En dame på 36 år har været på kontanthjælp i 10 år.
https://www.bt.dk/samfund/dina-har-vaeret-paa-kontanthjaelp-i-ti-aar-her-er-hendes-budget-jeg-har-ikke-et
Damen har bestemt ikke skejet ud, og har da et ret fornuftigt budget. Der er faktisk kun 1 ting der stikker i øjnene….
Når kommunen nu har valgt at se bort fra kravet om 225 timers arbejde om året, jævnfør artiklen, så har de anerkendt at hun er syg. Hvorfor i alverdens riger og lande har de så ikke sat hende på sygedagpenge eller pension? Kontanthjælp er for at kunne klare sig, beregnet til folk der ikke er i stand til at forsørge sig selv og/eller deres familie. Syge mennesker skal have sygedagpenge, deraf kommer navnet.
Folk skal sparkes i gang hvis de ikke gider arbejde, eller hvis man som Dumme Robert ikke forstår konceptet “uddannelse” og mener man er klog nok til alverdens job uden en sådan. For at hjælpe med at motivere dem til at komme i gang er kontanthjælpen lav, sådan er systemet indrettet. Men syge folk skal ikke være på kontanthjælp i 10 år, det har da aldrig nogensinde været hensigten. For kommunerne, jo, for så sparer de penge, men forhåbentligt ikke fra fornuftige menneskers side.
Tag nu skridtet fuldt ud, anerkend at syge mennesker som Dina Sommer Møller skal have sygedagpenge, ikke kontanthjælp for at motivere hende til at arbejde når kommunen allerede har anerkendt hun er syg.
Andet er simpelthen ikke rimeligt!