Et Taberland.

Citat : Jørn Neergaard Larsen, der er direktør i Dansk Arbejdsiverforening. Årsag : Man tildeler for mange forskellige sociale ydelser.

“De er som karklude, disse Klynkere”, sagde Jørn. “Men vi skal vride de sidste rester af arbejdskraft ud af dem, som de sure og ækle citroner de er”.

“Men det lyder jo ikke godt i pressen, og der er snart valg. Mester Jørn, kan vi ikke ændre ordlyden bare lidt?”, svarede Lokke.

“Du lyder mistænkeligt meget som en Klynker, Lille Mokke”, svarede Jørn skarpt. “Er du det?”

“Nej, nej, selvfølgelig ikke, Mester”, svarede lille Lokke mens angstens våde fremmedlegemer sprang frem på hans skatteyderfinansierede polerede pande. “Men der er jo det valg hvor selv de sva….Klynkerne har en stemme, og vi skulle ikke så gerne have dem alle på nakken.”

“Taberland”, vrissede Jørn Neergaard, “hvor man tager hensyn til taberne. Klynkerne. Hvor jeg dog hader dem og alle deres gerninger og al deres væsen”.

“Vi kunne jo lade en lille prøveballon stige op, Mester?” foreslog Lokke optimistisk. “Du ved, for ligesom at se hvordan folk tager imod forslaget? Der er jo mange som slet ikke er klar over de hader Klynkerne. Ih, det er næsten ligesom i 30’erne hvor mange slet ikke var klar over hvor mange skattekroner jøderne kostede”.

“Jøder? Sammenligner du Klynkerne med jøder, lille Mokke?”, spurgte Jørn Neergaard bistert sin tro væbner. “Vil du slet ikke vinde valget mere?”

“Jojojojojo”, skreg Lokke. “Du må ikke sige sådan noget, Mester. Det er ikke sjovt.”. En lille tåre rendte ned af Lokkes fadølsbeklædte kinder ved tanken.

“Godt, lille Mokke”, sagde Neergaard, igen i et roligt tonefald. “Så dans efter min pibe, sammen med Joakim Bims Olsen og hans trup af Paradise Hotel Politikere, så skal æren og magten være din i al evighed. Eller ihvertfald så længe du adlyder din Herre og Mester”.  Stemmen blev pludselig kold igen, da den sagde “Men du adlyder jo altid din Herre og Mester, ikke sandt lille Mokke?”.

“Mester”, svarede Lokke med ærbødighed i stemmen, “aldrig vil jeg svigte din tillid, aldrig vil jeg undsige dine ord. For dine ord rummer sandheded, hele sandheden og kun sandheden”.

 

Mange tapre mænd ville have skreget og afsløret sig selv ved at optage denne samtale. Men tapre mænd, røde mænd, mænd der under de svage i samfundet ordentlige og anstændige kår, holdt ud og bragte os denne optagelse af en samtale mellem Jørn Neergaard, formand for Dansk Arbejdsiverforening og Lokke, statsministerkandidat og marionet. Måtte de fremover få ligeså meget magt som de har agt hos ærlige mennesker.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.