlæge er ude med en advarsel. Der er nemlig også unge der bliver alvorligt syge af Covid 19.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/overlaege-advarer-yngre-i-respiratorer-i-oestjylland/8071167

” – De patienter, vi har indlagt nu i respirator på intensivafdelingen, det er fortrinsvis raske, yngre eller midaldrende personer i alderen 25 til 70 år, siger Lars Østergaard i videoen.”

Der er godt nok ikke ret mange der kalder 70-årige for midaldrende, men hvis en overlæge siger at vi kan blive 140, så er det bare sådan! Lidt på samme måde som når rigspolitichefen siger at en forsamlingsforbud ikke bryder grundloven, sådan er det bare!

Men jeg tror da på at det fortrinsvis er personer mellem 25 og 70 der er i respirator på Aarhus universitetshospital, med den spredning i alderen er de sikre på at ramme rigtigt. Ligesom jeg forudser at dødstallet for Covid19 i Danmark vil ende mellem 72 og 70.000, hvilket giver en rimelig sikkerhed for at min forudsigelse er korrekt.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er ikke bare for sjov, det her!

Det er jo så uskyldigt…

Statens Serum Institut (SSI) vil have danskernes data. Hvor man opholder sig, hvor man tager hen og hvilke indkøbsvaner man har.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/transport-indkoebsvaner-og-mobiltelefoner-saadan-skal-data-hjaelpe-med-traeffe

Påvirker corona virus app’s?

“Det skal først afklares med Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, som skal se på, om det er i overensstemmelse med reglerne for persondatabeskyttelse.”

Alt det kunne man da spare sig hvis man, som normale mennesker ofte ville gøre, laver en app så folk kan vælge at dele disse data. Hvor ville det dog være simpelt hvis man tænkte sig om.

Og jeg kan allerede høre skrigene fra SSI. “Det bliver ikke repræsentativt” og “Så vil vi ikke få data nok”. Tjaeh, hvis folk ikke melder sig til kan det godt være de ikke ønsker SSI får adgang til rejser, placeringer og indkøbsdata. Det er vel også en lektion i respekt for andre, som visse myndigheder kunne have godt af ind i mellem.

Og til alle de ikke-alvinister der kommer med det evige argument “Jeg har jo ikke noget at skjule” og “Det er vist kun dem med noget at skjule der har noget imod at dele data” :

Bare fordi rottefængeren spiller en fantastisk melodi behøver man jo ikke at danse med.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er jo så uskyldigt…

Enkelte gode nyheder

Midt i corona-kaos er der da enkelte gode nyheder. Erhvervsministeren vil lade butikkerne holde åbent 2 dage mere i påsken. Ja, bevares, de skal ikke have sammenhængende fridage, så i stedet for at sige man holder henholdsvis åbent eller lukket skærtorsdag og langfredag samt 1. og 2. påskedag, så skal der holdes lukket fredag og mandag så de ansatte ikke skal tro det er den rene ferie.

Den gode nyhed ved det er jo så at vi må antage at folketinget også undlader at holde lukket i påsken, så den seneste omgang totalitær-lov ikke skal hastes igennem af hensyn til påsken. Det er da fantastisk nyt. Tid nok til at have en ordentlig debat om lovene; det kunne da være rart.

Det er utroligt som folks arrigskab kommer op til overfladen i disse dage. Tillader man sig at sige at det ikke er en god ide at pisse på grundloven? “Din Corona-fan! Du håber alle bliver syge, eller hvad?”. Det er næsten som i de gode gamle dage i 2002, da USA indførte mange forskellige love, og tillod man sig at sige et lille pip imod disse nye love, var man jo terrorist! Var man imod det der hed Patriot Act, meget sigende navn, var man jo ikke bedre end terroristerne! Tillod man sig at sige at det var uhyggeligt dumt at indføre love der tillod overvågning og anholdelse af terrormistænkte uden sigtelse eller rettergang, så gik man terroristernes ærinde.

Hver gang en regering eller et parlament skal indskrænke folks rettigheder virker det som om man for enhver pris vil undgå en normal debat. Det skal hastes igennem, og i stedet for at forklare det neutralt vil det være et spørgsmål om liv og død. Og hvis du taler imod det vil der ikke blive argumenteret med fornuft, du vil vække en vrede der anklager dig for at hade menneskeheden og være ondskaben selv.

Den anden gode nyhed, oveni den med at politikerne må regnes for at have opgivet påsken som de tvinger de butiksansatte til, må siges at være anvendelsen af videomøder. Endelig, efter mange års rejser frem og tilbage overalt i verden, har selv vores folketingspolitikere fundet ud af at man kan mødes uden at forlade sit kontor! Vi må håbe at dette fantastiske tiltag ikke forsvinder når corona vanviddet letter.

Og nej, jeg mener ikke corona er godt. Jeg mener ikke corona ikke er farligt. Jeg mener bare at en underminering af grundloven er endnu farligere. Det sjove ved dette er at jeg, hver gang jeg kritiserer paniklovene, skal sørge for at sige at jeg sandelig ikke mener corona er den rene sjov eller ikke alvorlig. For hvis du ikke går ind for indskrænkelser i de basale rettigheder i et demokratisk samfund, så tager du jo ikke corona seriøst.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Enkelte gode nyheder

De forbandede love.

Væk med de ækle love. Altså grundloven, den modbydelige og gammeldags lov der står i vejen for fremskridtet og sikkerheden. Hvad kan vi overhovedet bruge en gammel lov til i dag?

Regeringen vil ihvertfald gerne af med den, men i stedet for at fjerne den ignorerer de den bare. Siger §79 at man har lov til at forsamles? Pfft, sikke noget pjat, de laver bare en lov der siger at folk ikke har. Og vær ikke i tvivl, covid19 er en alvorlig sygdom. Det betvivler jeg ikke. Men folketingets ret til at pisse på grundloven betvivler jeg kraftigt.

Som tidligere nævnt kunne en tænkende politiker, skulle en sådan overhovedet findes, næsten gætte at epidemiloven ville komme i konflikt med grundloven. Men ikke en eneste af de gange den er revideret har en politiker haft omtanke nok til at forsøge at ændre grundloven så den ikke kunne stå i vejen for epidemiloven. Det er simpelthen sjusk og slendrian, intet andet. Og det er helt tydeligt skrevet i grundlovens §88 hvordan man ændrer den. Det er bøvlet og kræver en del arbejde (hvilket få politikere går ind for), men det er nødvendigt for at sikre at man ikke bare kan indskrænke folks rettigheder med et simpelt folketingsflertal.

Jeg kan ikke sige det tydeligt nok : Grundloven er nødvendig! Den kan ikke afskaffes ved at vedtage love der siger noget andet end grundloven. Og det er så ret ligegyldigt om de kalder det corona lov eller noget andet, det gælder ikke! De love vores politikere er ved at beslutte er de første skridt på vej mod en politistat, og det er en vej vi ikke burde ønske Danmark ind på. Det næste der kommer kunne kun alt for nemt blive en beslutning om at bruge vandkanoner mod forsamlinger, så politiet ikke skal helt hen til folk og risikere smitte.

Næste gang der så er en nødsituation kan de samme love endnu nemmere indføres, for “Det var jo ikke et problem sidst”. Og når de så indføres uden protester (eller politikerne glemmer at fjerne dem, lidt ligesom de fromme løfter om at storebæltsbroen skulle betale sig selv og derefter være gratis at benytte) kan de lige få en skrue mere. Og truslerne der bliver årsag til at lovene træder i kraft igen bliver mere og mere udvandede. Næste gang er det influenza. Gangen efter er det fordi der er kommunister der prøver at vælte folkestyret. Eller terrorister der ikke skal kunne ramme store forsamlinger af mennesker.

En mand der uden tvivl var meget klogere end de fleste udtalte for mange år siden at “de der vil opgive grundlæggende frihed for en smule sikkerhed fortjener hverken frihed eller sikkerhed”. Desværre er den sætning stadigt så sand som den kan være.

Jeg ønsker ikke at nogen får corona virus. Jeg ønsker ikke at folk hverken dør eller bliver syge, men jeg ønsker heller ikke at opgive helt grundlæggende rettigheder. Rettigheder som blev sikret for 171 år siden, og de som lavede lovene sikrede sig at tilfældige flertal i folketinget ikke bare kunne fjerne disse rettigheder lidt efter lidt uden at have spurgt folket. En lov bliver ikke mere tydelig end dette!

Nu vil regeringen så, efter deres grundlovsstridige lov om ikke at forsamles mere end 10, stramme skruen og gøre klar til en lov der forbyder mere end 2 at samles.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-hastelov-paa-vej-regeringen-vil-kunne-forbyde-endnu-mindre-forsamlinger

De vil endda give politiet bemyndigelse til at lukke for adgangen til steder hvor man mistænker at mange mennesker vil samle sig….Der kan ikke siges nok grimme ting om denne lov. Jeg har til nøds accepteret at der er en kollektiv galskab og ligegyldighed overfor rettigheder i landet, siden der nærmest ikke har været protester over det nuværende forsamlingsforbud.

Men ingen forsamlinger over 2? Så er det da fløjtende ligegyldigt at de laver undtagelser, de skal ikke fjerne min ret til at forsamles så længe det ikke går ud over den offentlige fred, og de skal da heller ikke kunne lukke steder på ‘mistanke om at folk vil forsamles’. Skal vi så ikke også straffe folk på mistanke om at de vil begå forbrydelser?

Der er mange får i Danmark, desværre, og et par af dem har jeg diskuteret med. Der er 2 evendelige argumenter, som bliver meget trættende i længden.

1. De har undtaget politiske møder fra forsamlingsforbuddet, så derfor er det ikke imod grundloven. FORKERT! Hvis det var så nemt at fjerne ting fra grundloven, hvorfor gjorde de modbydelige politikere så ikke det dengang de forsøgte at forbyde Hells Angels eller Hizb ut-Tahrir, hvilket blev forhindret med henvisning til grundloven? Det gjorde de ikke, fordi de dengang respekterede grundloven, og den kunne ikke bare lige ændres ved en tillægslov eller en lov der annullerede grundloven.

2. Det er for vores egen sikkerheds skyld, vi skal stoppe corona virus. FORKERT! Vi skal stoppe corona, vi skal holde afstand, og vi skal opføre os ordentligt. Men corona virus er mindre farligt end det samfund vi hastigt er på vej hen imod. Giver vi politikerne lov til disse ændringer giver vi dem ret i at de bare kan ændre grundloven efter forgodtbefindende.

Jeg kan virkeligt ikke lide at trække nazi-kortet, for hver gang man kalder nogen for nazist trækker man debatten ned på et niveau der ikke er værdigt. Men tænk lige over hvor mange gange indskrænkninger i frihed har betydet gode ting for et samfund? Tænk over hvor mange love der blev indført i Tyskland under kansler Hitler, alt sammen for at beskytte folk mod en anden sygdom, nemlig jøderne. Og folk protesterede ikke dengang, for det var jo for at beskytte dem, det var for deres eget bedste.

Kommer der et forbud mod at samles mere end 2 personer, som håndhæves, håber jeg der er flere modige rundt omkring der synes nok er nok. Jeg sætter mig i en stol inde på rådhuspladsen i Fredericia, og håber 2 mere vil være med. For det er min ret at sidde der. Det er også min ret ikke at være dum eller sprede sygdom, så vi sætter os to meter fra hinanden.

Posted in Uncategorized | Comments Off on De forbandede love.

Hvorfor?

Som meget ofte nævnt er corona virus en grim sygdom, vi skal bekæmpe den som vi bedst kan indenfor lovens rammer. Endelig svarede politiet på hvordan man kan lave disse regler indenfor grundlovens rammer, og han rammer ret meget forbi.

“- Ellers så gælder det jo med grundlovens frihedsrettigheder som med de europæiske menneskerettigheder, at der er muligheder for at gøre undtagelser – at gøre fravigelser – når nationale hensyn til folkesundheden og andre ting tilsiger det, sagde rigspolitichefen.”

Øeh, nej, det står det faktisk ikke i grundloven, Thorkild (rigspolitichef). Du læser grundloven som den betjent der stjal et tibetansk flag fra en fredelig demonstrant. Du kan, jævnfør §79, forbyde folk at samles hvis der er fare for den offentlige fred. Og så er det ret ligegyldigt hvad du mener corona virus er.

Jeg er sgu’ da helt med på at man skal gøre de nødvendige ting, men at gradbøje grundloven er et skråplan vi helst ikke skal gå ned på. Epidemiloven er revideret så mange gange i de sidste 20 år at en regering godt kunne have nået at lave en grundlovsændring (eller forsøge på det) af hensyn til spredning af sygdom. Men det gjorde de ikke! Så lad være med at true med politiet, eller lade som om at grundloven bare er skubbet lidt tid side. Der kan ikke rigtigt debatteres med §79 om forsamling, og §88 omkring ændringer af grundloven. At dette overhovedet er en debat er sjusk og slendrian som vi er kommet til at forvente af folketinget, og ved hver revidering af epidemiloven skulle de have opdaget at det kunne give en konflikt med grundloven, og enten ændret grundloven eller epidemiloven.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/derfor-var-paludan-til-pressemoede/8053730

At det så giver en frygtelig grim smag i munden at være enig med Pølledan er noget helt andet, for det er vist første gang det er sket.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Hvorfor?

Det kollektive vanvid.

Corona er skidt, ingen tvivl om det. Og for at stoppe corona har vi nu givet afkald på grundlovssikrede rettigheder, og må ikke længere forsamles mere end 10 personer, undtagen i en hel masse situationer.

Vanviddet kommer, når retningslinierne for disse situationer ikke udleveres af politiet. De retningslinier politiet har, er sådan set de retningslinier vi alle skal indrette os efter, så at sige vi ikke må se dem er ikke helt normalt.

https://ekstrabladet.dk/112/politiet-vil-ikke-roebe-de-nye-corona-retningslinjer/8053349

Så må vi jo gætte os til om vi bryder retningslinierne eller ej.

Hil Heunicke.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det kollektive vanvid.

Den slemme sygdom.

Corona virus er slem, slet ingen tvivl om det. Hil Heunicke. Og det er fuldt forståeligt at der skal gøres noget, også at det kommer til at være trælst for alle. Hil Heunicke. Men at man ikke må samles mere end 10 mennesker, er det fordi virus bliver sløvt når der er for få mennesker? Hil Heunicke. Og hvor stort et område taler vi om? Hil Heunicke. Storfamilier får nok et lille problem her, men hvis det er samme bygning foreslår jeg at de overskydende gamle fra plejehjemmene køres langt væk fra byerne så vi andre ikke bliver holdt vågne af deres skrig. Hil Heunicke.

Fabrikker skal nok også lukke, da det ikke kan lade sig gøre at drive de fleste af dem med 10 mennesker eller mindre. Hil Heunicke. Og hvordan er det nu lige med grundloven? Hil Heunicke. Det kan man ikke sno sig udenom selv ikke med et enigt folketing. Hil Heunicke. Hvis man vælger at lave en lov der begrænser de rettigheder man har ifølge grundloven er det en grundlovsændring, og her har vi den dejlige §88 der fastsætter hvordan man gør den slags. Hil Heunicke.

Man kan jo heller ikke undlade at være lidt spændt på at se hvordan folketingssalen ser ud i morgen. Hil Heunicke. Pressemøder i ministerierne må også blive lidt mere afslappede når der ikke må være journalister. Hil Heunicke.

Og uagtet min kritik af den siddende regering (meget stillesiddende normalt), så er Herr  Heunicke undtaget fra denne kritik, da enhver mand med magt over min sundhed og med tilladelse til at sætte soldater ind ikke vil høre noget som helst kritik fra min side. Hil Heunicke. Det er bare et simpelt sikkerhedshensyn. Hil Heunicke.

En lille opdatering :

Nu melder politiet ud, ifølge ekstra bladet : “Forbuddet hindrer ikke, at flere end 10 personer på sædvanlig vis er til stede og bevæger sig rundt fx i en butik, et supermarked, en lufthavn eller på en togstation. Tilsvarende gælder, at almindelig brug af kollektive transportmidler (tog, busser, fly, færger m.v.) og almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads ikke er omfattet. Forbuddet finder heller ikke anvendelse, hvis der er tale om en forsamling med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, herunder demonstrationer eller politiske møder.”

Såeh, det her forbud, det er lavet for at vi ikke står i rundkreds og klør os i røven eller tager ud og spiser? Er en spisende gæst på en restaurant ikke at regne for en ret almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads? De 10 personer må ikke sidde på en restaurant ved 5 forskellige borde, men de må gerne sidde i samme kupe i et tog?

Hvor er det pragtfuldt med danske politikere der er klare i mælet. Det er forbudt at forsamle sig i grupper med mere end 10 personer, undtagen når det ikke er det, hvilket er de fleste tilfælde. Men holde fest må vi i hvert fald ikke! Så kommer politiet, medmindre det er en arbejdsplads, eller i et tog, eller et politisk møde der altid er en fest at observere.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den slemme sygdom.

Det nemme svar.

Det tidligere indlæg beskyldte regeringen for at bryde loven. Det undskylder jeg for. Hil Heunicke!

For at slippe for alle de irriterende kommissioner i regionerne har folketinget simpelthen ændret loven (epidemiloven) så der ikke længere skal oprettes kommissioner, men simpelthen bare tages en beslutning hos Den Store Leder, hr. Heunicke.

Hr. Heunicke, må hans familie æres i mange generationer, har lovet ikke at misbruge sin magt, og militæret vil ikke blive sat ind mod folk der irriterer ham hver gang.

Men uagtet at regeringen ændrer en lov så de nemmere samler magt hos den ærede hr. Heunicke, må de lysende ænder vise ham vej i alle mørke nætter, så er der stadigvæk den lille ting med grundloven. Folketinget har ikke magt til, udenom §88 i grundloven, at forbyde alle forsamlinger på over 100 personer.

Men når hr. Heunicke, må makreller svømme ved hans side i alle badekar, spørger pænt så gør vi det selvfølgelig. For hr. Heunicke, måtte 2 kilos frøer ramme alle der taler ilde om ham, har magten over militæret, og der er ingen garantier for at han spørger pænt anden gang.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det nemme svar.