Den uendelige historie

Overskriften er navnet på en fantastisk bog af Michael Ende samt titlen på et skuespil nærmest alle ministre opfører når de kommer til magten. “Ja, vi mente A dengang vi ikke bestemte, og alle der mente B var ynkelige og visionsforladte. Nu hvor vi har magten kan vi godt se fordelene ved B, og de der ikke kan det er klynkere uden forståelse hvordan samfundet hænger sammen. Men A vil atter virke tillokkende når vi er i opposition”.

Om og om igen. Samtidigt med de evige avisartikler om hvor lavt politikeres troværdighed er, hvilket bevirker at en anden del af den uendelige historie opføres, nemlig standardsvarene “Det er sært, vi forstår ikke hvorfor” samt “Det skal vi gøre noget ved”. Denne del hedder “Vi er da ligeglade, men siger vi det direkte slagter pressen os”.

Den uendelige historie fik for noget tid siden en nye skuespiller, Træk-i-lan(d)-Dan Jørgensen, direkte fra Store Pampervælde, EU, til Lille Pampervælde, folketinget. Som menig usling, kaldet politiker uden bestemmelsesret, havde Træk-i-lan(d)-Dan mange fornuftige holdninger. Pelsindustrien skulle stoppes, dyrevelfærd prioriteres og lange dyretransporter forbydes. Så kom lille Træk-i-lan(d)-Dan i folketinget, endda som minister, og vupti, så var alle de tidligere så store problemer faktisk bare mindre detaljer som erhvervene selv kunne finde ud af. Næh, Træk-i-lan(d)-Dan var optaget af det helt store problem som alle tidligere fødevareministre har været optaget af : Hvad er Danmarks nationalret. Mink der bliver pint ihjel, burhøns der plukker hinanden ihjel af mangel på plads, flerdages transporter af dyr uden de får vand? Intet problem. For Træk-i-lan(d)-Dan var der kun ét at gøre : Fokusere på de virkelige problemer og få afgjort hvad der er den danske nationalret.

Så fik vi Lokke som statsminister. Gud bevare Danmark, for Lokke vil ikke. Selv Lokke fortalte at der ville blive lukket af for de dumme flygtninge, også kaldet “Udenlandske Klynkere” i Mesteren, Jørgen Neergaard’s, tilstedeværelse. Der skulle være “Straks-opbremsning”, der skulle være et klart signal til de udenlandske klynkere hvilket ville forhindre dem i at nå til Danmark. Nu har ‘virkeligheden overhalet os’, siger Lokke. Ja, hvis man kun ser verden gennem Christianborgs vinduer, mens man drikker vin og øl ad libitum på andres regning, så har virkeligheden nok overhalet denne ‘man’. For de fleste andre med sund fornuft, hvilket automatisk diskvalificerer de fleste politikere, kunne man godt se hvad der skete ude i verden, og se det dumme i at skære ned på hjælpen til flygtninge.

Så kommer Christian Lilleholt, blandt begge venner kærligt kaldet Christian Skyklap. Inden han blev minister, var han en ivrig fortaler for at få “fremskyndet en omfattende og længe ventet analyse af tilskud og afgifter på energiområdet, der skulle bane vejen for en omlægning af det kringlede afgiftssystem”. Nu, hvor Skyklap er minister, så skulle det jo være en smal sag at starte op. Men ak, nu hedder det sig at “- Mit mål er i denne valgperiode at få en diskussion om det. Jeg tvivler på, at vi inden for en så kort tidsperiode som tre-fire år kan nå at ændre på hele det her skatte- og afgiftssystem på energiområdet”, udtalt til Politiken.

Det er ynkeligt, det er patetisk, det er kun en politiker værdigt. Hvad de mener, siger og gør er det samme som de altid har gjort. Men hvor kunne det dog være tilfredsstillende at opleve en politiker hvis meninger ikke skiftede med vinden, titlen og statsministeren.

Der er så et enkelt lyspunkt i alt dette mørke. Bemærk Skyklaps virkelige sætning som udtalt til politiken: Skyklap tror ikke på at der er en venstreregering efter næste valg. Vi må håbe på en rød regering, men det bliver ikke nemt at holde hele blå blok udenfor, da Venstre og Asocialdemokraterne desværre nok stadigt får en del mandater.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.