Misundelse er en grim ting, og dog foruroligende fremherskende indenfor venstres folketingsgruppe. Igennem længere tid har Danmarks svar på Donald Trump, Joachim B Dumsen, gjort sit bedste for at beholde titlen som Danmarks Dummeste Politiker (ordet skrives med mest mulig foragt). Og han har gjort det godt, den lille Joachim. Med sans for detaljerne har han sørget for aldrig at komme med et fornuftigt forslag, og med dumheden lysende ud af øjnene har han sørget for at ingen kunne komme med værre udtalelser.
Men så fik Lars Christian Lilleholt nok. Der skal ikke komme nogen fiduser fra Saxo Alliance og stjæle hans retmæssige titel. Danmarks Dummeste Politiker (ordet skrives med mest mulig foragt) er en ægte vinder, og jeg må være ærlig og sige at jeg tvivler på der nogensinde kommer en dummere.
Lille Lars Holdnuforpokker er energiminister (og et par titler mere, alle ret ligegyldige). Og Lars har fået en embedsmand til at læse en rapport op, som er skrevet af McKinsey, langvarige støtter af venstre og andre lyssky elementer. Hvad der står i denne rapport er ikke nemt at vide, for den er nemlig hemmelig, under henvisning til mørklægningsloven. Men ifølge Lille Lars Holdnuopforpokker står der at man kan spare 7,1 milliarder ved at privatisere drikkevandet i den danske undegrund.
Det er jo fantastisk. Idag, hvor det offentlige står som garant for at vandværk ikke må tjene penge på at forsyne borgere med drikkevand, der vil private hjælpe med at spare 7,1 milliarder årligt, uden at være i stand til at tjene penge på det. Fantastisk hvordan firmaerne i Danmark og det store udland er blevet filantropiske.
Holdnuforpokker ‘glemmer’ helt belejligt at nævne at det vil kræve en ændring af loven, så leverandører af drikkevand pludselig må tjene penge på det. Næ, her fokuseres der sandelig på at han som minister har “pligt til at se på hvordan store effektiviserings-potentialer kan realiseres’. Effektivisering? Hvordan, Lars? Hvad står der i den hemmelige rapport som betyder at det bliver mere effektivt, med store besparelser, uden at nogen risikerer at stå uden drikkevand fordi firmaet der leverer vores allesammens grundvand har skruet op for prisen?
Hvordan noget selvstændigt tænkende individ nogensinde kan finde på at stemme på Lille Lars Holdnuforpokker vil for evigt være en gåde. Der er allerede adskillige lande hvor vandforsyningen er privatiseret, og ud fra -samtlige- rapporter fra uafhængige kilder er det ikke forbrugerne der vinder på dette, tværtimod.
Lille Lars, du er en vinder. Du er en ægte politiker (ordet skrives med mest mulig foragt), en ægte venstreløve, og et ægte modbydeligt svin. Du bekræfter at ingen minister i de sidste mange regeringer har været i jobber fordi de ville hjælpe andre, men sandsynligvis for at hjælpe venner fra tidligere, måske kammeraterne fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, der øjner en chance for at tjene en smule ussel mammon.
Ikke nok med at du mener at forbrugerne vil nyde godt af at private firmaer må tjene penge på vandforsyning, du ved endda godt du er på tynd is siden den rapport der har fortalt dig det er hemmelig. Du er Danmarks Dummeste Politiker.