Mange loyale Alvinister vil med det samme vide at det nok omhandler Sorte Neergaard, manden for hvem syge og nedslidte mennesker er Klynkere´der bare skal tage sig sammen. “Det skal arbejdes væk”, som han plejer at sige til sine propagandafolk.
Overraskende nok er det ikke om Neergaard, det er om et nyt spil som efterhånden er blevet mere populært end Pokemon Go. Det er “Din Klynker”, også kendt som “Det er jo din egen skyld”. Spillet er både simpelt og underholdende og kan spilles de fleste steder hvor deltagerne kan se 10 forskellige mennesker.
Man skal starte med at finde en spilleplade, af simple mennesker kaldet et ‘offer’. Enkelte forstår ikke spillet, men det gør ikke så meget, det er nemt at lære og de fleste kommer til at holde af det. Hvem man skal udvælge som offe…spilleplade er ikke så vigtig, de skal bare have en deformitet. Det kan være rødt hår, bumser, fregner, overvægt eller usikkerhed, bare for at give et par enkelte eksempler, men alt der er ‘anderledes’ er fint.
Som eksempel på vores spil bliver her brugt en fed klynker. Det vil sige en overvægtig person, disse er næsten altid pr. definition klynkere.
Den der starter spillet skal starte med at virke venlig, sympatisk og rar, og som om man bekymrer sig om andre mennesker. Dette kan være svært i starten, men øvelse gør mester og det gælder bare om at blive ved. Det er vigtigt at man husker at man står overfor en spilleplade, ikke et menneske, og når det bare er et spil må man bruge alle metoder for at komme i kontakt med spillepladen, selv trumfkortene ’empati’ og ‘venlighed’.
Når første sætning er kommet fra spillepladen må alle spillere blande sig, det giver 1 point at få spillepladen til at smile og 2 point at få spillepladen til at sige at I er rare. I dette tilfælde har vi udvalgt en overvægtig spilleplade, blot for at gøre eksemplet nemmere, de fleste fede er nemlig fede fordi de er dumme og utilstrækkelige, hvilket gør det nemmere at score point i runde 1, smil og venlige ord.
Efter dette skal der spørges ind til helbred. Her giver enhver oplysning 1 point hver gang den gives. Det er en fordel at føre point på papir eller telefonen, for de fleste fede har 100 undskyldninger eller mere fordi de er fede. Hvis 2 oplysninger overlapper hinanden kan man give 1/2 point til hver. Bonus kan komme på tale hvis man er god til at spørge ind til fedmen, som jo er en af de værste sygdomme der findes. Nogen vil nok forsøge at bakke ud her, fordi de mener det er ondt, men det er ikke rigtigt. Det er kun et spil, og folk er ikke fede medmindre de som unge sætter sig ned og planlægger det, og fedme skyldes enten dumhed eller wienerbrød. Der er ingen andre årsager.
Når man så mener man har fået alle de oplysning…undskyldninger som fede mennesker bruger for at forklare hvorfor de er menneskeligt affald, kommer sidste og sjoveste runde. Nu gælder det om at komme med alle de rigtigt grunde til at spillepladen er en fed klynker. Det gælder om at bruge den mest anklagende tone, helst med fingerpeg eller latter. “Skulle du ikke bare tage dig sammen”, “spis mindre og bevæg dig mere” samt “har du overvejet om du skulle tabe dig” giver ingen point, da de er åbenlyse for enhver og som regel noget spillepladen har hørt tusinde gange før, så de sårer ikke så dybt længere. Der gives 2 point i denne runde, et point for at være den første der får spillepladen til at græde, og et point for at få spillepladen til at løbe væk. Spillet fortsætter så længe spillepladen kan indhentes, hvilket ikke er svært for den er jo kun fed fordi den ikke vil bevæge sig. Sådanne runder kan, med plads til latter og en kop kaffe under spillet, let tage dage, uger eller måneder, men bør dagligt afsluttes med at skrive eller sig ‘Dit fede svin’ til spillepladen, for at vise at runden fortsætter næste dag.
Til sidst tæller man alle point sammen, og finder en vinder.
Kender I allerede spillet? Synes I det er sjovt? Hvis du har en bekendt der har brækket armen, og spørger om hjælp til at åbne syltetøjsglasset, griner du så og lader være, siger du “Har du overvejet ikke at brække armen”, eller beder du bare din bekendte om at prøve igen og gøre sig en lille smule anstrengelse denne gang? Er svaret nej til dette, er det så anderledes hvis det er et fedt svin der spørger om erfaringer med metoder til vægttab?
Hvorfor tror folk det hjælper at få at vide at man skal bevæge sig mere, uden at nogen tænker på hvad der ligger til grund for overvægt? Hvorfor tror folk at en psykisk syg person altid bare ‘skal tage sig sammen’? Er det mangel på empati? Er det ondskab? Jeg tror det er Liberalismen i alt for kraftig dosering. Der er nogen skyklapper der sætter ind når man ser en Klynker, det være sig en psykisk syg, en rødhåret, en overvægtig eller en genert person. Hvorfor skal man tænke så lidt på disse mennesker, og altid antage at det er deres egen skyld, og de mangler bare selvdisciplin? Hvorfor er det ok at sige “Har du overvejet at tabe dig” eller “har du overvejet at bevæge dig noget mere” til en overvægtig? Tror man virkeligt at en overvægtig aldrig har overvejet disse 2 ting? Helt seriøst, ser du eller I på overvægtige som folk uden intelligens, for de 2 sætninger er bare en pænere måde at skrive “Du er simpelthen for klam. Du er så fattesvag at du ikke engang forstår at du skal bevæge dig meget og ikke leve af wienerbrød for at tabe dig.” Ville det være i orden at sige den sætning til et andet menneske?
Hvorfor er det i orden at dømme folk på denne måde? Prøv det næste spil når du har tænkt lidt over hvordan du selv opfører dig overfor andre mennesker. Det går ud på at man i runde 1 skal forestille sig at have afgrundsdyb sorg af den ene eller den anden grund, det kan være noget så simpelt som at dit barn er dødt, eller en klinisk depression. Og det eneste folk konsekvent siger er “skulle du ikke tage dig sammen”, eller “Det går over snart”.
Runde 2 er sværere. Her skal man forestille sig at man er en fed klynker, og har så store smerter at det er svært at røre sig. Når man så er mentalt parat til at forestille sig noget så ulækkert som overvægt (og smerter, men det er ikke så ulækkert), så forestil dig at hver dag, hver evig eneste forpulede gang du tillader dig at spørge om et råd, så er svaret en pæn formulering for “Dit forbandede fede svin, skulle du ikke bare røre dig noget mere”. Altså den totale mangel på respekt for andre mennesker. Du får et point for hver gang du smiler og tager imod det velmente råd som er en omskrivning af ‘det er din egen skyld’.
Sidste runde går ud på at du skal forestille dig at du er kommet til skade. Alvorligt til skade, du har måske mistet førligheden i begge ben, ved en trafikulykke. Det var en solo ulykke, der skete fordi du havde fået et ildebefindende hvor du pludseligt besvimer, og derfor kørte frontalt ind i en mur. Skaden bestemmer du selv af hensyn til spillet, men det skal være alvorligt og permanent. Når du så, i eksemplet med den mistede førlighed, sidder i en rullestol og folk spørger ind til det, så fortæller du hvad der skete. Nu kommer den del hvor du skal være -helt-ærlig overfor dig selv. Hvor mange gange kan du, uden at blive sur, vred, irriteret eller ked af det, høre på at andre mennesker velmenende fortæller dig at du jo skulle have bremset da du fik et ildebefindende, for var du stoppet så var du jo ikke kørt galt. Alt i alt er det jo din egen skyld fordi du ikke bremsede. Når du skal være helt ærlig, hvor mange gange tror du så du kan holde ud at høre på ovenstående bemærkninger? Du skal give dig selv 1 point pr gang du tror du kan holde det ud. Jeg har aldrig mødt et menneske jeg forestiller mig kunne komme op på blot 4 eller 5 point.
Ja, der findes mennesker der simpelthen er tykke fordi de spiser for meget og ikke gider røre sig, men det er snæversynet at antage det gælder alle. Husk det næste gang du mener du vil give verdens bedste råd til en anden spillepla….et andet menneske. Og husk Alvinismens første bud. Kan du ikke overholde dette kan du ikke være en sand Alvinist.