Er jeg den eneste der er lidt liderlig?

Udover at være et ret harmløst spørgsmål, er det faktisk også en dybt foruroligende tendens. Ikke tendensen til at seksualisere det meste, men tendensen til at smagsdommere siger i meget faste vendinger hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.

Wulffmorgenthaler laver humoristiske tegninger, ofte med et outreret indhold, hvor de fleste dannede mennesker ikke kan se humoren. Det er der ikke noget usædvanligt i, tørvetrillerne kan jo sådan set bare lade være med at læse tegneserien. Vi andre normale individer kan så sidde og føle os som samfundets bundskrab mens vi morer os.

Nu har Wulffmorgenthaler så lavet en ‘problematisk’ tegning. Det er en tegning der er meget lig billeder af tortur, nemlig fra Abu Ghraib fængslet i Irak, hvor nøgne, bundne fanger med hætter over hovedet blev lagt i stakke, ovenpå hinanden. Og på tegningen er der en fange et stykke nede i stakken der stiller det problematiske spørgsmål : Er jeg den eneste der er lidt liderlig?

Det er jo sjovt. Enig, jeg har aldrig været udsat for tortur og ydmygelser. Men helt ærligt : Hvordan i alverdens riger og lande kan en tegning som beskrevet være med til at hylde tortur og forherlige ydmygelser?

Jeg har en meget simpel påstand : Hvis man synes den er problematisk, så har man et problem. Så rammer tegningen måske mere rigtigt end man skulle tro, og folk der ser problemet er måske typen der ville stille spørgsmålet seriøst i denne alvorlige situation.

Humor er, pr definition, utroligt svær at forklare. Men en lille gylden regel er at den tager enhver given situation, behagelig eller ubehagelig, og sætter en lille hændelse/et enkelt ord eller lignende ind, der gør hele situationen så bizar at man ikke kan lade være med at synes at det er komisk. Og tanken om at en fange kunne finde den beskrevne situation ophidsende er så langt ude at den skaber denne bizarre situation der er komisk.

Alt dette kommer fordi de vigtige og dygtige meningsdannere har fået avisen og Wolffmorgenthaler’s egen hjemmeside til at fjerne vittigheden.  Det er synd og skam, og humor burde kunne have rimeligt frie rammer i det offentlige rum. Og grov humor er ikke ren ondskab eller opfordrer unge til ondskab.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *