Ingen Kommentarer

Tidligere forsvarsminister Carl Carl Holst Holst har ingen kommentarer til sine tidligere forklaringer, til sin tidligere personlige assistents virke og gøren, ej heller til om han vil have sit eftervederlag udbetalt igen nu hvor han stopper som forsvarsminister.

Carl Carl Holst Holst havde det aldrig nemt i skolen, selv simpel matematik kunne bortforklares med ‘pressens jagt efter uskyldige individer’. Forholdet til lærerne blev yderligere belastet når han skrev en ting men sagde en anden. Det var især hans stile om hvad han lavede i sommerferien der var specielle, da han aldrig holdt sommerferie uden sin elskede onkel, Baron Münchhausen. Medmindre han blev adspurgt, altså, hvilket ofte medførte lange og snørklede forklaringer til alle om hvorvidt det i det hele taget havde været sommer. Ofte endte disse diskussioner med at den unge Carl Carl Holst Holst græd af afmagt mens han vandrede bort til tonerne af ‘Det skygger for mit skolearbejde’, en sang unge Carl Carl Holst Holst var meget stolt af at have kreeret.

I sin ungdom fik Carl Carl Holst Holst smag for penge, især andres. Ofte kunne man finde en smilende og næsten lykkelig Carl Carl på et af byens værtshuse, hvor han både kunne finde penge i andres tasker og tjene sin løn mens han gemte sig for alle afskygninger af konceptet ‘Ærligt Arbejde’. Efter at have levet på denne måde i en årrække blev den hastigt aldrende Carl Carl Holst Holst opmærksom på at folk ofte reagerede med fjendtlighed og irritation når han brugte deres penge, og svor at ville vie sit liv til at finde lovlige måder at bruge andres penge på.

Carl Carl Holst Holst fik sine bønner hørt da man opfandt regionerne. Som chef for disse ville man, med en smule finesse, kunne skalte og valte med andres penge uden at blive stillet til ansvar.

Fra sin tid i skolen huskede Carl Carl Holst Holst med glæde sin store beundring overfor egne stile. Derfor skrev han ofte ned hvad han virkeligt gjorde, så som når han ansatte personlige assistenter, men verbalt havde han ikke meget til overs for de som tillod sig at spørge ind til noget som helst. Ofte blev det kun et ‘Ingen kommentarer’, hvilket ikke altid virkede efter hensigten. I den lykkelige barndom havde lærerne opgivet den unge Carl Carl efter adskillige ‘Ingen kommentarer’, og da klassekammeraterne skreg af grin gav det den unge Carl Carl indtryk af at ‘Ingen kommentarer’ kunne løse de fleste problemer.

Således desillusioneret startede Carl Carl Holst Holst sin såkaldte karriere indenfor folketinget. Som forsvarsminister skulle han udtale sig om emner han ikke var bekendt med, men det havde aldrig været et problem før, og Carl Carl Holst Holst gav ofte udtryk for sin glæde ved arbejdet. Den første store skuffelse blev da han ikke kunne få dobbelt løn som planlagt. Stor var frustrationen over dette, da han omhyggeligt havde sørget for at reglerne ville være med ham, og selv hans ‘Ingen kommentarer’ vakte ikke den store jubel hos den uforskammede gruppe af Klynkere kaldet ‘Vælgerne’.

For at komme sig over denne forsmædelige kampagne der forsøgte at overbevise folk om at han ikke var en dobbeltløn værd komponerede han en ny sang til sit daglige virke. “Det skygger for (relevant problem)”, med både tekst og musik af Carl Carl Holst Holst. “Relevant problem” var ofte ‘Ærligt Arbejde’ som Carl Carl Holst Holst havde store problemer med.

Da den onde venstrefløjs lakajer, aviserne, efterhånden havde fundet de underskrevne noter med betegnelsen “Personlig Assistent” som Carl Carl Holst Holst havde forsøgt at begrave under sine joviale ‘Ingen Kommentarer’, og selv den muntre melodi “Det Skygger for forsvarsarbejdet” ikke kunne formilde, valgte Carl Carl Holst Holst i næste uge at trække sig. Problemet har aldrig været Carl Carl Holst Holst selv, selvfølgelig, men der har været kræfter der har forsøgt at ramme Lokke igennem trofaste Carl Carl, hvilket har fået ham til at trække sig fra sin post.

Piveudsigten for den næste uge er massive ‘Ingen kommentarer’ henover weekenden, efterfulgt af ‘Jeg bebrejder dé Andre, den onde franskmand’, for tilsidst at ende i enkelte ‘Jeg vil have mit eftervederlag fra Regionen tilbage’.

God vind, Carl Carl Holst Holst, og tak for denne gang.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.