Det er ikke ofte der kommer ros til politikere herfra. Som hovedregel, hvis man undrer sig over hvordan en politiker vil reagere, skal man bare se på hvor der er mest grådighed, egoisme og selviscenesættelse, og det er så som regel den vej politikerne i Dannevang går. Der er sikkert enkelte undtagelser, men med folk som Simon Emil Ammitzbøl og Mette Frederiksen i Folketinget er det svært at se disse undtagelser.
Men idag, i et ekstremt sjældent øjeblik med ærlighed, kom Henrik Sass Larsen, kendt som Bestikkelses-Vicekongen af Køge, til at udtale sig med ægte ærlighed.
Der er en del der mener at Helle Thorning skal gå af hvis hun ikke vinder valget. Hvorfor man ikke lytter til de mange der mener hun skal gå af nu ved jeg ikke, men der er lidt tvivl om hun kan forblive formand for S hvis hun taber til Lars Løkke. Derfor spørger man så Henrik Sass Larsen om der er er behov for en hurtig proces for formandsskifte for at undgå uro hvis de skulle tabe valget. Henrik Ass Larsen’s svar er guld værd….
»Jeg vil slet ikke ind i spekulationer. Det deltager vi ikke i. Skulle det nogensinde blive aktuelt, er det et spørgsmål for partiets kompetente organer og ikke et spørgsmål, som jeg skal besvare«.
Dette citat er venligt lånt fra Politiken. Og Henrik Ass Larsen indrømmer her at han slet ikke er en del af partiets kompetente organer, hvilket jeg faktisk aldrig har betvivlet. Den tvivl der springer mest frem er tvivlen om hvorvidt der forefindes kompetente organer indenfor Socialdemokraternes rækker.
Tusind tak for din enestående og ikke ofte oplevede ærlighed, Henrik.