Der er efterhånden ikke tit man ser folk udvise ægte mod. Men i denne uge har man set det et par gange, og disse sjældne tilfælde bør så sandelig roses som de ekstraordinære begivenheder de er.
Først en stor ros til Søren Pind. Jeg håber ikke han kommer til skade når han falder ned af stolen, legenderne siger nemlig at når Søren Pind får ros vil han falde ned af en stol. Det er endnu ikke bekræftet, men det er så sandelig heller ikke afkræftet endnu. Søren Pind udviser et mod af hidtil uset størrelse, når han så relativt tæt på et valg viser hvorfor regeringen er så usympatiske. 150 millioner, til udviklingsbistand, skal stå i skattely på Mauritius for at kunne nøjes med 3% i skat. Istedet for 25% i Kenya, hvor kontoret for uddeling af de 150 millioner skal være. Det er simpelthen utroligt at høre diverse venstre/konservative fortælle at formålet jo ikke er at tjene en masse penge. Nej, formålet må da så sandelig siges at være at forhindre de afrikanske banker/firmaer/stater i at tjene nogensomhelst penge. Ja, der er korruption. Ja, der er bureaukrati. Men det er direkte forkasteligt at sætte pengene i et skattely, hvis regeringen mener noget som helst med deres påtagede forargelse over at danskere sætter penge i skattely. Men, tydeligvis demonstreret af Søren ‘Hjerne’Svind (må gerne staves uden d), så er skattely jo behagelige og ikke forkerte, når det bare er de rigtige folk der bruger dem. Der skal dog point til Søren ‘Hjerne’Svind (må gerne staves uden d), fordi han er ærlig omkring det. Det er samtidigt en behagelig forandring at se ærlighed hos regeringen, hos dem er man mere vant til rærlighed.
Den anden der virkeligt fortjener ros er Thomas Banke, mentalt udfordret borgmester i Fredericia. Thomas Tanke mener at der er for lidt liberal politik i kommunerne. De fleste normalt-tænkende individer ville med det samme sige at 1% liberal politik er for meget, men manden må jo stå ved sine forsøg på tanker. Men det er ikke den del der vækker ros. Nej, det er derimod ønsket om at kunne aflønne medarbejderne efter fortjeneste. Det er vist første gang en borgmester foreslår at arbejde uden løn. Hvis altså forslaget om løn efter fortjeneste også skulle gælde ham selv. Ros til Thomas Tanke, og jeg skal nok krydse fingre for at du nøjes med at arbejde gratis, og ikke som fortjent får et girokort som lønseddel hver måned.
Og sidst må der lyde en kort ros til Aisha Gaddafi. Hun vil lægge sag an mod NATO for at bombe et civilt hus, hvor hendes egen bror, niece og 2 nevøer blev dræbt. I betragtning af at hun ligeledes kunne have valgt at lægge sag an mod sin egen far, som har bombet væsentligt mere end et enkelt hus, bare i 2011, er det sandt mod at ignorere alle de mord hendes egen familie er ansvarlige for, og istedet lægge sag an mod dem der, mere eller mindre effektivt og retfærdigt, prøver at standse selvsamme familie.
Denne hyldest til mod er forhåbentligt starten på en ny mode : Nemlig at udvise mod istedet for selvcentreret navlebeskuende egoisme, og jeg håber seriøst at kunne rose mange flere for udvist mod snarligt.