Jeg kan næsten fortryde mine ord fra sidst, med at der er meget få reelle nyheder. Der har været en enkelt rigtig nyhed på det seneste, fra Norge, med temmeligt mange dræbte. Og straks ser man pressen gå i selvsving. I Tv-Avisen følger kameraet næsten med helt ned i ligposen. Forsiden af flere aviser, blandt andet Ekstra Bladet, viser Anders Breivik i gang med at skyde børn og unge ned.
Jeg sætter pris på nyhederne. Jeg kan lide at føle mig informeret om den daglige gang i verden, og de dage der er ligegyldige nyheder (i stil med udtalelser af Lars Barfoed og den slags) som hovedoverskrifter er jeg glad, for så ved jeg at der ikke er sket nogen katastrofer. Og jeg mener bestemt ikke at nyhederne skal censureres. Tværtimod, men jeg føler heller ikke trang til at se børn blive skudt ned, eller se deres ansigt lige inden ligposen lynes hen over deres ansigter. Det er at gå for tæt på. Og hvad der skete i Norge er forkasteligt og skræmmende. Men det sætter alligevel lidt tanker igang.
For var Anders Breivik ikke tidligere medlem af Fremskridtspartiet? Et højrefløjsparti, på samme måde som Dansk Folkeparti. Så når man gang på gang kræver at muslimer skal tage afstand fra Islam fordi idioter misbruger religion til at dræbe, kunne man så ikke kræve at Dansk Folkeparti tager afstand fra al højrefløjspolitik? Pudsigt nok generer det Søren Espersen lidt at blive sat i bås med galninge….Gad vide om han er i stand til at vende denne følelse 180 grader når der næste gang er en galning der misbruger Islam til at dræbe folk.
De 2 mest fantastiske folk i denne uge må dog siges at være Søren Pind og Mads Christensen. Disse 2 undskyldninger for menneskelige væsener føler trang til at profilere sig selv på bekostning af dræbte børn og unge, og de korrigerer mine tidligere udtalelser omkring folk der handlede på måder der indikerede at det ikke længere var muligt at synke dybere. Jeg tog fejl, og det kræver bare en Søren Pind og en Mads Christensen at få andre til at indse at det altid er muligt at synke dybere.
Søren Pind er ynkelig, men det er bestemt ikke noget nyt. Når lille Søren ikke ser sit eget navn i aviserne i et par dage, så går han i panik og gør noget som med garanti skaffer hans navn en prominent plads i dagens nyheder. Derfor skynder lille Søren at sammenligne aktivister der forsøger at forhindre skovfældning med Anders Breivik, som dræbte rigtigt mange folk i fredags. Jeg behøver ikke sige ret meget andet end at ord næsten ikke rigtigt kan beskrive den foragt Søren Pind fortjener, og håbe at han står ret alene med sine rabiate synspunkter.
Mads Christensen, derimod, er et lysende eksempel på hvorfor revselsesretten ikke skulle afskaffes. Tværtimod, i hans tilfælde burde den udvides efter at være genindført. At udtale at han ikke forstår hvorfor folkene på Utøya ikke gjorde modstand….At forvente at folk, for de flestes vedkommende børn og unge, skulle gøre modstand mod en bevæbnet mand som lige har skudt deres venner foran øjnene på dem, det siger mere om Mads end om normale mennesker. Det er selvfølgelig beklageligt at nutidens børn og unge ikke er ligeså cool som Mads, men han er heller ikke nem at leve op til. I hans egen verden, ihvertfald, ville Mads have været på øen, set hvad der skete, rejst tilbage i tiden for at opdatere sine kampsportsevner, og derefter roligt og uden anstrøg af panik have nedkæmpet kæltringen der sendte mudder efter Mads og hans farverige sokker. Og alle I der tvivler på Magiske Mads : Han er ikke kun i stand til at reklamere for farvede sokker, Magiske Mads rummer så meget mere end dette. Jeg håber oprigtigt at folk vil spytte på ham for at vise deres foragt for denne ærlige forkæmper for lovliggørelsen af eutanasi.