Super Positivt.

»Der er ingen, der tager ansættelse i en virksomhed, hvis de har et bedre alternativ. Der er heller ingen, der har tvunget nogen til at tage ansættelse i Ryanair, så der er altså ikke nogen, der taber her. Hvis Ryanairs ansatte ønskede andre lønforhold, kunne de jo gå til andre selskaber, og så ville Ryanair være tvunget til at betale højere løn. I virkeligheden er det dejligt, at der er konkurrence på flyområdet. Det giver billige flybilletter, og det kommer jo alle danskerne – især de lavtlønnede – til gode. Det betyder, at det ikke kun er folk med mange penge, der har råd til at tage på ferie med fly. Det er super positivt,« har folketingsmedlem for Liberal Alliance Joachim B. Olsen sagt.

 

Alt ovenstående er taget i citat fra en artikel omkring Ryanair’s arbejdsmetoder, fra Berlingske Business.

Og alt ovenstående er noget af det koldeste og mest kyniske selv Joachim Pampersen nogensinde har sagt. Og der skal ellers en hel del til, når man tænker på alle hans andre udtalelser. Læs det, læs det igen, og læs så mellem linierne igen.

Først og fremmest, hvis fri konkurrence er så positivt, og alle får det billigere hvis man gør det, hvorfor skal folketingsmedlemmer så ikke konkurrere på prisen? Hvorfor skal de ikke sige hvad de vil have i løn hvis de bliver valgt, så lønnen bliver et parameter for politikere, såvel som det er et parameter for så mange andre? Så havde folk da en mulighed for at fravælge de grådige, det vil sige især Liberal Alliance.

Hvis der ikke er nogen der tvinger nogen til at tage ansættelse i Ryanair, skal det så læses som om at man ikke bliver frataget sit forsørgelsesgrundlag hvis man ikke vil ansættes som moderne daglejer? Eller er det endnu flere tomme fraser fra et ækelt pampersvin som ikke magter at se ud over egen næsetip?

“Det giver billige flybilletter, og det kommer alle danskere til gode”, udtaler indbegrebet af hvad der er galt i dansk politik. Jaeh, hvis man tænker med sin pengepung, så gør det nok. Men hvor er solidariteten? Denne begrundelse som personificeringen af selvglæde og egocentreret snæversynethed her kommer med er faktisk ikke bare lige en udtalelse om flybilletter. Det er, hvis man læser mellem linierne, et argument for at fjerne alt mindsteløn og åbne grænserne fuldstændigt. Lav løn er en god ting, for så bliver alt billigere, siger pamperen. Og alt andet er ligegyldigt. Hvis Joachim nogensinde får selv den mindste lille smule magt indenfor politik, hvilket alle sande Alvinister beder om aldrig bliver tilfældet, så siger denne ene simple sætning alt om hvad Liberal Saxobank mener om solidaritet, arbejdsmarkedsregler og rettigheder. Denne ene simple sætning siger mere om Liberal Arbedsgiveralliance’s ideer til et lykkeligt samfund end 100 lærebøger nogensinde kunne.

Valget kommer, som spået nok først efter sommerferien, og sørg for at minde alle om hvad det egentligt er Saxobanks Alliance står for. Kold, kynisk og svinsk behandling af arbejdere, fordi de selv har deres på det tørre.

Måtte Joachim for altid få ligeså meget magt som han har agt blandt respektable borgere der godt kan se længere end deres egen næse.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.