Når man er et regerings’parti’, med loyale og trofaste støtter som for eksempel Liberal Saxo Bank eller Dansk Volkspartei, så er det nogen gange svært at se alle nuancer af tingene. Det er faktisk ufatteligt svært at se nogen som helst andet end det man selv -vil- se, for alt andet eksisterer slet ikke. Forsøg fra tidligere tider viser at det er en selektiv blindhed, for tager man en venstre’mand’ ud af flokken af rygklappere og nikkedukker begynder der så småt at foregå en udvidelse af synsfeltet. Når man ikke længere omgås folk der kun har stillesiddende arbejde eller politikere der reelt ikke har nogen form for arbejde andet end at klynke og komme med dumme ideer, så begynder man at se at mure ikke bygger sig selv, og at taget ikke dukker op ved hjælp af nisser om natten. Man ser at en murer har fysisk nedslidende arbejde, og at der er noget der hedder en tømrer, som skal op og ned af taget mange gange hver dag. Og lader man så venstre’manden’ være ude i det andre betegner som en virkelig verden, modsat Christiansborg, så dæmrer det at mureren måske ikke kan slæbe mursten til han er både 80 og 90, selv om mange politikere i teorien ville kunne arbejde videre når de bliver 60. I teorien, for det sker sjældent.
Dette kaldes selektiv blindhed, og det betyder ikke nødvendigvis at man er dum. Der er en god chance for at det kombineres med dumhed, men modsat dumhed som hos Joachim B Dumsen, så er selektiv blindhed noget der kan kureres. Det kræver bare at man bliver taget ud af et ikke-stimulerende miljø og begiver sig udenfor de sædvanlige vægge.
I den sidste uge kunne man så se to af disse selektive blindheder. Først vil Hans Christian Smidt-ud, bygnings-minister (man løber aldrig tør for tomme titler, hans efterfølger vil nok dele opgaven i 2, minister for udendørs bygninger og minister for indendørs bygninger) og tidligere fejlslagen fødevare-, miljø- samt transportminister, fjerne noget af bureaukratiet ved bygningsdele. Når noget er godt nok til et andet land med svage miljøkrav, så er det sandelig også godt nok til Danmark. Med de nye regler skal ting der sælges i Danmark ikke længere godkendes efter danske regler. Hvordan man får dette til at virke logisk skal være usagt, det kræver vist en venstre’mand’. Når man så derudover tager i betragtning at en tredjedel af de tyske vandhaner og andre drikkevandsprodukter de seneste to år er blevet afvist, da de afgiver for store mængder af formaldehyd, fenol og akrylonitril, som af Miljøstyrelsen er vurderet til at kunne fremkalde kræft eller forårsage organskader, så står man tilbage med et eksempel på selektiv blindhed.
Produkter der sælges i Danmark behøver ikke længere godkendes efter danske standarder? Er det fordi de danske standarder er for bløde og ikke beskytter forbrugerne godt nok? Er det fordi vi ikke forstår hvad der kan være farligt? Eller kan det være fordi erhvervet, som tilfældigvis støtter venstre med lidt håndører som de indimellem husker at indberette på trods af de vanskelige regler (alle bidrag over 20.000 kroner skal indberettes med givers navn, ikke beløbets størrelse, meget kompliceret) har en interesse i at måtte sælge billigere og dermed ofte farligere produkter i Danmark? Det er selvfølgelig kun for at lette den bureaukratiske byrde, som Smidt-ud siger, aldrig på grund af penge eller vennetjenester.
Som om dette ikke var skræmmende nok, så vil venstre atter til at lave en reform for at få flere i arbejde. Reform er lig med besparelse, selvfølgelig, men reform lyder bedre. Og reformen skal kun ramme klynkerne, den skal med garanti ikke ramme eftervederlaget for politikere, som af en eller anden grund slet ikke er noget dårligt på samme måde som dagpenge er dårlige. Det er fordi der kommer flere og flere østeuropæere til landet, som laver arbejde der ligeså nemt kunne laves af en arbejdsløs dansker. I stil med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, som har gjort så meget fantastisk for landet og beskæftigelsen (ironi kan forekomme), så skal det bedre kunne betale sig at arbejde fordi det vil få de dovne danskere til at søge de jobs som ‘die ostarbeiter’ tager. Igen, selektiv blindhed. Offentlige ydelser er for høje, derfor søger arbejdsløse danskere ikke de ledige jobs, så på trods af stor modstand hos arbejdsgiverne er de nødsaget til at ansætte østarbejdere.
Det har -intet- med den lavere løn at gøre. Ingen arbejdsgiver ville ansætte udlændinge hvis de kunne få danskere til at søge jobbet. Ingen arbejdsgiver ville nogensinde spekulere i at udlændinge ikke er så dyre som danskere, at udlændingene sjældent er organiserede, og at udlændinge sjældent kræver al den overflødige sikkerhed som danskerne forlanger, såsom faldsikring når man går rundt på et tag. Den selektive blindhed forårsager her en vision om at når bare man sænker velfærden og sørger for at folk risikerer at gå fra hus og hjem hvis de mister arbejdet, så vil de tage alle jobs der blev slået op, arbejdsgiverne ville stoppe med at ansætte udlændinge, og alle ville være glade. Og når de tager ethvert job, uanset lønnen, så er de jo glade, for ellers ville de ikke søge jobbet. Den selektive blindhed sørger her effektivt for at blokere for at se at det er tvang, ikke glæde, der får folk til at søge underbetalte jobs. Det kan også være dumhed (Joachim B Dumsen igen, da han forklarede at folk kun ville søge job som stewardesse til 10.000 i måneden fordi de kunne lide at arbejde for 10.000 i måneden), men i dette tilfælde er det nærmere selektiv blindhed.
“Det skal kunne betale sig at arbejde”, gentog venstre igen og igen. Men “Nedskæringer er vejen frem” havde nok været mere korrekt, for reformerne kommer med garanti ikke til at hæve mindstelønnen så det bedre kan betale sig at arbejde.