Kig godt på ovenstående ord. Enkelte genkender det måske, men for omkring 90% af alle vil ordet være sært, intet andet. Ordet er, som nogen måske gætter på, polsk, og det betyder rent faktisk solidaritet. Et ord de fleste overser, glemmer eller ikke erkender findes, men som kan være det lille ord der gør en stor forskel. I disse for vort land så alvorlige tider er det et ord de fleste ikke kender, og de som kender det mener kun det er navnet på en polsk fagforening.
For en del folk vil fagbevægelsen være indbegrebet af solidaritet. Og 1. maj kan vi alle springe rundt med en øl i hånden, og for en enkelt dag er vi alle arbejdere. Vi er alle den jævne mand, der tænker på andre samtidigt med eller før sig selv, og vi mener at solidaritet er altafgørende. Og fagforeningerne skulle gerne bakke hinanden op, og støtte hinanden. Men hvis man har fulgt lidt med i pressen på det sidste, har man også hørt at der er en konflikt igang mellem CSC og Prosa.
Kort fortalt vil CSC forringe nogle meget favorable vilkår de ansatte prosafolk har. Om det er fair eller ej, det må andre afgøre. Men i en sådan strid er det normalt at lockout og strejke er de kraftigste våben, og så ser man hvem der knækker først. Men i denne sag var det anderledes. Mogens Nørgaard, direktør i et firma ved navn Miracle, erklærede sig kort efter nytår klar til at overtage konfliktramt arbejde. Han er chef/direktør, det er hans ret. Men at hans ansatte vil bidrage til at forringe vilkårene for andre er ret ufatteligt. De tager sig af det arbejde som folk strejker fra, det vil sige at strejkemidlet mister sin styrke, og de ansatte har ikke rigtigt andet våben at bruge. De folk der er ansat i Miracle skulle ikke bare skamme sig. De skulle ansættes på østarbejder-vilkår, uden rettigheder, og ellers bare se på at andre har goder som fast løn og spisepauser, når de nu er så forhippede på at sørge for at CSC kan ignorere strejken. Og hvad angår Mogens Nargaard, så skulle han prøve at stå fast på en rettighed han føler han har, bare for at opleve at mennesker der ikke engang har set ham før sørger for at disse rettigheder fjernes uden han kunne gøre noget. En ægte usling, af samme slags som hans ansatte skruebrækkere.
Som om dette ikke var nok, så er fagforeningerne begyndt at underbyde hinanden. Prosa støtter sine medlemmer, som har disse favorable vilkår. Og de andre fagforbund burde så sandelig støtte denne konflikt, og forvente samme støtte fra de andre forbund hvis de selv havner i konflikt. Men nej, HK er bare det mere ussel end andre fagforbund. De har meldt ud at de er meget villige til at tegne overenskomst med CSC, og dermed stoppe konflikten og sørge for at de ansatte skal over på en HK overenskomst, som aldrig har været kendetegnende ved store rettigheder og god løn. Istedet for at støtte et andet forbund vælger man altså at håbe på selv at score en smule medlemmer ved at ofre de rettigheder som Prosa’s medlemmer er i konflikt for at bevare. Hvis arbejdsretten erklærer at CSC må opsige sin overenskomst med Prosa, er HK villige til at støtte dette, urinere op og ned ad ryggen på de folk der er i strejke/lockout, og lave deres egen overenskomst som de ansatte dernæst tvinges over på….Solidaritet er et svært ord, men at HK kan opføre sig på denne måde er mildest talt rystende. Og HK burde blive sidestillet med de gule fagforeninger og smides ud af LO. Men heldigvis for HK er det meget længe siden at LO gik ind for solidaritet og rettigheder.
Dette fører til bud nr 16 : Solidaritet er ikke et negativt ladet ord.