Lars Thykier, ekspert i alt med sundhed fordi han er rejsebureau-repræsentant, har mange udtalelser.
https://www.bt.dk/samfund/flertal-af-danskerne-stoetter-vaccinepas-til-fly-restauranter-og-fodbold
Det bedste argument er hørt før :
“Det kommer bag på Lars Thykier, der undrer sig, hvis nogle ikke har lyst til at modtage vaccinen og derfor ikke mener, det bør være påkrævet for at kunne rejse.
»Jeg troede, at alle gerne ville slippe for at være syge,« siger han.”
Det er præcist de ord overlægerne udtalte dengang gravide med kvalme ikke ville have Thalidomid for at stoppe morgenkvalmen. Lægerne forstod ikke folks skepsis, for de troede jo at alle gerne ville slippe for at være syge.
Ja, selv da boneloc blev introduceret, og enkelte var utrygge ved så nyt et produkt kunne man høre læger gå og sige “Jeg troede, at alle gerne ville slippe for at være syge”.
Samme argument skal naturligvis bruges ved skadestuerne, hvor der skal brugerbetaling på alt man kunne have undgået. For lægerne tror da at alle gerne vil slippe for at være syge.
Udpumpning? Selvbetaling, de ville tydeligvis ikke slippe for at være syge.
Færdselsuheld hvor der var høj fart eller alkohol indblandet? Selvbetaling, de ville tydeligvis ikke slippe for at være syge.
Skrumpelever eller alkoholisme? Selvbetaling, de ville tydeligvis ikke slippe for at være syge.
Fald fra stige i hjemmet? Selvbetaling, de ville tydeligvis ikke slippe for at være syge.
Og det vigtigste af alt, det er selvfølgelig “noget for noget” princippet som blev indført af Fandens Gogh, vores tidligere statsminister. Har man ikke givet blod, kan man ikke modtage blod. Der burde jo ikke være nogen der ikke giver blod, for de vil vel gerne slippe for at være syge hvis de selv mangler?
Jeg synes det er fint med et vaccine pas, men de små baby skridt er til grin. Alle vacciner skal selvfølgelig være med, også influenza og lungebetændelse, ja selv stivkrampe. Har man ikke de rigtige stik, så ingen restaurant og ingen rejse. Kun på den måde kan vi fjerne de idioter der ikke stoler på sundhedsstyrelsen, som uegennyttigt har gjort så meget godt for os og sørget for at alle nye præparater kunne gives til dem der gerne ville slippe for at være syge.
Jeg venter spændt på at sundhedseksperten Lars Thykier giver sit besyv med ved næste epidemi, for Lars ved bedst. Vi vil jo så gerne slippe for at være syge.