Dan Jørgensen, kynisk politiker med lige så mange meninger som der er vælgere, har fået en ansat til at skrive en klumme for sig.
https://www.berlingske.dk/kommentarer/man-kan-ikke-forhandle-med-naturen
Som et meget kort sammendrag kan nævnes at han mener regeringen er dårlig for naturen, samt at han hævder at hans parti har masser af ideer til gavn for miljøet.
Magen til foragt for folk skal man da lede længe efter. Dan blev valgt som fødevareminister, og udtalte med det samme at “hans hjerte banker for miljø og dyrevelfærd”. Hvad lavede denne ægte politiker så i hans tid som minister? Gjorde han noget for alle dyrene? Forbød han pelsfarme som han havde ønsket at gøre inden han blev minister?
Nej, Dan tog sig kun af det ene store spørgsmål som overskyggede alt andet i hans tid som minister….Hvad er danskernes nationalret?
Ingen andre end Dan Jørgensen kan formå at spille indigneret over at regeringen ikke følger alle hans og partiets gode ideer, imens han stolt ignorerer at han nok kan kåres som vores værste fødevarepolitiker nogensinde. Hans indsats får Liberal Saxo Banks politikere til at virke skarpsindige og flittige.
Tak, Dan. Tak for din opsang til regeringen om hvad de bør gøre, og hvilke gode ideer du har. Og tak fordi vi nu, takket være din fantastiske indsats, ved at vores nationalret er stegt flæsk med persillesovs….