Alvinismen

Nogen gange, når man starter dagen med gråt vejr, morgensøvnighed, samt forkølelse, kan et smil gøre underværker. Dette er for tiden lettest at opnå ved at læse nyheder, især hvis en socialdemokrat har udtalt sig. Idag er der netop, takket være omtalen her på siden igår, en del debat om afskaffelsen af en eller flere helligdage.

Debatten er finurlig, grænsende til det tragiske, eftersom det meste alligevel er et spil for galleriet. Der vil være protester, fagbevægelsen vil lave en lokumsaftale med regeringen, og udadtil vil de protestere en smule, men sælge det som en sejr at det kun var 1 dag vi skulle af med, måske endda 2. Men “det kunne være gået meget værre, kun takket være vores standhaftighed lykkedes det os at redde Danmark og sikre de bedst mulige vilkår for lønmodtagerne”. Man kan næsten høre Harald Børsting mæske sig i rampelyset, mens hans tanker er på at han snart kan pensioneres med de dertilhørende millioner. Som de der mister fridagene har betalt, selvfølgelig.

Dagens smil, til gengæld, leveres af Maja Panduro, komplet anonym næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Hun udtaler at det ikke kan komme som en overraskelse for nogen at socialdemokraternes svar på krisen er at øge arbejdstiden.

Næh, lille Maja, det kan faktisk ikke overraske mere. Socialdemokratiets svar på tørke ville være at sende pulverkaffe til de tørstende. Spol om muligt tiden 15 eller 20 år tilbage, og spørg hvemsomhelst om hvilket parti der ville indføre færre helligdage, lavere topskat og gøre en mand der ikke kunne sikkerhedsgodkendes til en ministerpost, til gruppeformand. Jeg tvivler på at selv 1% af de adspurgte dengang ville have troet det var socialdemokratiet.

Af andre nyheder, som dog bestemt ikke bringer smilet frem, kan nævnes at Bent Hansen har fået kræft. Det gør ondt i alle når bare 1 person får kræft, men hvis man endelig skal sige noget positivt om det, så må man konstatere at det nu er nemmere for ham at beslutte hvor mange penge et liv er værd. Jeg antager han laver en beregning på prisen for hans egen behandling, og vurderer om det kan svare sig i forhold til overlevelseschancerne. Ligesom han har tordnet om vedrørende den dyre behandling af syge der ‘kun’ ville forlænge deres liv et par måneder.

I modsætning til de fleste danskere var jeg helt for en senere tilbagetrækningsalder. Jeg var jo sikker på at det ikke ramte mig, men kun alle andre, og så er det jo nemt nok at synes om en form for nedskæring. Ligesom de folk der kan hæve eftervederlag i et par år efter at have siddet i folketinget, alle er ivrige efter at skære i dagpengeperioden. Det er altså sjovere når det kun er andre det går ud over.

Og jeg indrømmer : På trods af Gåsedronningen mente jeg jo egentligt at jeg kunne trække mig tidligt tilbage, for med en rød regering så måtte der da blive mindre at brokke sig over. Men nej….Jeg tog ikke bare fejl, jeg tog ligeså meget fejl som dem der mente at telefonen var et modelune og ikke værd at investere i. Trist, men sandt.

Topskatten skal sænkes. Er det rød politik nu? At lave nedskæringer overalt, forringe efterlønnen, acceptere forkortet dagpengeperiode, og bede alle om at yde mere….Og så vil man sænke topskatten? Jeg ved ikke helt hvornår definitionen på rød politik ændrede sig, men jeg skal da love for at den blev ændret. Er der en skrue løs i hovedet på S og SF, eller har de erkendt at borgerlig politik er kommet for at blive? At de vil sænke topskatten er da deres eget valg, men hvorfor søren kan S og SF så ikke melde ærligt ud og sige at de fra nu af slår sig sammen i et parti, kaldet Liberale Konservative? Og hvis de så mener at der er for meget arbejde forbundet med at være et stort parti, så kan de bare kopiere Lars Barfoeds arbejdsprogram, så skal det nok lette presset en hel del.

Helligdage skal afskaffes. Dette skal gøres for at skaffe penge til statskassen, og øge arbejdsudbuddet. Nu ved jeg godt at enkelte misundelige folk har påpeget at man kunne forkorte politikernes sommerferie, og dermed øge arbejdsudbuddet, men prøv nu lige at være lide seriøse. For det første er det i alles interesse at politikerne holder længst mulig ferie, da de laver rod hver gang de forsøger at arbejde. Desuden er der altså ikke meget arbejdskraft i dem, så at fjerne deres sommerferie for at øge arbejdsudbuddet giver lige så stor mængde ekstra arbejdskraft som at sige at alle ærlige psykiatere på Kolding sygehus skal arbejde 1 minut ekstra om året; begge ville give en øget mængde arbejdskraft på 1 minut årligt.

Er jeg virkeligt den eneste der er dybt forundret over det med helligdagene? Er det helt normalt at bruge så meget energi på at øge arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed? Samlet set, uagtet hvordan man end vender og drejer det, for hver 37 timer man øger arbejdsudbuddet ugentligt skal der fyres en person, medmindre virksomheden kan øge ordremængden. Det er ikke videnskab, det er simpel logik. Men istedet for at fokusere på de umiddelbare problemer vil vores ‘regering’ hellere spilde al deres tid med at løse problemer de forventer vil opstå i løbet af nogle år.

Det kender jeg godt. Hvis et vandrør springer her i huset kigger jeg også på om afløbene kan klare vandmængden, og hvis jeg er i tvivl skifter jeg afløbene. Ved lejlighed, når jeg er færdig med dette, vil jeg også kigge på det vandrør der sprang, og måske endda skifte det også.

Det er simpelthen dybt useriøst at spilde så meget tid på fremtidens mulige problemer og ignorere nutidens i den grad som regeringen gør. Og jeg tror da bestemt at mange af os husker Gåsedronningens ord om at arbejderne ikke skulle betale regningen 2 gange, så når efterlønnen blev forringet skulle vi ikke arbejde mere…Hvor skønt hvis hun ville melde klart ud hvorvidt dette stadigt var gældende eller ej.

Der er sandeligt langt mellem roserne til politikerne, men når de så endelig gør noget fornuftigt, skal de roses. Og idag kan vi rose Social- og integrationsminister Karen Hækkerup. Hækkerup familien er specielt vanskelige at rose, for de har i flere generationer ikke oplevet det, derfor udvises der en hel del mådehold med de rosende ord.

Karen Hækkerup har udtalt at det er i orden at kommunernes bygninger fremover rengøres af robotstøvsugere. “Jeg tror det giver større arbejdsglæde at spare mest muligt i egne rækker, så der er mere til de svage og ældre. Og en robotstøvsuger betyder jo, at kommunen selv bestemmer hvornår der skal rengøres”, skriver ministeren.

Grunden til denne overraskende meddelelse er at den sociale ankestyrelse har afgjort at kommuner gerne må benytte teknologiske hjælpemidler som en robotstøvsuger, istedet for at få støvsuget på gammeldags maner. Afgørelsen er en principafgørelse, truffet på baggrund af 3 konkrete sager om støvsugning på rådhusene, hvor de ansatte fejlagtigt havde formodet at ordentlig rengøring var et krav.

Samtidigt siger ankestyrelsen at kommunen kan give afslag på hjælp til rengøring af kontorer, hvis den ansatte selv kan klare rengøringen over flere dage. Afgørelsen siger ikke klart hvem der skal betale, men ansatte med dårlig økonomi skal have hjælp, fastslår ministeren.

“Det er vigtigt for mig, at der er tale om en ordning, hvor ansatte der ikke selv har råd til det, støttes økonomisk i købet af en robotstøvsuger”, skriver ministeren endvidere.

Som reglerne er idag kan ansatte søge om hjælp til robotstøvsugere som et forbrugsgode, og som udgangspunkt ydes der 50% i tilskud til anskaffelsen.

Kommunernes Landsforening frygter, at kommunalcheferne tolker ankestyrelsens afgørelse således, at borgmesteren bare får frataget sin rengøring af kontoret med henvisning til at teknologiske hjælpemidler kan klare det hele.

Godt gået, Karen Hækkerup, det var på tide at nogen indså at robotstøvsugere på alle rådhuse kunne spare store summer på budgetterne. Du er i sandhed en fornuftens stemme.

——————————————————————————————-

Rettelse : Vi beklager dybt! Det lader til at 2 telegrammer blev blandet sammen ved et uheld, og derfor kunne der opstå det indtryk at man ville skære i rengøringen blandt rigtige mennesker, såsom de offentligt ansatte. Hermed korrigeres denne udtalelse. Der bliver kun skåret i rengøringen til de ældre, som alligevel ikke skal være her længe nok til at der kan komme store bunker snavs i deres hjem. Vi beklager dybt, og håber ikke at nogen offentligt ansatte er gået i panik  ved udsigten til at skulle nøjes med samme service som de ældre.

Der har efterhånden været en hel del debat, politikere imellem, selvfølgelig, om hvorvidt man kan tvinge ældre til at anskaffe sig robotstøvsugere. Senest idag, hvor DR kan berette at halvdelen af kommunerne planlægger denne besparelse.

Al denne debat er faktisk ved at være træls. Det er det typiske, man pisker en stemning op, så alle forstår det. “Ja, det kan jo spare nogen penge, og så i disse tider”, kan man høre mange (bestemt ikke de ældre selv) sige. Og så fremhæver man et par eksempler på hvordan de sparede penge kan bruges : Til de ældre der virkeligt har brug for det. Hvis man ikke engang kan støvsuge selv, har man så ikke virkeligt brug for hjælp??? Bemærk, det er eksempler der altid gives vedrørende pengenes formål. Det er endnu ikke forekommet at man har meldt klart ud at de sparede penge skal gå til et bestemt formål, de ender som regel med at gå til ‘Alt for utilstrækkelige lønstigninger’ til de stakkels kommunalchefer der er nødt til at stige rigeligt i år, for de andre år er deres lønninger ikke fulgt med resten af samfundet. Hvis lønninger i omegnen af 1 million om året ikke er at følge med resten af samfundet, hvad er så?

Men i dag lancerer vi en genial løsning. En spare løsning, meget værdsat i disse tider. Især af pampere der skal have til en ekstra flaske rødvin, en ny bil, og lidt til repræsentationskontoen.

Istedet for endeløse debatter om hvordan man skal spare på de ældre, så spar jeres stemmer, politikere. Hvad I end vil spare hos de ældre, skal først spares hos jer.

Al den forbandede snak om at man vil vride de sidste goder fra ældre medborgere er ved at være meget skinger at høre på – hvis I kan spare X millioner ved at indføre robotstøvsugere hos de ældre, så spar dog XX millioner ved at indføre robotstøvsugere ved de ældre *OG* på rådhusene/folketinget og lignende. Hvis de robotstøvsugere er lige så effektive og gode som almindelige støvsugere, og hvis man kan spare så mange penge som I siger, hvorfor skal der så smides penge ud af vinduet på at have folk til at støvsuge på jeres kontorer? Er det ikke spild? Robotstøvsugeren er jo så billig og effektiv. Jeg tager hatten af for den første politiker der foreslår denne dobbelte besparelse!

I tilfælde af at nogen politikere får nogen til at læse dette op for sig, samt forklare de krævende fremmedord, og derefter siger at man ikke behøver at spare så meget : Jamen så må I godt nøjes med at indføre robotstøvsugere på rådhusene og i Folketinget. Der har jo været så meget debat om hvorvidt I må tvinge ældre til at købe dem, den debat kan spares væk, i disse tider, ved kun at indføre robotstøvsugere hos jer.

Et lille tip til en ekstra besparelse : Det er helt almindeligt at ældre kun får støvsuget hver anden uge. Tænk på hvor meget strøm der yderligere kan spares ved kun at lade robotstøvsugeren tage en runde hver anden uge? I ved, i disse tider.

Kort tid før valget blev jeg kontaktet af en formummet skikkelse, der kun præsenterede sig som Karsten Dybvad. Hvem han var, var ligegyldigt, sagde han. Hvad han havde været var ligegyldigt, korrigerede jeg ham. Bogstaveligt talt. Han havde en bøn. En stor bøn. Han havde opdaget at selv mange af de statsansatte fandt frem til Alvinismen for at se hvad der var rigtigt og forkert, og det satte han ikke pris på at de lærte. Så han ville værdsætte (til et ikke nærmere specificeret 8 cifret beløb, i størrelsesordenen “Pension fra LO”) at jeg ville holde mig fra at informere de sande troende om sagernes rette sammenhæng i 120 dage. Derefter ville regeringens og oppositionens løgne være trængt ind, og være svære at erstatte med sandhed.

Jeg accepterede, selvfølgeligt, da Alvinismens sandheder altid kan fortrænge løgne, om der er gået 1, 120 eller 1200 dage. Men…..jeg havde ikke taget højde for vore dages politikere, så hermed, under 20 dage før jeg havde tjent et ikke nærmere specificeret 8 cifret beløb (i størrelsesordenen “Pension fra LO”), kan jeg ikke længere tie. Væmmelsen presser på, for omend jeg gentager mig selv har uærligheden og hykleriet aldrig været på disse niveauer. De 3 historier jeg gerne vil gøre opmærksom på, og som har kostet mig et ikke nærmere specificeret 8 cifret beløb (i størrelsesordenen “pension fra LO”), er som følger.

Piperal Alliances leder, Anders Leflesen, er en lovlydig mand. Så lovlydig at han altid betaler sine egne og sine børns bøder og gæld, uden hensynstagen til hvordan denne gæld er opstået, og uden hensynstagen til om de penge han betaler bruges til at købe ting til at ødelægge andre folks børns liv. Det må da siges at være en imponerende lovlydighed. At ‘almindelige’ borgere kan føle sig magtesløse kan være forståeligt, men der er ikke ligefrem kommet mange forslag fra Leflesen til at bekæmpe narkohandel, et emne (narkohandlen, ikke bekæmpelsen af denne) han kender indgående.

Anders Leflesen, kom med dine forslag! Hvad skal ændres ved loven for at en ‘mand’ som dig vil turde stole på politiet? Hvad skal laves om for at folk som dig ikke længere ustraffet går ind og betaler narkohandlere istedet for at gå til politiet? Du er i folketinget, du kan godt fremsætte dine forslag, ved du vel nok?

Det mest imponerende ved Leflesen var, da han stillede sig op og sagde “Jeg er stolt af min søn”. Reelt betyder denne sætning, oversat : Min dreng, du har en rygrad som en druknet regnorm. Du ligger under for gruppepres, begår ulovligheder når du køber narko, og lader mig hænge på gælden. Du kunne have brugt din tid på at dygtiggøre dig, men du ville hellere tage narko. Du har ingen arbejdsmoral, og dine metoder er tvivlsomme. Jeg er stolt, og der er altid plads til folk som dig i mit parti.

Den anden historie som vækkede forargelsens varme flamme i mit lille hjerte er om Thor Møg’er, vores nye skatteminister. Han ville styrke Skat, havde han sagt. Og så fjernede han 797 stillinger ved Skat. Med en meget egenartet logik mente han at når den tidligere regering ville fjerne 1000 stillinger, så styrkede han den ved kun at fjerne 797….Jeg håber aldrig nogensinde at Thor Møg’er skal styrke noget som helst i mit liv. “Ja, jeg hjalp dig jo mod narkohandlerne, så du skal være glad. De ville klippe 10 tæer af dig, men jeg fik dem overbevist om at de skulle nøjes med 9 fingre”.

Den sidste, men så absolut sjoveste, er Pernille Frahm. Hun er, til sin store ærgelse, røget ud af folketinget, og har nu søgt job i 4 måneder uden at finde noget. Et faktum hun får lov til at klynke over på DR’s hjemmeside. Helt ærligt, hvis den side vil skrive en artikel med 10 linier om hver af de folk der blev ledige indenfor det sidste år og nu har været uden arbejde i 4 måneder, så blev det en MEGET lang artikel, gjorde det ikke?

Pernille Fråhs mener at hun er negativt stemplet som tidligere politiker. Ja, Pernille Fråhs, dine tidligere evner eller mangel på samme stempler dig overfor de folk der har kendskab til dine arbejdsevner eller mangel på samme. Det er faktisk sådan for os alle. Når du nu har siddet i årevis og skiftet holdning og mening hver anden dag, og løjet dig frem til alle dine ‘resultater’, kunne det så ikke være denne totale mangel på ærlighed og sandfærdighed der havde givet dig det negative stempel? Man ligge som man har redt, har man tidligere sagt, og jeg har aldrig hørt om ærlige politikere (der har haft svært ved at finde et job efter folketinget).

“- Det er klart en problematisk udvikling, for det kan betyde, at vi ikke får de bedste politikere, fordi jobbet ikke er attraktivt nok, siger Tim Knudsen.” Citat fra DR….Mener Tim Knudsen virkeligt at vi har de bedste politikere nu? Det siger vist mere om Tim end om politikerne.

“Ifølge headhunterfirmaet Mercuri Urval skyldes ekspolitikernes jobproblemer ofte, at de ingen reel erhvervserfaring har. Mange har end ikke færdiggjort en uddannelse.” – Igen et citat fra DR. Tydeligvis fra et firma der er statsfjendtligt. Røde Lejesvende hele bundtet. Hvornår er erhvervserfaring og uddannelse nu blevet vigtigt for politikere?

Som sædvanligt er disse små historier udsendt på det engelske nyhedsbrev istedet for som tidligere at blive oversat herinde.

Som titlen antyder, er der en smule om valget denne gang. Jeg har fået en del henvendelser fra rettroende, som er i tvivl om hvor de skal sætte deres kryds. Jeg indrømmer, jeg forstår ikke helt hvorfor. Hvad er der at være i tvivl om? Vil man foretrække en skattesvindler eller en alkoholiker som statsminister? Valget er jo egentligt ret simpelt, omend det da nok kunne være rart med en tredje mulighed, for de af os som foretrækker at blive ledet af kompetente mennesker.

En mand, eller hvad vi nu skal kalde ham, der kan holde arbejdsfrokost med Søren Svind, tidligere Søren Pind, og drikke 20 fadøl og noget snaps (som andre selvfølgelig betaler), det er en ægte alkoholiker. At kunne sige, kun få år senere, at det var en anden tid og lade det være forklaring nok, det er en ægte fornægtende alkoholiker.

En dame som vil indføre det ene og det andet, men snyder i skat, kalder andres svindel for forkasteligt mens hendes eget var sjuskefejl, og som leaser bil i Tyskland, en metode hendes eget parti kalder svinsk, det er en ægte politiker.

Vi må så håbe at der kommer andre politikere snart, som er mere ærlige. Men kan de blive meget værre? For eksempel en mand fra liste A, som dyrkede sex med en 15 årig pige i en situation hvor han var foredragsholder? Lovligt, ja. Moralsk ok, NEJ. Ud med Kofoed.

Alle de politikere der lovede en afstemning omkring lissabon-traktaten….Godt de ikke alle er pinocchio, for så ville de fylde en hel del med de næser de rendte rundt med. Jeg ser frem til den lovede afstemning. Og en forklaring på hvorfor de fleste mener vi endnu en gang skal stemme om euro’en. Som om sidste afstemning ikke var rigtig. Og som om det er en del af demokratiet, når de godt allesammen ved at den dag man stemmer ja så klapper fælden, man bliver ikke spurgt igen.

Arbejdspresset på Christiansborg burde også gøre at flere kunne være udenrigsministre. Så ville de kunne få meget mere fritid eftersom man kunne skippe alle vigtige møder fordi man hellere ville på ferie.

Den tidligere nævnte løgn til det offentlige (2 gange), som på magisk vis blev forvandlet til en sjuskefejl. Hvis almindelige mennesker skriver forkert 1 gang straffes de, som regel forholdsvis hårdt. Gør man det som politiker er det en skam, men fuldt tilgiveligt.

En forkortelse af efterlønnen, men med løfte om at de nedslidte selvfølgelig ikke bliver ramt, de kan jo få førtidspension. Og samtidigt læser man om manden med dårligt hjerte, der bland andet fik et hjerteanfald under arbejdsprøvning. Men nej, han skal da bare i arbejdsprøvning igen. De nedslidte får sandelig den hjælp de har brug for.

Dansk Folkeparti’s måde at støtte de svage på : Når der er mange arbejdsløse og mangel på jobs, så hjælper det bedst at skære halvdelen af dagpengeperioden, så den fremover er 2 år. Det motiverer jo bedre de arbejdsløse til at tage et af de ikke-eksisterende jobs.

Tænk på alle de dygtige politikere der lavede et efterlønsforlig tilbage i 2006. Det var ‘hårdt men nødvendigt, for nu var efterlønnen sikret’. Fantastisk med disse dygtige folk.

Lars Barfoed, som nu er partileder og justitsminister. Det må være en form for belønning for hans hurtige og effektive arbejdsindsats som fødevareminister. Han var der kun i knapt et år før han kunne trække sig tilbage fordi der ikke var mere arbejde tilbage da han havde nået det hele.

Og selvfølgelig manden som håber på at Paradise Hotel bliver sendt oftere, så han har flere kandidater at vælge imellem, nemlig Anders Samuelsen. Sportsfolk og rygklappere/dolkere som Simon Emil Ammitzbøl er altid velkomne, så længe folk kan anses for at være kendte har de en plads ved hans hof.

Disse folk, som vi kan vælge at stemme på i næste måned, levner ikke meget plads til forbedring. Fordi lønnen er så høj som den er, kan jobbet som professionel løgner og intet-siger tiltrække de bedste, for hvis lønnen var dårligere ville de bedste finde job andetsteds, som de har fortalt os igen og igen. Tænk engang hvor galt det kunne gå hvis idealisterne (som skal ses som de værste til dette) styrede samfundet, taget i betragtning af at vores nuværende situation er skabt af dem nogle enkelte kalder de bedste.

Som vores elskede fører, Lars Lokke, udtalte : Midt i en verdensomspændende krise står danskerne med et klart valg : Ukontrolleret gæld eller varig velfærd.

Jeg tror ikke det var det han mente, men det lyder som om at han fortæller folk at Helle står for varig velfærd, for gæld har han da vist skabt nok af med de lækre små skattelettelser til de rige.

Tænk engang på, at politikerne for de flestes vedkommende har nægtet at fjerne det man kalder eftervederlag. Det er 12 eller 24 måneders løn når man ryger ud af folketinget. Det er fordi man kan ryge ud med meget kort varsel, uden at kunne nå at forberede sig. Så politikerne skal have meget stor løn i et eller 2 år, fordi de deler arbejdsvilkår med os andre almindelige dødelige. Hvor er retfærdigheden i det?

Tænk over disse små ting, og stil endeligt spørgsmål til politikerne nu hvor du har chancen. Det er immervæk som regel kun hver 4. år de møder folket.

Jeg vil undlade at skrive så meget om valg denne gang. For det første skammer jeg mig temmeligt meget over at håbe på at Lars Lokke vinder, for det andet tror jeg ikke det gør den vilde forskel hvem der reelt vinder.

Hvis Lars Lokke vinder, så er der gode odds for at vi er fri for Helle Thorning. Hun er blandt de mest falske og usympatiske personer i dansk politik, men problemet er at de eventuelle efterfølgere ikke er meget bedre. Lad være med at forestille jer Mette Frederiksen i en position indenfor nogetsomhelst parti der vil gøre at man oftere end nu skal høre hendes klagende røst i medierne….Politik idag er ikke at skabe noget for Danmark, eller gøre ting man brænder for. Politik idag er at få andre til at formulere det du gerne vil sige, helst uden at sige noget man kan hænges op på, og finde måder hvorpå man kan lefle for flest muligt på billig vis, så har man sin nye politik. Det er ynkeligt, og en dag må revolutionen da komme (eller en visionær politiker, de kan ikke gemme sig for evigt).

Istedet for valg vil jeg meget gerne nævne brugerbetaling på sundhedsområdet. Et ofte debatteret emne, må man sige. Og et fascinerende emne, siden vi allerede har brugerbetaling, vi kalder det bare skat. Det er sådan set det der financierer sundhedsvæsenet. Men brugerbetaling lyder bedre end “Betal endnu mere”. Forestil jer et samfund hvor de syge forstod at de var en belastning for samfundet, så de lod være at bruge andres ressourcer indenfor alt, hvor syge undlod at pive og belaste andre med deres problemer, og når folk ikke kunne arbejde mere og ikke havde penge til forbrug, så kravlede de selv væk og forsvandt. Et rigtigt Venstre/Konservative samfund.

For nogen må det da være et drømmesamfund, siden forkastelige partier har så travlt med at sørge for at de mest udsatte befolkningsgrupper senerehen ikke vil have råd til lægehjælp. Vivi Kier er et navn der springer i øjnene : Ikke alene er hun medlem af et af de forkastelige partier (de fleste ved nok ikke hvilket af dem, da hun heldigvis er ret ukendt), hun er også fortaler for mere brugerbetaling.

“Får man en byld i sin arm, kan man gå til læge, blive opereret og syet, og det hele koster dig ikke en krone. Men får du en byld i en tand, går du fra tandlægen med et dyrt girokort i inderlommen. Det synes jeg ikke er retfærdigt” siger hun til DR Nyheder……

Tænk hvis hun tænkte en smule på andre. På de der af den ene eller anden grund er havnet i en situation hvor de næsten ikke har til saltet på et æg. Det være sig sygdom, ægtefælles dødsfald eller enhver anden tilfældighed der kan afgøre den slags. Tænk hvis hun tog sin konklusion om uretfærdighed og tænkte på de svage i samfundet, og foreslog at istedet for at betale ekstra for det hele, så skulle tandlægen fremover også betales over skatten? Så der ikke længere ville være folk der måtte vælge tandlæger fra på grund af dårlig økonomi. Fantastisk, ikke.

Jeg ved godt at alle kender en eller flere i dagligdagen der er på overførselsindkomst, dvs kontanthjælp, førtidspension eller lignende, som egentligt ikke burde være det. Det kan være dovenskab, dumhed eller grådighed hvor der fuskes med sociale ydelser. Ja, vi kender dem allesammen, men det er meget langt fra alle på kontanthjælp og lignende der har det sådan. Og  et samfund hvor en enlig mor med en alvorlig sygdom og 4 børn, eller en pensionist der ikke har haft mulighed for at spare op selv og derfor kun lever af sin folkepension, ikke har råd til lægebesøg eller medicin, det er ikke et samfund vi på nogen måde bør stræbe efter. Jeg ved godt at folk med en indkomst der er højere end gennemsnittet ofte mener at man skal klare sig selv, og at de ikke kan betale for alle andre der ‘bare ikke gider at arbejde’, men den holdning er faktisk ligeså ussel og forkastelig som Vivi Kier’s (og resten af regeringen’s) holdninger indenfor alle områder der involverer svage og syge medborgere.

Forsøg selv, næste gang en usling uden medlidenhed og tanke for de svage foreslår brugerbetaling for lægebesøg, at spørge vedkommende om hvad de forestiller sig at den indbetalte skat går til.

Udover at være et ret harmløst spørgsmål, er det faktisk også en dybt foruroligende tendens. Ikke tendensen til at seksualisere det meste, men tendensen til at smagsdommere siger i meget faste vendinger hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.

Wulffmorgenthaler laver humoristiske tegninger, ofte med et outreret indhold, hvor de fleste dannede mennesker ikke kan se humoren. Det er der ikke noget usædvanligt i, tørvetrillerne kan jo sådan set bare lade være med at læse tegneserien. Vi andre normale individer kan så sidde og føle os som samfundets bundskrab mens vi morer os.

Nu har Wulffmorgenthaler så lavet en ‘problematisk’ tegning. Det er en tegning der er meget lig billeder af tortur, nemlig fra Abu Ghraib fængslet i Irak, hvor nøgne, bundne fanger med hætter over hovedet blev lagt i stakke, ovenpå hinanden. Og på tegningen er der en fange et stykke nede i stakken der stiller det problematiske spørgsmål : Er jeg den eneste der er lidt liderlig?

Det er jo sjovt. Enig, jeg har aldrig været udsat for tortur og ydmygelser. Men helt ærligt : Hvordan i alverdens riger og lande kan en tegning som beskrevet være med til at hylde tortur og forherlige ydmygelser?

Jeg har en meget simpel påstand : Hvis man synes den er problematisk, så har man et problem. Så rammer tegningen måske mere rigtigt end man skulle tro, og folk der ser problemet er måske typen der ville stille spørgsmålet seriøst i denne alvorlige situation.

Humor er, pr definition, utroligt svær at forklare. Men en lille gylden regel er at den tager enhver given situation, behagelig eller ubehagelig, og sætter en lille hændelse/et enkelt ord eller lignende ind, der gør hele situationen så bizar at man ikke kan lade være med at synes at det er komisk. Og tanken om at en fange kunne finde den beskrevne situation ophidsende er så langt ude at den skaber denne bizarre situation der er komisk.

Alt dette kommer fordi de vigtige og dygtige meningsdannere har fået avisen og Wolffmorgenthaler’s egen hjemmeside til at fjerne vittigheden.  Det er synd og skam, og humor burde kunne have rimeligt frie rammer i det offentlige rum. Og grov humor er ikke ren ondskab eller opfordrer unge til ondskab.

Det er ikke ofte der kommer ros til politikere herfra. Som hovedregel, hvis man undrer sig over hvordan en politiker vil reagere, skal man bare se på hvor der er mest grådighed, egoisme og selviscenesættelse, og det er så som regel den vej politikerne i Dannevang går. Der er sikkert enkelte undtagelser, men med folk som Simon Emil Ammitzbøl og Mette Frederiksen i Folketinget er det svært at se disse undtagelser.

Men idag, i et ekstremt sjældent øjeblik med ærlighed, kom Henrik Sass Larsen, kendt som Bestikkelses-Vicekongen af Køge, til at udtale sig med ægte ærlighed.

Der er en del der mener at Helle Thorning skal gå af hvis hun ikke vinder valget. Hvorfor man ikke lytter til de mange der mener hun skal gå af nu ved jeg ikke, men der er lidt tvivl om hun kan forblive formand for S hvis hun taber til Lars Løkke. Derfor spørger man så Henrik Sass Larsen om der er er behov for en hurtig proces for formandsskifte for at undgå uro hvis de skulle tabe valget. Henrik Ass Larsen’s svar er guld værd….

»Jeg vil slet ikke ind i spekulationer. Det deltager vi ikke i. Skulle det   nogensinde blive aktuelt, er det et spørgsmål for partiets kompetente organer og ikke et spørgsmål, som jeg skal besvare«.

Dette citat er venligt lånt fra Politiken. Og Henrik Ass Larsen indrømmer her at han slet ikke er en del af partiets kompetente organer, hvilket jeg faktisk aldrig har betvivlet. Den tvivl der springer mest frem er tvivlen om hvorvidt der forefindes kompetente organer indenfor Socialdemokraternes rækker.

Tusind tak for din enestående og ikke ofte oplevede ærlighed, Henrik.

Jeg kan næsten fortryde mine ord fra sidst, med at der er meget få reelle nyheder. Der har været en enkelt rigtig nyhed på det seneste, fra Norge, med temmeligt mange dræbte. Og straks ser man pressen gå i selvsving. I Tv-Avisen følger kameraet næsten med helt ned i ligposen. Forsiden af flere aviser, blandt andet Ekstra Bladet, viser Anders Breivik i gang med at skyde børn og unge ned.

Jeg sætter pris på nyhederne. Jeg kan lide at føle mig informeret om den daglige gang i verden, og de dage der er ligegyldige nyheder (i stil med udtalelser af Lars Barfoed og den slags) som hovedoverskrifter er jeg glad, for så ved jeg at der ikke er sket nogen katastrofer. Og jeg mener bestemt ikke at nyhederne skal censureres. Tværtimod, men jeg føler heller ikke trang til at se børn blive skudt ned, eller se deres ansigt lige inden ligposen lynes hen over deres ansigter. Det er at gå for tæt på. Og hvad der skete i Norge er forkasteligt og skræmmende. Men det sætter alligevel lidt tanker igang.

For var Anders Breivik ikke tidligere medlem af Fremskridtspartiet? Et højrefløjsparti, på samme måde som Dansk Folkeparti. Så når man gang på gang kræver at muslimer skal tage afstand fra Islam fordi idioter misbruger religion til at dræbe, kunne man så ikke kræve at Dansk Folkeparti tager afstand fra al højrefløjspolitik? Pudsigt nok generer det Søren Espersen lidt at blive sat i bås med galninge….Gad vide om han er i stand til at vende denne følelse 180 grader når der næste gang er en galning der misbruger Islam til at dræbe folk.

De 2 mest fantastiske folk i denne uge må dog siges at være Søren Pind og Mads Christensen. Disse 2 undskyldninger for menneskelige væsener føler trang til at profilere sig selv på bekostning af dræbte børn og unge, og de korrigerer mine tidligere udtalelser omkring folk der handlede på måder der indikerede at det ikke længere var muligt at synke dybere. Jeg tog fejl, og det kræver bare en Søren Pind og en Mads Christensen at få andre til at indse at det altid er muligt at synke dybere.

Søren Pind er ynkelig, men det er bestemt ikke noget nyt. Når lille Søren ikke ser sit eget navn i aviserne i et par dage, så går han i panik og gør noget som med garanti skaffer hans navn en prominent plads i dagens nyheder. Derfor skynder lille Søren at sammenligne aktivister der forsøger at forhindre skovfældning med Anders Breivik, som dræbte rigtigt mange folk i fredags. Jeg behøver ikke sige ret meget andet end at ord næsten ikke rigtigt kan beskrive den foragt Søren Pind fortjener, og håbe at han står ret alene med sine rabiate synspunkter.

Mads Christensen, derimod, er et lysende eksempel på hvorfor revselsesretten ikke skulle afskaffes. Tværtimod, i hans tilfælde burde den udvides efter at være genindført. At udtale at han ikke forstår hvorfor folkene på Utøya ikke gjorde modstand….At forvente at folk, for de flestes vedkommende børn og unge, skulle gøre modstand mod en bevæbnet mand som lige har skudt deres venner foran øjnene på dem, det siger mere om Mads end om normale mennesker. Det er selvfølgelig beklageligt at nutidens børn og unge ikke er ligeså cool som Mads, men han er heller ikke nem at leve op til. I hans egen verden, ihvertfald, ville Mads have været på øen, set hvad der skete, rejst tilbage i tiden for at opdatere sine kampsportsevner, og derefter roligt og uden anstrøg af panik have nedkæmpet kæltringen der sendte mudder efter Mads og hans farverige sokker. Og alle I der tvivler på Magiske Mads : Han er ikke kun i stand til at reklamere for farvede sokker, Magiske Mads rummer så meget mere end dette. Jeg håber oprigtigt at folk vil spytte på ham for at vise deres foragt for denne ærlige forkæmper for lovliggørelsen af eutanasi.