Et godt gammelt slogan. Og, i nogle tilfælde, et sandt slogan. Alle med bedre hukommelse end en teenager der tror Facebook er verdens bedste opslagsværk for nyheder vil erindre den ene mand der stod foran en kampvogn på Tiananmen i 1989. Gandhi. Moder Teresa. Der er mange eksempler, og idag får vi endnu et eksempel, omend et mindre glamourøst eksempel.
Idag blev der, som nogen måske ved, udskrevet valg. Og fra idag frem til den 18. juni vil alle politikere kæmpe med alle kræfter for at overgå hinanden i hvor godt det bliver når lige netop -de- er blevet valgt. De vil skrige om kap, de vil fortælle hvorfor alle andre er modbydelige pampersvin, men lige netop -de- er de rareste personer som alle andre kan identificere sig med.
De vil, kort og godt, sikre at alle ærlige Alvinister vil være taknemmelige for at politikerne ikke er som pinnochio. Hvis en politikers næse blev længere for hver løgn de fortalte, ville næse-relaterede dødsfald være den største dødsårsag i Danmark, med de fleste i kategorien ‘gennemboret af næse’.
Men tilbage til denne ene mand. Denne ene person, der virkeligt gør en forskel. Idag har Lokke mødt denne mand. Ja, navnet er ikke offentliggjort, men da det er en ægte venstre-anekdote må den jo være sand.
“Og står til den tidligere statsminister, så skal valget handle om at gøre det rentabelt at arbejde. Han dvælede blandt andet ved et besøg hos servicevirksomheden Panorama, hvor ejeren havde ansat en kontanthjælpsmodtager, der efter et par måneder stoppede med at komme, da forskellen mellem at arbejde og på at være på kontanthjælp havde været for lille.”
Uddrag fra et kort valgoplæg fra Lokke bragt i politiko.dk.
Denne ene mand, denne modbydelige Klynker, som stak af fra sit arbejde, han har nu forandret Lokke. Nu, fra idag, på politiker-ære, vil Lokkes mærkesag være at gennemføre skattelettelser i bunden. Helt sikkert. Lokke har selv sagt det, så det må bare være sandt, for en politiker lyver ikke.
Bemærk hvor mange gode ting alle pampersvinene vil kæmpe for, fra idag, med liv og sjæ…stemme, sjælen er solgt for længe siden. Og bemærk hvordan de, mere eller mindre behændigt, undgår at svare på helt nøjagtigt hvordan de vil opfylde deres nye drømmepolitik, og hvorfor de ikke har kæmpet for det noget før.