Hvem kunne have forudset det?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/sos-international-efter-fyring-vi-skulle-have-undersoegt-underleverandoer-noget-mere

Et firma som er taget med fingrene i kagedåsen med hensyn til datasikkerhed, hvilket er noget alle parter er enige om at gå meget stille med dørene omkring, kan ikke finde ud af generelle retningslinier…Hvem kunne have forudset det?

Et stort udbud i en prisklasse der frister nærmest alle svage sjæle, og så er det billigste ikke det bedste? Hvem kunne dog have forudset det?

Hvis det absolut billigste ikke er det bedste, så kan det være at højrefløjens maniske privatiseringsdisciple tager fejl…At det måske ikke er det bedste for alle hvis man bare sparer en hel masse penge, fordi det dyreste altid er det dårligste…Hvem kunne have forudset det?

Men stadigvæk har det ingen konsekvenser i Region Hovedstaden at folks persondata flyder rundt på testeres og tidligere testeres telefoner via WhatsApp…Hvem kunne have forudset det?

Nu mangler vi kun at komme af med Carelink, som præsterede at ringe til undertegnede for at fortælle at min coronatest var negativ, og den stakkels mand i telefonen var helt sikker da han kunne se mine data på hans skærm…Jeg var bare aldrig blevet testet ved dette vikarbureaus forsøg på at få snabelen i kassen på trods af deres manglende viden om sundhedsvirksomheder. Hvem kunne have forudset at de ikke har helt styr på deres data?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.