De sagde han ikke var sjov…

Under Fogh, højre fløjens ideolog gennem mange år, var der ikke gode tider for mange mennesker i Danmark. Eller rettere, det var der for en del, men det var mere på trods af Fogh end det var takket være Fogh. “Noget for noget”, som han sagde konstant, for du skal aldrig løfte en lillefinger for nogen uden at tjene på det.

Nu er han så afdanket politiker (order skrives med mest mulig foragt), og som Ellemann Jensen har han en ulyksalig trang til at kommentere på alt så man ikke glemmer/fortrænger ham.

Tilbage i 2016 advarede han om Donald Trump, og kaldte ham farlig. Nu er det et pust af friskhed, men disse kovendinger er ikke noget nyt for højrefløjen.

Derimod afslører Fogh at der er gået en pragtfuld komiker tabt i ham.

http://www.marketwatch.com/story/why-president-trump-can-restore-americas-global-leadership-2017-01-10?siteid=yhoof2&yptr=yahoo

Citat herfra : ” The government I led in Denmark between 2001 and 2009 was based on a successful coalition of so-called populists and established center-right parties. We didn’t agree on every issue, but together we were able to reform the welfare state, improve our immigration laws, and back the U.S.-led coalitions in Afghanistan and Iraq. Most importantly, we dealt a cultural blow to political correctness and bureaucratic elitism.”.

De reformerede velfærds-staten? Ja, de sørgede for mindre til dem der havde lidt, og mere til dem der havde meget. Det er korrekt at de reformerede velfærdsstaten, men bestemt ikke til de svages fordel.

Forbedrede vores immigrations-regler? Det er vist afhængigt af synspunktet, men fra det han selv kalder populistiske partier og højrefløjens synspunkter er det vel korrekt, omend selvstændige individer der tror på at hjælpe andre nok fniser en hel del.

Støttede amerikansk-ledede koalitioner i Afghanistan og Irak? Det er en pæn formulering for at vi droppede alle idealer om at krig skulle være sidste udvej og foregå i FN regi.

Vigtigst af alt, de stoppede politisk korrekthed? Jaeh….joeh…De gjorde det populært at bringe den indre svinehund frem i rampelyset og gjorde det fedt at fremvise den største indre svinehund. Det er rigtigt, ikke mere politisk korrekthed. Nu kunne man, uden at skamme sig, se ned på klynkerne, de syge, de svage og dem der var anderledes. Man skulle ikke længere påføre sig en skal af menneskelighed men kunne med stolthed fremvise sit had og sin foragt overfor taberne.

Fogh fremlægger disse ting som noget positivt, og det gør ham faktisk til Danmarks Bedste Stand-up komiker i 2017. Han bliver svær at vippe af tronen. Endelig fik han vist alle dem der ikke troede han var sjov, at han faktisk var lige til at grine af!

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.