Tak, Aros

Mange folk har længe gået og tænkt på hvordan man skulle pisse mere på naturen end man allerede gør. De stakkels landmænd der ikke længere må gøre det skal have krisehjælp, for de får traumer hvis de ikke kan sprede gift hvor det passer dem.

Men Aros er kommet dem til hjælp. Landmænd må faktisk sprede lige så meget gift de gider og pisse lige så meget på naturen som de vil. De skal bare kalde det ‘kunst’. Tusinde tak, Aros, fordi I hjælper os med at pisse på naturen.

I kunstens navn kan man slå hundehvalpe ihjel, man kan putte levende fisk i blendere så publikum kan fornemme ‘kunstnerens’ stådreng når han står med magt over liv og død, og man kan endog komme lort på dåse og sælge det, eller sælge adgang til at se en gris rådne.

Og nu kan man så pisse lidt på naturen. Lige noget hvor man kan fornemme Esben Lunte’s stådreng. Dræbe natur, forgifte lidt af Danmark og lade dyr dø langsomt? Det lyder som venstres miljøpolitik. Men nej, det er kunst. Akrylmaling er så ufarligt at malerne skal gå med dragter og masker, men de er selvfølgelig heller ikke hverken dyr eller natur. De er noget meget mere ækelt.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/vrede-i-aarhus-kunstner-smadrer-naturen-i-dronningens-baghave/6685040

Hvordan man nogensinde kan kalde projekt ‘Pis på Naturen’ for kunst er en gåde som kun forskruede og syge individer kan forstå, men de vil nok stå sammen med vores regering og hylde den fantastiske kunst, mens de hjælper med at formulere det næste kunstværk, ‘En mark uden ukrudt’.

Det mest fantastiske er at alle tilladelserne er på plads, ifølge politiet. Man må antage at det er nogle helt særlige tilladelser, for dyreværnsloven er ret klar :

§ 1. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Antager man at ‘kunstneren’ har fjernet alle dyr, inkluderende insekter, fra området, er det selvfølgelig ikke et brud på dyreværnsloven. Men at de har gjort det er nok cirka lige så sandsynligt som at se Esben Lunte beskytte naturen.

Boykot Aros, og ser du Katharina Grosse i nærheden, så kan du jo selv lave et kunstværk for at vise hvor skidt mennesker har det. Det kræver bare en spraymaling med en ikke ufarlig maling i.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Tak, Aros

Man skulle være sociolog.

Så kunne man gøre som Henrik Dahl, og udnytte et terrorangreb til at virke intelligent. Og tag ikke fejl, Henrik Dahl vil gerne betragtes som intelligent, uanset hvad lejligheder man skal bruge.

Ud over det ynkelige i at udnytte unge menneskers død til at fremføre…ikke pointer, for Henrik Dahl magter ikke at konkludere, men til at få sit navn ud for intetsigende ting.

https://www.b.dk/kommentarer/dette-er-ikke-afslutningen.-det-er-ikke-engang-begyndelsen-paa-afslutningen

Efter en længere tirade af ‘betragtninger’, muligvis det en sociolog laver, hvori Henrik skriver at terrorister er slemme, og andre må ikke sige andet, kommer guldkornet. Selve essensen af Liberal Saxo Bank, nemlig kunsten at sige ingenting.

Henrik Dahl konkluderer at :

“Salafismen er ikke en religion. Det er en politisk ideologi meget lig nazismen, som sejler under religiøst bekvemmelighedsflag.

Men den skal forstås, som vi forstod nazismen. Og bekæmpes, som vi bekæmpede nazismen. Før stopper terroren ikke.”

Henrik har en enkelt pointe, for selv blind høne kan finde korn. Salafisme er en forskruet ideologi, og de fleste normalt begavede folk tager afstand. Det ved de fleste sgu’ godt, Henrik. Men at ende din intetsigende folkeskolestil som du gør, uden en holdning, er godt nok lige så tyndt som dit partis politik og jeres ‘Røde streger’ og imaginære folketingsvalg.

Hvordan bekæmpede vi nazismen? Hvordan mener du vi skal bekæmpe salafismen? Skal vi finde de ‘vantro’, og slæbe dem ud i gaden og tæve dem, barbere dem skaldede eller tage dem i Ryvangen og skyde dem? Skal vi finde de lande der støtter dem og erklære krig? Prøv dog, i modstrid med de interne retningslinier i dit parti, at være konkret i stedet for at komme med tomme floskler, intetsigende kommentarer og en komplet mangel på konkrete forslag.

Du er en pragtfuld repræsentant for Liberal Saxo Bank.

Sociologer; fantastiske til at fortælle det åbenlyse uden at komme med løsninger.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Man skulle være sociolog.

Man hører hvad man vil.

Statsrevisorerne har udtalt sig om foræringen af DONG til Goldman Sachs. Der er kritik, der er mere kritik, og der er overraskelse af at der er en del der er foregået mundtligt så intet kan findes på skrift. Eller også, som anonyme kilder i Das Partei udtaler, er papirerne blevet makuleret til mundtlige aftaler. Er man overrasket? Næh. Er det trist? Mjaeh, måske, skal man være trist over politikernes dumhed er det svært at blive glad igen.

Det der er så fascinerende er Henrik Ass Larsen og Bjarne Corydums udtalelser. Ikke et ord om den kritik der er rettet. Ikke et ord om de manglende papirer. Ikke et ord om hvad der skal læres af denne sag så man ikke forærer et par millioner eller 6 væk igen.

Næh, det Ass Larsen og Corydum er fuldstændigt fokuserede på er at rigsrevisorerne ikke udtaler kritik af den politiske håndtering af sagen. Så alt har været i orden på dette punkt.

Nu er det så statsrevisorerne, ikke ombudsmanden, der kommer med redegørelsen, og revisorerne tager sig af det økonomiske. Har alt været fremlagt, er beregningerne korrekte osv. Men, ifølge inspirationen til filmen Dum og Dummere, Ass Larsen og Corydum, er det et tegn på at alt er godt vedrørende de politiske beslutninger, for redegørelsen kritiserer den ikke.

I morgen vil Anders Dumuelsen sende en meddelelse ud om at der var et folketingsvalg i november 2016, for rigsrevisionens redegørelse siger ikke at det er forkert.

Og Lars Lokke vil sige at han gjorde det rigtige i at blive siddende som statsminister, eller en trist parodi på en sådan, for enhver pris, for rigsrevisionen kritiserer det ikke.

Tænk lidt over det. Når rigsrevisionen udtaler sig om det økonomiske, hvorfor har Ass Larsen og Corydum travlt med at fortælle at det politiske ved DONG salget var ok ifølge en økonomisk redegørelse? Er det fordi Dum og Dummere godt ved at det er ved at være en ret skidt sag, så nu skal man springe ud ved enhver lejlighed og fortælle at når en redegørelse ikke retter kritik mod punkter den end ikke har undersøgt, så er det det samme som en godkendelse.

Som en sjældent fornuftig Peter Larsen udtaler, så kan man ikke rette kritik af ministre, partier eller politikere, da det slet ikke var en del af undersøgelsen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Man hører hvad man vil.

Vi forstår det ikke.

Det årlige mantra fra politikerne. Det er en fast tradition at når de mest utroværdige brancher kåres, er politikerne i top. Og hvert år forstår de det ikke, og nu vil de gøre noget ved det. De mener selvfølgelig at de vil forsøge at beholde deres topplacering.

“‘S STILLER 3 SKRAPPE KRAV TIL HAVBRUG: Det skal ikke være miljøet, der bærer risikoen. Der skal være nultolerance over for lakselus. Og mere forskning i bedre miljøteknologier til at gøre havbrugene mere bæredygtige. Jeg stiller på vegne af Socialdemokratiet i dag 3 skrappe krav til Esben Lundes lovforslag om havbrug. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti bakker op.”

Sådan stod der på Simon Kollerups facebook side den 28 . april. Simon er måske nok en kniv, men ikke en af de skarpe i skuffen. Det der gør det lidt specielt er at Simon Fjollerup er fødevareordfører for Socialdemokratiet, hvilket gør at man må formode at han udtaler sig bare en lille bitte smule på vegne af Das Partei. Lidt ligesom man må antage at Henrik Ass Larsens våde drømme om australsk flygtningepolitik er en smule officiel politik for Das Partei, selv når han vakler rundt i en kæmpe brandert på valgaftener.

Fjollerup er meget præcis i sin skrivelse. Det er ikke forslag eller ideer han kommer med (han skal ikke have skyld for at komme med ret mange ideer, så det er ingen overraskelse), men krav. I politiker kredse er ‘krav’ et ord med mange forskellige betydninger. Hos Liberal Saxo Bank er ‘krav’ ofte sidestillet med ‘en rød streg i sandet’, som ofte betyder ‘Imaginære Folketingsvalg’ og ‘Svagpisseri’. Hos Socialdemokratiet er ‘krav’ så tydeligvis ensbetydende med ‘giv mig et par likes på Facebook før vi ændrer mening igen’.

Nu, efter mindre end 2 ugers afventen, kom betydningen af ‘krav’ så i denne omgang, og atter betød det ‘svagpisseri’. Nu mener Fjollerup ikke længere at Dansk Flokkeparti vil være med, så nu er det ligemeget med de forslag han selv fremlagde. Loven er ikke god nok, men for at vise deres mod og standhaftighed vælger Fjollerup og kollegaerne fra Das Partei at stemme for. Kun for at vise deres stærke modstand mod loven.

For hvorfor skal man dog ikke have lov til at pisse på miljøet med Fjollerup, som det nye gameshow på Folketingskanalen forventes at komme til at hedde? Hvad betyder lidt havmiljø fra eller til, og hvorfor skulle man lære af alle havdambrugene i Sverige, hvor man har set hvor meget de forurener. Forurening er en menneskeret, ihvertfald ifølge Das Partei. Retfærdighedsvis skal det siges at det samme gælder den ækle højrefløj, men det er ligesom ikke noget nyt.

Mindre end 14 dage tog det Fjollerup at skrive 2 modsatrettede meldinger på sin facebookprofil, Das Partei’s yndlings-slagmark når det gælder politik eller mangel på samme. Og så undrer de sig over at deres troværdighed ikke når Kurt Thorsens ditto til sokkeholderne.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Vi forstår det ikke.

Så fat det dog!

Ikke så snart kommer de gavmilde kommuner med et fantastisk tilbud til de psykisk syge, før både pårørendeforeningen Bedre Psykiatri og Rådet for Socialt Udsatte kritiserer det.

Kræve, kræve, kræve, det er alt hvad psykisk ‘syge’ borgere bidrager til idag, medmindre de da ikke også stikker folk ned på må og få, eller løber rundt på gader og stræder mens de skriger og er truende.

Folk som dem skulle da være taknemmelige for enhver form for hjælp de kan få. Ja bevares, skal de have den nye hjælp, som er en af de kommende 150 nye pladser i behandlingspsykiatrien, skal de være forberedt på at miste deres bolig i et eventuelt bo-tilbud. Vi andre normale ved jo godt man ikke kan både blæse og have mel i munden. Og hvis de er så psykisk ‘syge’, så bemærker de vel heller ikke at man (på deres regning, naturligvis) sender deres ‘ejendele’ til opbevaring, indtil de ikke længere nasser på en seng i behandlingspsykiatrien. Så kan de udskrives til en bolig mindre end 600 km fra deres tidligere bolig, eventuelle netværk og mulige familie. Men hvad gør det? Psykisk ‘syge’ er jo ikke nogen som vi almindelige borgere bør omgås. Så fat det dog, alle I hjælpe-, støtte- og pårørende-grupper til disse ækle folk der har uorden i hjernen.

http://www.dr.dk/nyheder/politik/psykisk-syge-kan-presses-til-opgive-bolig-behandling

Der kan forekomme enkelte små bidder af ironi i ovenstående tekst. For hvordan i alverden er det vi nu skal til at behandle syge mennesker? Politikerne, og desværre også en relativt stor del af befolkningen, mener vist ikke at psykisk syge er mennesker på lige fod med os andre. Som en sjældent fornuftig Jann Sjursen siger : “Vi ville jo aldrig stille det samme krav til andre patientgrupper”.

Men politikerne mener helt klart ikke det betyder noget for syge mennesker at miste deres bolig, i et bosted hvor de måske endda har opnået at føle de hører til og er trygge. De er jo bare skøre mennesker, så hvorfor bekymre sig om dem. Bemærk hvad det egentligt er Mai Bacardi siger.

“Børne- og socialminister Mai Mercado (K) fremhæver, at de psykisk syge aldrig vil ende på gaden. Kommunerne har et ansvar for at finde de rette tilbud til dem, når de bliver udskrevet. Det gælder både hjælp og et nyt botilbud.

– Med de nye pladser løfter vi indsatsen til en meget udsat gruppe borgere. Samtidig er det vigtigt, at vi bruger ressourcerne rigtigt.

– Det gør vi blandt andet ved ikke at have tomme pladser på botilbud, siger hun i en skriftlig kommentar og påpeger, at indsatsen skal hjælpe psykisk syge med svære sindslidelser til et bedre liv.”

De psykisk syge vil aldrig ende på gaden. For det gør de ikke allerede inden de bliver tilbudt en eventuel sengeplads. De er til fare for sig selv og andre fordi behandlingen af dem er for god, og de blive forvirrede over alle de tilbud om hjælp de kan få. Hvis ministeren mener at ingen psykisk syge ender på gaden, og alle får den hjælp de har brug for, så har ministeren brug for en dosis virkelighed.

Og de vil ikke have tomme pladser på botilbud? Fornuftig tanke, men det er altså folks hjem vi snakker om. Skal det også gælde folk med somatiske (fysiske) sygdomme? Skal de også kunne miste deres hjem hvis de skal indlægges? Det skal nok hjælpe folk med svære sindslidelser at miste deres hjem, og ikke vide hvor de skal flytte hen når de bliver udskrevet, hvilket ofte sker fordi der mangler pladser, ikke fordi de er raske. Næsten alle undersøgelser viser at faste og trygge rammer, hvor de syge kender folk og behandlere er noget af det vigtigste for folk med svære psykiske lidelser, også kendt som de bindegale. Hvorfor vælger man så igen at træde på den gruppe? Ja, spørgsmålet er retorisk, for vi kender svaret : Det koster ikke lige så mange stemmer som at skære i behandlingen af ‘for meget rødvin’, kendt som Lokkesygen. Hvor er det skammeligt at man vil træde på folk på denne måde igen og igen.

Det kræver vist en intelligens som en Mai Bacardi at tro at det giver syge et bedre liv at smide dem ud af deres hjem og skabe usikkerhed om hvor de kan ende med at bo når de udskrives.

Skal det gælde en studerende, der har fået et kollegieværelse i et område hvor der er mangel på kollegieværelser? Hvis han eller hun bliver kørt ned, og bliver indlagt på sygehuset, skal vi så smide vedkommende ud for at sikre der ikke er tomme pladser på kollegierne?

Skal det gælde en pensionist på et plejehjem i et område hvor der mangler plejehjemspladser? Hvis han eller hun indlægges med noget alvorligt der kan tage tid at kurere, skal vi så smide ham eller hende ud af plejehjemmet for at sikre der ikke er tomme pladser? Så kan den gamle, også kaldet Den Unyttige Spiser af højrefløjens ideologer, jo ende med at få en lejlighed 200 km fra det tidligere hjem, men hvad gør det? Alle som Mai Bacardi lytter til har da bil med chauffør, og så gør 200 km ikke så meget.

En dårligt gående mand der har fået anvist en stue lejlighed så han selv kan komme ud? Skal han vippes ud fordi han indlægges, og andre mangler en stuelejlighed?

Ville Mai Bacardi mene de tre ovenstående eksempler egentligt er ok, for selvfølgelig skal syge smides ud af deres hjem? Hvad er forskellen på de 3 eksempler og Mai Bacardis nye ide? Ingen. Det er syge mennesker, og hvis det ikke skaber en shitstorm i medierne, så kan Mai Bacardi og hendes venner faktisk rigtigt godt lide at træde på Klynkerne. De skal vrides som karklude, som deres ven Sorte Neergaard altid siger.

Vi er alle lige. Og heldigvis er de fleste af os mere lige end de psykisk ‘syge’.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Så fat det dog!

Glædelig 1. mig

I gamle dage, i de tider hvor politikere havde haft ærligt arbejde inden de gik ind i politik, og hvor folk mestendels var ærlige om deres gøren og laden, fejrede man 1. maj. En dag hvor man fejrede solidaritet og arbejdernes rettigheder.

I dag, 2017, har vi af vores allesammens Henrik Ass Larsen fået 1. mig. Der er ikke brug for en kampdag for andre mere. Der er ikke brug for solidaritet, og desuden er socialdemokratiet ikke et rødt parti længere. Men fridagen kan Henrik Ass godt lide, for så kigger folk ikke skævt til ham når han går på vinstue i dagtimerne. Ikke at det nogensinde har stoppet Henrik Ass.

Fra i dag er 1. mig en dag hvor vi skal tænke på hvordan verden kan forbedre sig for at gøre vores egen hverdag bedre. Det er dagen hvor vi skal finde måder at gøre hverdagen lettere for os selv, og vænne os af med at tænke på andre.

For at vise hvor alvorligt Henrik Ass tager opgaven, valgte han at holde sin ‘tale’, den irriterende skryden som fremkommer de fleste gange han åbner munden, på en vinstue uden overenskomst. Glædelig 1. mig til de ansatte, udtalte Henrik Ass til sine rocker-relaterede bekendtskaber.

I sin tale, den irriterende skryden som fremkommer de fleste gange han åbner munden, havde han 2 geniale ideer der virkeligt ville omfavne 1. mig.

Først og fremmest skulle vi fjerne alle de irriterende flygtninge fra byer hvor normale danskere går rundt. Vi skulle se mod Australien, som har denne fantastiske succes med øer hvor flygninge hverken generes af regler, sikkerhed eller lov og orden. Disse lejre har fået masser af presseomtale, og så er Henrik Ass sikker på at det er en god ide. Glædelig 1. mig til disse fejlfarvede Klynkere, udtalte Henrik Ass til sine venner i DA, deriblandt Sorte Neergaard.

Dernæst skulle vi se mod Canada. Det er altid en god ide, for fra de fleste steder i Danmark vil det betyde at man vender røven mod Christiansborg, røvhullernes stamværtshus. Men i Canada kan man tage ud til en flygtningelejr og vælge den arbejdskraft man har brug for. Det er ligesom Ikea, bare uden alle de irriterende møbler, udtalte Henrik Ass til sine venner i Nye Borgerlige.

Så for at opsummere Henrik Ass’ nye helligdag, 1. mig :

Vi skal blæse på ordentlige forhold for andre, såsom manglende overenskomst, bare vi nyder at handle der.

Vi skal sende flygtningene ud på øde øer så vi ikke skal spilde penge på at hjælpe dem.

Vi skal se på dem som en handelsvare, hvor vi kan sortere dem efter uddannelser, ikke efter om de har brug for hjælp.

Nye toner fra socialdemokratiets ydre svinehund, og uanset hvad Mette Badebold Frederiksen siger, så er det udtalelser fra deres egen Gruppenführer, så det er jo ikke holdninger uden bund i partiet.

Til alle jer svage klynkere : Glædelig 1. mig fra Henrik Ass Larsen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Glædelig 1. mig

Vi er alle lige.

Og som en af de mest lige af os alle, ved Odense’s borgmester godt at det er vigtigt man tør stå frem. Ser man Black Army eller andre typer af samme slags, skal man ikke lade dem tro de bestemmer. Man skal sige fra, man skal lade være med at betale, og man skal ikke finde sig i noget som helst.

Siger Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense. Fra sit kontor langt fra Black Army’s klubhuse, og fra sit hjem, ligeledes ret langt fra Black Army’s klubhuse. Bag sin dør, hvor han er under beskyttelse af livvagter døgnet rundt, på trods af afstanden til Black Army.

Hvorfor er borgmesteren så udstyret med livvagter? Han har talt skidt om Black Army, og han blev talt til af et par stykker på en tankstation. Hold da fast, Black Army henvendte sig til borgmesteren. Frem med livvagterne, for alle der er den mindste smule på kant med Black Army og andre bander skal have livvagter så de ikke skal gå rundt og være bange.

Peter Dumbæk har mange gode råd til folk der har problemer med Black Army. Råd han gerne deler ud af, for med hans livvagter døgnet rundt er de i hans familie enige om at man skal stå frem og ikke give efter for banderne.

Til B.T. udtaler Peter Dumbæk at han vil have lukket de klubhuse der ligger i almindelige boligområder.

http://www.bt.dk/politik/borgmester-til-rockerbande-i-bestemmer-ikke-en-skid

«Og jeg er ikke interesseret i, at der sidder en eller anden knold bagpå en motorcykel  med et halvautomatisk skydevåben, han ikke har forstand på at betjene og skyder vildt omkring sig. Uskyldige kan blive fanget i krydsilden.«

Fantastisk, Peter Dumbæk. Så hvis bandemedlemmerne, dem du omtaler som ‘knoldene’ i denne sammenhæng, har modtaget våbentræning og har forstand på våben må de gerne skyde vildt omkring sig?

»Lad for Guds skyld ikke som ingenting. Der skal gribes ind overfor banderne. Ellers tror de, at det er dem, der bestemmer.«

Efter disse ord siger unavngivne kilder at Peter Dumbæk hastigt rejste sig op og kiggede ud for at sikre sig at hans livvagter stadigt var udenfor, ‘bare for en sikkerheds skyld’. Her i Danmark er vi nemlig alle lige, så alle der er i problemer med bander eller er blevet talt hårdt til af bander får vel livvagter….

Posted in Uncategorized | Comments Off on Vi er alle lige.

Simpel logik.

Detektor, et udemærket program på DR2, havde et interessant indslag torsdag den 27/4. Vores allesammens skatteminister, Karsten Lauritzen, kæmper en brav kamp for at fortælle at de stakkels virksomhedsejere skal slippe med 5% arveafgift istedet for de nuværende 15%, når virksomheden overgår til en yngre generation.

Om det er godt eller dårligt er vel afhængigt af situationen, men Karsten L havde 2 forskellige svar på hvad der skete når afgiften skulle sænkes. I alle medier toner den lille trold frem og fortæller hvor meget godt pengene gør hos virksomhedsejerne istedet for hos staten som ikke mangler penge. Sænker man arveafgiften vil firmaerne bruge pengene til at skabe flere arbejdspladser, og investere i produktion.

Samme lille filur, Karsten Lauritzen, er blevet spurgt om det kan passe, denne gang af skatterådet. Og selvsamme lille gavtyv, Karsten Lauritzen, forklarer at der ikke er noget der beviser dette.

Nu spørger studieværten så vores lille skatterøver hvorfor han siger en ting i pressen, og en andet ting til skatterådet. Karsten ser oprigtigt overrasket ud og erklærer at ‘Svaret til skatterådet er afgivet under ministeransvar’. Simpel logik.

Ministeransvar : Det betyder at man ikke må lyve….

Hvilket vel egentligt siger alt om Karstens forklaringer i pressen, når de er forskellige fra svar afgivet hvor han ikke må lyve. Det er lidt ligesom Lene Espersen der ikke løj. Hun svarede bare på noget andet end det hun blev spurgt om.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Simpel logik.

“Den glemte vi”

Dansk Industri vil gerne bruge flere penge på forskning og uddannelse, og har mange gode forslag til hvor pengene der i sidste ende især skal gavne netop Dansk Industri. Det eneste forslag de har glemt er at hæve selskabsskatten. Arbejd til du segner, drop SU og lav det om til lån istedet, og skær ned på 10. klasse, alle de gode gamle kendinge. Men den med at hæve selskabsskatten glemte de lige.

“Firmaerne vil jo flygte ud af Danmark hvis vi hæver selskabsskatten. Ja, hvis vi ikke sænker den nu, har vi færre end 20 firmaer tilbage i Danmark om 10 år, viser vore beregninger”, siger anonyme kilder i Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening. Samme beregninger viste også at de åbne skattelister for firmaer ville få selvsamme firmaer til at flygte ud af Danmark, men dengang havde de heller ikke ret.

Posted in Uncategorized | Comments Off on “Den glemte vi”

Den Ydre Svinehund

For mange år siden var der en indre svinehund i de fleste mennesker. Den sagde alle de grimme ting man tænkte, og som man godt vidste var forkerte, men den gjorde den ikke så andre kunne høre det. Den indre svinehund var modbydelig, men dog tavs meget af tiden og andre skulle ikke opleve hvor lavt den indre svinehund kunne synke.

Så kom Fandens Gog….Anders Fogh, og alt ændrede sig. Fra at være et land hvor mange kunne hjælpe hinanden, blev vi til et ‘noget for noget’ samfund, som alle liberale fanatikere ville være stolte af. Og med denne ændring løsnede mange folk deres jerngreb på den indre svinehund, og forfremmede dem til Ydre Svinehunde.

Den Ydre Svinehund genkendes let på at alt er De Andres skyld, de fleste af De Andre er flygtninge, og vi skal ikke løfte en finger for nogensomhelst hvis vi ikke selv får noget ud af det.

Mange Ydre Svinehunde trives i betændte miljøer som Grimhøj Moskeen, Christiansborg og andre steder med stort antal af suspekte og asociale personer. Joachim B. Trump er et pragteksempel på en Ydre Svinehund. “Hvorfor skal vi ikke sænke skatten i stedet for at hjælpe de folk der er for syge til at arbejde? De bliver vel raske når vi halverer deres ydelse, og -mine- penge skal ihvertfald ikke finansiere disse Klynkere”, hvor dette pragteksemplar så glemmer at han aldrig selv har været på arbejdsmarkedet, og levet af offentlige ydelser hele sit liv, først som kuglekaster, så som parodi på en politiker.

Men det er egentligt ligeså slemt med de mere tavse Ydre Svinehunde. De er der hele tiden, og de sørger for hele tiden at komme med små bemærkninger der kan få andres Ydre Svinehund til at gro. “Hvorfor skal vi hjælpe flygtninge, de skulle hellere blive hjemme og hjælpe deres egne folk”, hvor den Ydre Svinehund ignorerer at de fleste ville flygte fra krig og elendighed. “Send dem dog hjem, de har jo ingen tilknytning til Danmark, og de vil ikke Danmark”. Her har den Ydre Svinehund en meget lille pointe, samme størrelse som dens sunde fornuft. Nej, hvis folk ikke er tilfredse med Danmark og ikke vil forsøge at falde til eller mindst lære sproget, hvorfor i alverden bliver de her så?

Men det smitter hurtigt af på andre Ydre Svinehunde, så -alle- flygtninge og indvandrere skal ud, uanset hvad. De nasser på samfundet, og de koster kassen. Tænk på hvor store skattelettelser vi kunne få hvis vi ikke skulle forsørge de nasserøve.

Den holdning smitter så tilbage på dansk politik, hvor mange af de mest modbydelige Ydre Svinehunde sidder, og så skal man være hård overfor flygtninge og indvandrere, medmindre de brokker sig. Derfor er Gimi Levakovic her stadigt, pragteksemplet på at de folk der bare skulle skrubbe ud af Danmark får lov til at blive. Men en 70-årig stærkt dement kvinde, med sin datter (som hun bor hos) som eneste familie, hun skal bare skrubbe af.

https://www.b.dk/nationalt/danmark-vil-tvangsudsende-70-aarig-dement-til-afghanistan

Johannes Paul II, en af de få fornuftige paver der har været, sagde nogle vise ord.

“Et samfund skal dømmes på hvordan de behandler de svageste medlemmer af samfundet.”

Fy for pokker, hvor er det usselt. Om Danmark vil udvise alle, det er noget demokratiet afgør, desværre også når flertallet af befolkningen er idioter. Indtil videre er det kun 7,5% der er lallende idioter (stemmeprocenten for Liberal Saxo Bank ved valget i 2015 og ved Liberal Saxo Bank’s Imaginære Valg i november 2016), men noget er sgu’ galt når vores samfund sender en dement gammel dame til Afghanistan for at dø. De folk der vil udsende hende, eller som lader deres Ydre Svinehund komme med de små kommentarer der lokker andre Ydre Svinehunde frem, skulle have udleveret en riffel, så kunne de få lov i det mindste at se hende i øjnene når de dræber hende.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den Ydre Svinehund