Alvinismen

Der har lige været kongres, årsmøde eller generalforsamling for endnu et parti. Endnu et levn fra fortiden, Socialdemokraterne, var forsamlet for at klappe hinanden på ryggen og fortælle hinanden at de gør det så godt for de svageste.

Ja, de svageste af de rige, altså. Skattelettelserne de skaffede som noget af det første i deres sidste regeringstid var da gået godt. Bevares, der var ikke råd til både skattelettelser og velfærd, som Helle galede op om, men velfærd er jo noget man kan give som almisser senere.

Og navnet skulle skiftes. Siden 2002 har de heddet socialdemokraterne, istedet for socialdemokratiet, fordi det skulle vise at de var mennesker, ikke et -krati. Så må man så gætte hvad grunden er til at gå tilbage til -demokratiet.

Og så kom det finurlige svar. Eller, svar var det sådan set ikke. LO pampernes formand, Lizette, var for en gangs skyld ude for at aflede opmærksomheden fra hendes pension, og fortalte at hun var sikker på at Das Partei ville fjerne kontanthjælpsloftet hvis de kom til magten efter næste valg. Og så kom det uldne svar der er en ægte politiker (ordet skrives med mest mulig foragt) værdigt. “Lur mig om ikke Lizette har ret”, sagde Pigen Bag Ballonen, SkoleSkrigeren med Dobbeltmoral, Mette selv. Er det et ja eller nej til at de vil fjerne kontanthjælpsloftet?

Der er kommet 2 nye regler for politikere. Den ene er at undlade ethvert tydeligt svar. Tydelige svar er svar man kan stilles til ansvar for. Så svar på en måde så der ikke er noget at hænge nogen op på, så kan man altid svare at det var det modsatte man havde ment. Den anden regel er at det er bedre at fortælle hvad der er galt med andres politik, fremfor at fortælle hvad ens egen politik er.

Se engang på Henrik Sass. En mand der ofte er i pressen, men sjældent fortæller ret meget om hvad Socialdemokrater….demokrati….pampernes politik rent faktisk er. Det er fint at Henrik Nass vil fortælle os at venstres politik er ond, led og skaber et værre samfund. Men det kunne da være fantastisk at høre hvad der skal til istedet for, eftersom det så må være socialdemokratern…demokrati…pampernes officielle politik, medmindre de selv vil betragtes som onde og lede.

Dagens vittighed må så være politikernes respons på den årlige måling på troværdighed, hvor politikere pudsigt nok altid ligger i bunden. Til deres egen store forundring, naturligvis.

Peter Skaarup har givet et interview til Jyllandsposten.

http://www.politiko.dk/nyheder/peter-skaarup-langer-ud-efter-jp-selvcensur-er-kujoneri

Der er kun ét spørgsmål som man skal stille Peter i denne situation. “Du har helt ret, hr. Skaarup. Nu vi har et kamera her, kan du ikke lige tegne Muhammed for os?”.

Eller udøver Peterbassen en smule selvcensur når han ikke vil? Samtlige folk, som Støjmere og Peterbassen, der har så travlt med at kritisere medier eller personer der er forsigtige med hensyn til at tegne Muhammed eller vise tegninger af samme, burde blive bedt om selv at tegne deres version af denne Muhammed.

Alt andet er hykleri, en disciplin DF mestrer til UG+.

Fantastisk oplæg til finanslov. Nu må vi se hvor lang tid det tager for Mææh-Mææh Samuelsen at bakke ud denne gang, sidst tog det kun et par dage (“skattelettelser før påske, eller ny regering). Udover al den brægen fra det lille får, står det ganske klart hvem der skal redde Danmark. Ifølge Asger Åh-nej-Mund er det lille Dumuelsen. For alle ved at skal man redde fattige skal man give penge til de rigeste, det siger de rigeste selv. Det eneste rigtige er skattelettelser til de rigtigt rige.

Og når både Åh-Nej-Mund og Seier Alliance, pengemand og bagmand for Liberal Saxo Bank, siger det, så må det jo være sandt. For disse prægtige liberale ved jo hvad de taler om. De har i årevis flyttet rundt på penge (Seier Saxo) eller fortalt alle andre hvorfor de selv er genier (Åh-Nej-Mund), og den slags gør man jo kun når man har ret. Som repræsentanter for Gi’Mig bevægelsen, en slags overbygning for Liberal Alliance, føler disse 2 modbydelige mennesker sig forpligtet til at ytre sig om alt.

Jeg har ikke nærlæst finanslovsforslaget. Jeg bryder mig ikke om trist læsning, og det er trist når folk der allerede ligger ned skal sparkes længere ned. Giver topskattelettelser flere i arbejde? Giver topskattelettelser bedre vilkår for velfærdssamfundet? Jeg tror det ikke, men det forbliver en tro, for jeg er ikke økonom. Jeg er logiker, og Alvinist. Og det er helt simpelt med finanslovsforslag : Det der koster penge skal finansieres af de områder hvor der spares penge.

Skattelettelser, de koster.

Besparelser på færre flygtninge, de betaler skattelettelserne. Det rigtigt triste her er at man tog et antal milliarder fra ulandsbistand og sagde de skulle bruges på flygtninge herhjemme. Når de så ikke skal det alligevel, skulle de overskydende penge så ikke allesammen føres tilbage til at hjælpe verdens flygtninge og sultende? Næh, skattelettelser er vigtigere.

Besparelser på SU. For vi ved jo alle at hjemmeboende bare får et stort beløb af mor og far. Lokke kender ihvertfald mange som gør dette, og han har aldrig mødt nogen der ikke havde råd til give deres børn kompensation for manglende SU. Så derfor ved Lokke godt at sådan er det for alle mennesker. Og hvis folk på SU, som bor hjemme, mister et par tusinde kroner om måneden, hvad så? Det kan man vel få et par sko for, som Lokke sagde, og hvem kan ikke undvære et par sko om måneden? Logik er så simpel når man er liberal (ordet skrives med mest mulig foragt).

Besparelser på overførselsindkomsterne. Fremover skal disse ikke længere stige med samme hastighed som den generelle prisudvikling. For folk på overførselsindkomster er jo intet andet end Klynkere, og er der noget Lokke forsøger at overbevise folk om, så er det at Klynkere kun fortjener en ting, nemlig samfundets foragt. Hvis det er så svært at få pengene til at slå til når man er syg, så må man jo blive rask, ikke? Og intet motiverer en Klynker mere end at fjerne nogle af de penge der alligevel blot går til luksus.

Hvordan kan man dog sidde med et sådant forslag og ikke føle sig trist til mode? Kom med alle de idiotiske ‘argumenter’ som Lokke, Åh-Nej-Mund og Seier Saxo har lært jer. ‘Det vil få folk til at arbejde mere hvis man letter topskatten’. ‘Forbruget vil øges hvis rige får flere penge, men ikke hvis fattige får flere penge’. ‘Folk flytter bare hvis vi ikke sænker skatten”. Der er mange flere. Men hvor sande er de? Da skattelisterne for firmaer skulle offentliggøres, som de blev for et par år siden, forudså de Liberale (order skrives med mest mulig foragt) at mange firmaer ville lukke i Danmark når det blev indført. Gjorde de så det? Næ, det fik tværtimod mange firmaer (IBM, blandt andet) til at forsikre offentligheden om at de faktisk skulle til at betale skat fra næste år.

Læs alt det I vil om finanslovsforslaget. Det korte af det lange vil altid være at besparelserne vil skulle dække udgifterne. Sådan er matematik. Og tænk så over hvorfor det altid er de der har mindst der skal bære byrden.

Mange loyale Alvinister vil med det samme vide at det nok omhandler Sorte Neergaard, manden for hvem syge og nedslidte mennesker er Klynkere´der bare skal tage sig sammen. “Det skal arbejdes væk”, som han plejer at sige til sine propagandafolk.

Overraskende nok er det ikke om Neergaard, det er om et nyt spil som efterhånden er blevet mere populært end Pokemon Go. Det er “Din Klynker”, også kendt som “Det er jo din egen skyld”. Spillet er både simpelt og underholdende og kan spilles de fleste steder hvor deltagerne kan se 10 forskellige mennesker.

Man skal starte med at finde en spilleplade, af simple mennesker kaldet et ‘offer’. Enkelte forstår ikke spillet, men det gør ikke så meget, det er nemt at lære og de fleste kommer til at holde af det. Hvem man skal udvælge som offe…spilleplade er ikke så vigtig, de skal bare have en deformitet. Det kan være rødt hår, bumser, fregner, overvægt eller usikkerhed, bare for at give et par enkelte eksempler, men alt der er ‘anderledes’ er fint.

Som eksempel på vores spil bliver her brugt en fed klynker. Det vil sige en overvægtig person, disse er næsten altid pr. definition klynkere.

Den der starter spillet skal starte med at virke venlig, sympatisk og rar, og som om man bekymrer sig om andre mennesker. Dette kan være svært i starten, men øvelse gør mester og det gælder bare om at blive ved. Det er vigtigt at man husker at man står overfor en spilleplade, ikke et menneske, og når det bare er et spil må man bruge alle metoder for at komme i kontakt med spillepladen, selv trumfkortene ’empati’ og ‘venlighed’.

Når første sætning er kommet fra spillepladen må alle spillere blande sig, det giver 1 point at få spillepladen til at smile og 2 point at få spillepladen til at sige at I er rare. I dette tilfælde har vi udvalgt en overvægtig spilleplade, blot for at gøre eksemplet nemmere, de fleste fede er nemlig fede fordi de er dumme og utilstrækkelige, hvilket gør det nemmere at score point i runde 1, smil og venlige ord.

Efter dette skal der spørges ind til helbred. Her giver enhver oplysning 1 point hver gang den gives. Det er en fordel at føre point på papir eller telefonen, for de fleste fede har 100 undskyldninger eller mere fordi de er fede. Hvis 2 oplysninger overlapper hinanden kan man give 1/2 point til hver. Bonus kan komme på tale hvis man er god til at spørge ind til fedmen, som jo er en af de værste sygdomme der findes. Nogen vil nok forsøge at bakke ud her, fordi de mener det er ondt, men det er ikke rigtigt. Det er kun et spil, og folk er ikke fede medmindre de som unge sætter sig ned og planlægger det, og fedme skyldes enten dumhed eller wienerbrød. Der er ingen andre årsager.

Når man så mener man har fået alle de oplysning…undskyldninger som fede mennesker bruger for at forklare hvorfor de er menneskeligt affald, kommer sidste og sjoveste runde. Nu gælder det om at komme med alle de rigtigt grunde til at spillepladen er en fed klynker. Det gælder om at bruge den mest anklagende tone, helst med fingerpeg eller latter. “Skulle du ikke bare tage dig sammen”, “spis mindre og bevæg dig mere” samt “har du overvejet om du skulle tabe dig” giver ingen point, da de er åbenlyse for enhver og som regel noget spillepladen har hørt tusinde gange før, så de sårer ikke så dybt længere. Der gives 2 point i denne runde, et point for at være den første der får spillepladen til at græde, og et point for at få spillepladen til at løbe væk. Spillet fortsætter så længe spillepladen kan indhentes, hvilket ikke er svært for den er jo kun fed fordi den ikke vil bevæge sig. Sådanne runder kan, med plads til latter og en kop kaffe under spillet, let tage dage, uger eller måneder, men bør dagligt afsluttes med at skrive eller sig ‘Dit fede svin’ til spillepladen, for at vise at runden fortsætter næste dag.

Til sidst tæller man alle point sammen, og finder en vinder.

Kender I allerede spillet? Synes I det er sjovt? Hvis du har en bekendt der har brækket armen, og spørger om hjælp til at åbne syltetøjsglasset, griner du så og lader være, siger du “Har du overvejet ikke at brække armen”, eller beder du bare din bekendte om at prøve igen og gøre sig en lille smule anstrengelse denne gang? Er svaret nej til dette, er det så anderledes hvis det er et fedt svin der spørger om erfaringer med metoder til vægttab?

Hvorfor tror folk det hjælper at få at vide at man skal bevæge sig mere, uden at nogen tænker på hvad der ligger til grund for overvægt? Hvorfor tror folk at en psykisk syg person altid bare ‘skal tage sig sammen’? Er det mangel på empati? Er det ondskab? Jeg tror det er Liberalismen i alt for kraftig dosering. Der er nogen skyklapper der sætter ind når man ser en Klynker, det være sig en psykisk syg, en rødhåret, en overvægtig eller en genert person. Hvorfor skal man tænke så lidt på disse mennesker, og altid antage at det er deres egen skyld, og de mangler bare selvdisciplin? Hvorfor er det ok at sige “Har du overvejet at tabe dig” eller “har du overvejet at bevæge dig noget mere” til en overvægtig? Tror man virkeligt at en overvægtig aldrig har overvejet disse 2 ting? Helt seriøst, ser du eller I på overvægtige som folk uden intelligens, for de 2 sætninger er bare en pænere måde at skrive “Du er simpelthen for klam. Du er så fattesvag at du ikke engang forstår at du skal bevæge dig meget og ikke leve af wienerbrød for at tabe dig.” Ville det være i orden at sige den sætning til et andet menneske?

Hvorfor er det i orden at dømme folk på denne måde? Prøv det næste spil når du har tænkt lidt over hvordan du selv opfører dig overfor andre mennesker. Det går ud på at man i runde 1 skal forestille sig at have afgrundsdyb sorg af den ene eller den anden grund, det kan være noget så simpelt som at dit barn er dødt, eller en klinisk depression. Og det eneste folk konsekvent siger er “skulle du ikke tage dig sammen”, eller “Det går over snart”.

Runde 2 er sværere. Her skal man forestille sig at man er en fed klynker, og har så store smerter at det er svært at røre sig. Når man så er mentalt parat til at forestille sig noget så ulækkert som overvægt (og smerter, men det er ikke så ulækkert), så forestil dig at hver dag, hver evig eneste forpulede gang du tillader dig at spørge om et råd, så er svaret en pæn formulering for “Dit forbandede fede svin, skulle du ikke bare røre dig noget mere”. Altså den totale mangel på respekt for andre mennesker. Du får et point for hver gang du smiler og tager imod det velmente råd som er en omskrivning af ‘det er din egen skyld’.

Sidste runde går ud på at du skal forestille dig at du er kommet til skade. Alvorligt til skade, du har måske mistet førligheden i begge ben, ved en trafikulykke. Det var en solo ulykke, der skete fordi du havde fået et ildebefindende hvor du pludseligt besvimer, og derfor kørte frontalt ind i en mur. Skaden bestemmer du selv af hensyn til spillet, men det skal være alvorligt og permanent. Når du så, i eksemplet med den mistede førlighed, sidder i en rullestol og folk spørger ind til det, så fortæller du hvad der skete. Nu kommer den del hvor du skal være -helt-ærlig overfor dig selv. Hvor mange gange kan du, uden at blive sur, vred, irriteret eller ked af det, høre på at andre mennesker velmenende fortæller dig at du jo skulle have bremset da du fik et ildebefindende, for var du stoppet så var du jo ikke kørt galt. Alt i alt er det jo din egen skyld fordi du ikke bremsede. Når du skal være helt ærlig, hvor mange gange tror du så du kan holde ud at høre på ovenstående bemærkninger? Du skal give dig selv 1 point pr gang du tror du kan holde det ud. Jeg har aldrig mødt et menneske jeg forestiller mig kunne komme op på blot 4 eller 5 point.

Ja, der findes mennesker der simpelthen er tykke fordi de spiser for meget og ikke gider røre sig, men det er snæversynet at antage det gælder alle. Husk det næste gang du mener du vil give verdens bedste råd til en anden spillepla….et andet menneske. Og husk Alvinismens første bud. Kan du ikke overholde dette kan du ikke være en sand Alvinist.

Misundelse er en grim ting, og dog foruroligende fremherskende indenfor venstres folketingsgruppe. Igennem længere tid har Danmarks svar på Donald Trump, Joachim B Dumsen, gjort sit bedste for at beholde titlen som Danmarks Dummeste Politiker (ordet skrives med mest mulig foragt). Og han har gjort det godt, den lille Joachim. Med sans for detaljerne har han sørget for aldrig at komme med et fornuftigt forslag, og med dumheden lysende ud af øjnene har han sørget for at ingen kunne komme med værre udtalelser.

Men så fik Lars Christian Lilleholt nok. Der skal ikke komme nogen fiduser fra Saxo Alliance og stjæle hans retmæssige titel. Danmarks Dummeste Politiker (ordet skrives med mest mulig foragt) er en ægte vinder, og jeg må være ærlig og sige at jeg tvivler på der nogensinde kommer en dummere.

Lille Lars Holdnuforpokker er energiminister (og et par titler mere, alle ret ligegyldige). Og Lars har fået en embedsmand til at læse en rapport op, som er skrevet af McKinsey, langvarige støtter af venstre og andre lyssky elementer. Hvad der står i denne rapport er ikke nemt at vide, for den er nemlig hemmelig, under henvisning til mørklægningsloven. Men ifølge Lille Lars Holdnuopforpokker står der at man kan spare 7,1 milliarder ved at privatisere drikkevandet i den danske undegrund.

Det er jo fantastisk. Idag, hvor det offentlige står som garant for at vandværk ikke må tjene penge på at forsyne borgere med drikkevand, der vil private hjælpe med at spare 7,1 milliarder årligt, uden at være i stand til at tjene penge på det. Fantastisk hvordan firmaerne i Danmark og det store udland er blevet filantropiske.

Holdnuforpokker ‘glemmer’ helt belejligt at nævne at det vil kræve en ændring af loven, så leverandører af drikkevand pludselig må tjene penge på det. Næ, her fokuseres der sandelig på at han som minister har “pligt til at se på hvordan store effektiviserings-potentialer kan realiseres’. Effektivisering? Hvordan, Lars? Hvad står der i den hemmelige rapport som betyder at det bliver mere effektivt, med store besparelser, uden at nogen risikerer at stå uden drikkevand fordi firmaet der leverer vores allesammens grundvand har skruet op for prisen?

Hvordan noget selvstændigt tænkende individ nogensinde kan finde på at stemme på Lille Lars Holdnuforpokker vil for evigt være en gåde. Der er allerede adskillige lande hvor vandforsyningen er privatiseret, og ud fra -samtlige- rapporter fra uafhængige kilder er det ikke forbrugerne der vinder på dette, tværtimod.

Lille Lars, du er en vinder. Du er en ægte politiker (ordet skrives med mest mulig foragt), en ægte venstreløve, og et ægte modbydeligt svin. Du bekræfter at ingen minister i de sidste mange regeringer har været i jobber fordi de ville hjælpe andre, men sandsynligvis for at hjælpe venner fra tidligere, måske kammeraterne fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, der øjner en chance for at tjene en smule ussel mammon.

Ikke nok med at du mener at forbrugerne vil nyde godt af at private firmaer må tjene penge på vandforsyning, du ved endda godt du er på tynd is siden den rapport der har fortalt dig det er hemmelig. Du er Danmarks Dummeste Politiker.

I retfærdighedens navn skal man ikke kun skyde på det stålsatte blik hos Anders Dumuelsen, som er blødt som smør når man ikke får sin vilje, samt hans støttepartier. Man skal skyde på de skyldige, og her er der som oftest 179 at vælge imellem. Selektiv blindhed er ikke kun til højrefløjen, venstre fløj….socialdemokraterne kan også.

Ikke så snart er blækket tørt på denne hjemmeside før Ane Halsboe-Jørgensen, ukendt stemme bag en socialdemokrat et eller andet sted, som er ude og forsvare Mettes pensionsreform, heriblandt det faktum at det ikke længere er praktisk muligt for de fleste nedslidte at få førtidspension. Som Sorte Neergard har udtalt igen og igen : De syge, de nedslidte og de arbejdende, kendt som gruppe under navnet Klynkerne, er som karklude. De skal vrides til det sidste er vredet ud af dem, derefter bør man smide dem ud.

Og Sorte Neergaard og Mette går hånd i hånd med Ane R Ikkenoget. Glad og lykkelig, og tydeligt bevidst om at Ane R Ikkenoget aldrig risikerer nedslidning som politiker, udtaler hun til Ekstra Bladet : “Både førtidspension og fleksjob, synes jeg, er et bedre sted i dag. Man insisterer på, at folk skal have lov til at være en del af vores arbejdsmarked, hvis de overhovedet kan.”.

Ja, der er den famøse mand (Frank Salkvist) der havde 13 minutters arbejdsevne 3 gange om ugen. 39 minutter. Så han var sandelig for rask til at komme på førtidspension. Der var ikke andre argumenter, der var ikke tale om at han kunne blive rask. Argumentet for at han ikke kunne få førtidspension var at han stadigt oppebar en arbejdsevne. Fantastisk reform, Ane R Ikkenoget. Den selektive blindhed virker endnu, og Ane bekræfter at hun er en rigtig politiker (ordet skrives med mest mulig foragt).

Og pas nu på ikke at skade dine små ækle håndled når du sammen med Sorte Neergaard grinende vrider de næste karklu….Klynker….ledige nedslidte mennesker. Vil du endeligt skabe lidt grin for andre, så nævn din erhvervserfaring indenfor jobs som kan betragtes som værende nedslidende, og som gør dig i stand til at udtale dig om nedslidning. Er det ingen, avisbud eller konsulent hos vennerne i LO?

Når man er et regerings’parti’, med loyale og trofaste støtter som for eksempel Liberal Saxo Bank eller Dansk Volkspartei, så er det nogen gange svært at se alle nuancer af tingene. Det er faktisk ufatteligt svært at se nogen som helst andet end det man selv -vil- se, for alt andet eksisterer slet ikke. Forsøg fra tidligere tider viser at det er en selektiv blindhed, for tager man en venstre’mand’ ud af flokken af rygklappere og nikkedukker begynder der så småt at foregå en udvidelse af synsfeltet. Når man ikke længere omgås folk der kun har stillesiddende arbejde eller politikere der reelt ikke har nogen form for arbejde andet end at klynke og komme med dumme ideer, så begynder man at se at mure ikke bygger sig selv, og at taget ikke dukker op ved hjælp af nisser om natten. Man ser at en murer har fysisk nedslidende arbejde, og at der er noget der hedder en tømrer, som skal op og ned af taget mange gange hver dag. Og lader man så venstre’manden’ være ude i det andre betegner som en virkelig verden, modsat Christiansborg, så dæmrer det at mureren måske ikke kan slæbe mursten til han er både 80 og 90, selv om mange politikere i teorien ville kunne arbejde videre når de bliver 60. I teorien, for det sker sjældent.

Dette kaldes selektiv blindhed, og det betyder ikke nødvendigvis at man er dum. Der er en god chance for at det kombineres med dumhed, men modsat dumhed som hos Joachim B Dumsen, så er selektiv blindhed noget der kan kureres. Det kræver bare at man bliver taget ud af et ikke-stimulerende miljø og begiver sig udenfor de sædvanlige vægge.

I den sidste uge kunne man så se to af disse selektive blindheder. Først vil Hans Christian Smidt-ud, bygnings-minister (man løber aldrig tør for tomme titler, hans efterfølger vil nok dele opgaven i 2, minister for udendørs bygninger og minister for indendørs bygninger) og tidligere fejlslagen fødevare-, miljø- samt transportminister, fjerne noget af bureaukratiet ved bygningsdele. Når noget er godt nok til et andet land med svage miljøkrav, så er det sandelig også godt nok til Danmark. Med de nye regler skal ting der sælges i Danmark ikke længere godkendes efter danske regler. Hvordan man får dette til at virke logisk skal være usagt, det kræver vist en venstre’mand’. Når man så derudover tager i betragtning at en tredjedel af de tyske vandhaner og andre drikkevandsprodukter de seneste to år er blevet afvist, da de afgiver for store mængder af formaldehyd, fenol og akrylonitril, som af Miljøstyrelsen er vurderet til at kunne fremkalde kræft eller forårsage organskader, så står man tilbage med et eksempel på selektiv blindhed.

Produkter der sælges i Danmark behøver ikke længere godkendes efter danske standarder? Er det fordi de danske standarder er for bløde og ikke beskytter forbrugerne godt nok? Er det fordi vi ikke forstår hvad der kan være farligt? Eller kan det være fordi erhvervet, som tilfældigvis støtter venstre med lidt håndører som de indimellem husker at indberette på trods af de vanskelige regler (alle bidrag over 20.000 kroner skal indberettes med givers navn, ikke beløbets størrelse, meget kompliceret) har en interesse i at måtte sælge billigere og dermed ofte farligere produkter i Danmark? Det er selvfølgelig kun for at lette den bureaukratiske byrde, som Smidt-ud siger, aldrig på grund af penge eller vennetjenester.

Som om dette ikke var skræmmende nok, så vil venstre atter til at lave en reform for at få flere i arbejde. Reform er lig med besparelse, selvfølgelig, men reform lyder bedre. Og reformen skal kun ramme klynkerne, den skal med garanti ikke ramme eftervederlaget for politikere, som af en eller anden grund slet ikke er noget dårligt på samme måde som dagpenge er dårlige. Det er fordi der kommer flere og flere østeuropæere til landet, som laver arbejde der ligeså nemt kunne laves af en arbejdsløs dansker. I stil med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, som har gjort så meget fantastisk for landet og beskæftigelsen (ironi kan forekomme), så skal det bedre kunne betale sig at arbejde fordi det vil få de dovne danskere til at søge de jobs som ‘die ostarbeiter’ tager. Igen, selektiv blindhed. Offentlige ydelser er for høje, derfor søger arbejdsløse danskere ikke de ledige jobs, så på trods af stor modstand hos arbejdsgiverne er de nødsaget til at ansætte østarbejdere.

Det har -intet- med den lavere løn at gøre. Ingen arbejdsgiver ville ansætte udlændinge hvis de kunne få danskere til at søge jobbet. Ingen arbejdsgiver ville nogensinde spekulere i at udlændinge ikke er så dyre som danskere, at udlændingene sjældent er organiserede, og at udlændinge sjældent kræver al den overflødige sikkerhed som danskerne forlanger, såsom faldsikring når man går rundt på et tag. Den selektive blindhed forårsager her en vision om at når bare man sænker velfærden og sørger for at folk risikerer at gå fra hus og hjem hvis de mister arbejdet, så vil de tage alle jobs der blev slået op, arbejdsgiverne ville stoppe med at ansætte udlændinge, og alle ville være glade. Og når de tager ethvert job, uanset lønnen, så er de jo glade, for ellers ville de ikke søge jobbet. Den selektive blindhed sørger her effektivt for at blokere for at se at det er tvang, ikke glæde, der får folk til at søge underbetalte jobs. Det kan også være dumhed (Joachim B Dumsen igen, da han forklarede at folk kun ville søge job som stewardesse til 10.000 i måneden fordi de kunne lide at arbejde for 10.000 i måneden), men i dette tilfælde er det nærmere selektiv blindhed.

“Det skal kunne betale sig at arbejde”, gentog venstre igen og igen. Men “Nedskæringer er vejen frem” havde nok været mere korrekt, for reformerne kommer med garanti ikke til at hæve mindstelønnen så det bedre kan betale sig at arbejde.

Og dermed er de mest salige netop politikerne (ordet skrevet med mest mulig foragt). Knapt var stemmerne optalt i England før rigtig mange politikere (ordet skrevet med mest mulig foragt) var ude og sige hvordan England skulle bære sig ad med at forblive i EU, eller hvordan man skulle ændre den enkelte og simple ting som folk var utilfredse med og som var grund til at folk stemte Leave.

Aldrig overvejede disse kloge mennesker, her brugt om politikere så man skal ikke lægge for meget i ordet, at folk måske stemte Leave fordi de ville ud af EU. Smuthuller var der mange af, og foragten for demokratiet var stor. Lykketoft og dansk politiks største flop før Liberal Saxo Bank, Uffe Ellemann, var store i slaget og udtrykte deres kæmpe forundring over at man overhovedet havde overvejet at sende noget sådant ud til folkeafstemning. ‘Pøbelen forstår jo slet ikke disse komplicerede emner, så det er bedre slet ikke at spørge dem’. Se, havde afstemningen givet et flertal til ‘Stay’ siden, så havde folket talt, og så kunne man måske blive færdig med alle disse idiotiske afstemninger fordi demokratiet havde talt så tydeligt og fornuftigt.

Men som altid, når en afstemning går EU og dets lakajer imod, så er demokrati noget fanden havde skabt, en ny afstemning må foretages, og desuden er der 40 grunde til at det slet ikke var en relevant afstemning. Se på Lissabon traktaten. Nedstemt i Holland og Frankrig, afstemning aflyst i blandt andet Danmark derefter, for så at blive udsendt i ændret form så man ikke længere behøvede en afstemning om den. Men hvad var ændret? Ifølge forfatteren af traktaten (eller, mere præcist, formanden for det udvalg der forfattede den), Valéry Marie René Giscard d’Estaing, var der intet ændret. Jo, bevares, der var ændret et par formuleringer, men intet af relevans. Var det så demokrati at man ikke længere behøvede at stemme om den? Var det respekt for afstemningerne i Holland og Frankrig at man så bare vedtog de samme ting uden at spørge igen? Er det respekt for demokratiet når danske politikere (ordet skrevet med mest mulig foragt) vedholdende insisterer på at vi skal gøre op med de danske EU forbehold, især euroen?

Politikere (ordet skrevet med mest mulig foragt) idag ved bare tingene så meget bedre end alle andre. Regler, love og forordninger er for ‘de andre’. De alene vide. Se på dommen mod Über. Dele-økonomi? Når jeg deler noget med andre skal jeg ikke tjene på det, og der sidder ikke et firma og tjener yderligere på det. Men dommen er faldet, og indtil andet sker eller loven ændres er Über ulovlig i Danmark. Men se, frem træder dansk politiks svar på Donald Trump, Joachim B Dumsen, og udtaler at han sandelig stadigt kører med Über, for “- Det er jo ikke ulovligt at køre Uber. Det er ikke ulovligt at sætte sig ind i en Uber-bil. Så det vil jeg gøre fremover.”

Chaufføren gør noget ulovligt. Det er ikke længere en tvivlssag, der er faldet dom. Men det standser ikke Dumsen. Så længe han sparer penge, og han får lov til at pisse på de som følger reglerne (i denne situation de taxi chauffører som har hyrevognstilladelse, erhvervskørekort og forsikringerne i orden), så er det i Joachims øjne en sag hvor alle vinder. Verden er bare mere simpel når man ser det gennem briller der er købt af Saxo Bank.

Hvor er regler dog skønne når de tilgodeser en selv, og hvor er det rart at politikerne (ordet skrevet med mest mulig foragt) viser hvad de mener om love og regler der ikke helt passer dem. Og hvordan noget menneske med selvrespekt og respekt for andre mennesker kan stemme på Liberal Saxo Alliance, i særdeleshed Joachim B Dumsen, er en kilde til evig forundring.

Hvad krati så end er, men demo versionen er tydelig. Inden blækket er helt tørt på alle stemmesedlerne i England er diverse pampere ved at finde måder at undgå resultatet. De mindst svinske giver sig til at tolke grundene til at folk stemte ‘Leave’, for de kan ikke tro at det er fordi folk vil forlade EU. Der må ligge andet til grund. De mest svinske nævner at Camerons løfter om at respektere afstemningen kan ignoreres nu hvor han træder af. Hvorfor meldte disse pampere ikke ud at de ikke agtede at følge resultatet af afstemningen hvis de ikke kunne lide det? Hvorfor meldte de ikke klart ud at demokrati idag er retten til at stemme, så længe man stemmer det man skal.

Herhjemme har vi så Komiske Jan. EU ordfører for venstre, pampernes paradis. I fuld seriøsitet foreslår han en ny afstemning om europol hvis regeringen ikke får en parallel aftale i stand inden nytår.

“Hvis vi fejler i at forhandle den aftale vi ikke kan lide, så skal vi stemme igen så resultatet måske bliver noget vi gider respektere”. Det er da klar tale. Og meget langt fra demokrati, respekt for andre, og almindelig sund fornuft. Venstre ved du hvor du har.

Pest. Krig. Økonomisk ruin. Invasion fra Mars!

Der har ikke manglet historier om hvad der sker når England træder ud af EU. Som en vittig studievært spurgte Cameron om; “Kommer den verdensomspændende økonomiske krise før eller efter 3. verdenskrig?”.

De dør allesammen. Så simpelt er det. De må ikke længere rejse ud af England, de må ikke snakke med rigtige europæere, og vi stopper alt internet- og telefontrafik til og fra England. Derefter bygger vi en 40 tommer stål mur rundt om deres ynkelige lille ø, og så har vi et sted hvor de rigtige europæere kan dumpe deres affald, også det menneskelige.

Eller også sker der ikke noget helt vildt på langt sigt? Det kan være det blot er et råb om frihed i et fængsel af korruption og galskab? Der kommer da lidt tumult, lidt økonomisk virak og lidt ballade rundt omkring. Men mere end det? Tvivlsomt. Mon ikke der stadigt er noget der hedder NATO til at sørge for en militær union, også efter i dag? Mon ikke der går omkring en måned, og så har de tapre, modige og ærlige politikere fra EU fundet en løsning, som er trist og forfærdelig, men det bedste de kan lave med så kort varsel : England fortsætter i EU, men som partner, ikke fuldt medlem. Det betyder at de kan vælge at undlade at implementere EU regler, men helt tilfældigt vælger Cameron at implementere det hele.

Mon ikke de små pampere finder en måde at bibeholde deres fede lønninger uden ansvar på? Mon ikke de sniger sig uden om denne afstemning. Selvfølgelig kan det være at det medfører ægte demokratiske reformer indenfor og udenfor EU, og fremadrettet skal det blot være en handelsunion. Men det er nok lige så sandsynligt at finde en ukendt stamme af enhjørninger der har levet i fred på en mark på fyn siden Edens have.

Eller også sker der en Danmark – Det vil sige at politikerne vælger simple områder hvor de siger : “Det var på disse områder befolkningen var imod”, uden at spørge befolkningen, og så kommer der en ny afstemning med små rettelser, men ikke noget rigtigt vigtigt. Lyder det usandsynligt? Danmark 1992-1993, og Lissabon traktaten, stemt ned i Frankrig og Holland i 2005, hvor man så lavede en ny traktat man ikke behøvede at stemme om. Vel at mærke en ny traktat, hvor forfatteren til den oprindelige traktat sagde var nøjagtigt den samme som hans, bare med et par omformuleringer. Hvor er demokratiet i det?

Fremtiden bringer nok lidt tumult, men det skal nok stabilisere sig, og indtil da skal der blot lyde et stort Tillykke til England herfra.