Mobiltelefoner er ikke onde. Det ved alle normale mennesker. Brugen af mobiltelefoner har taget overhånd, sociale evner mindskes, og folks koncentration er ofte mindre end hos en regnorm der er fanget af en solsort. Men det er ikke telefonernes skyld. Det er folk der mangler en evne til at se væk fra telefonerne i en periode.
Det har man opdaget ved skolestarten, især nu da Frankrig har forbudt mobiltelefoner i klasserne. Et fornuftigt træk.
Selv Alex Ahrendtsen, Dansk ‘folke’ Partei’s undervisningsordfører, og legemliggørelsen af teorien om at skolepenge aldrig er spildt, de har bare ikke gavnet, har en mening.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/politikere-om-mobilforbud-det-er-op-til-skolerne/7265297
Alex AhrNej er faktisk fuld af gode ideer overfor skolebørnene. Men prøv at se en optagelse fra folketingssalen. Bemærk åbningstalerne, hvor de fleste sidder med fokus på telefonerne i stedet for at få en lille lur, som de kongelige ofte gør. Så bør man jo bruge samme argumenter for at forbyde mobiltelefoner i folketingssalen, da det fjerner politikernes fokus fra det de er der for.
“– Vores holdning er meget klar: Mobilerne hører ikke hjemme i folketingssalen, medmindre man bruger dem til et specifikt formål.
Han understreger, at DF vil støtte alle kommuner og regioner, der laver et forbud også uden om politikerne. Han opfordrer samtidig alle partier til at få mobilerne ud af folketingssalen.
– Det er ikke en opgave for Folketinget at beslutte den slags. Det er danskerne og i sidste ende vælgerne, der har ansvaret, siger han.
– Ministeren bør sende et hyrdebrev til alle landets partier, hvor hun siger, at hvis de ikke selv har fundet ud af det, så er det en god ide at få mobilerne ud af folketingssalen, siger han.”
Det ville da være sund fornuft, men det er ikke nemt at kritisere andre og derefter se sig selv i et spejl.
For så at gøre det endnu tydeligere får vi psykologen fra artiklen til at uddybe.
“- Det kan blive problematisk, fordi det er vigtigt, at politikere har så bred en palet af aktiviteter som muligt. De skal lege, læse, være kreative og være sammen med deres vælgere.
– Det, jeg synes, bliver mere og mere tydeligt, er, at hjernen bliver afhængig af de der likes og kommentarer. De skaber nærmest en form for lykkerus.
Konsekvenserne ved politikernes store mobilforbrug er, at de simpelthen bruger mindre tid på at arbejde og kommunikere med hinanden.
– Politikeres hjerner skal udfordres hele vejen rundt med alle mulige former for aktiviteter og samvær. Og der er telefonerne bare ikke nok, siger hun.
– Den virkelige verden kan jo være frustrerende og vanskelig, mens telefon-verdenen er lavet af lyserød candyfloss, så det kan måske være fristende at blive derinde. På den måde bliver det virkelige meget sværere.”
Jeg behøver ikke flere argumenter for at blive overbevist om fornuften i at forbyde telefoner i folketingssalen.