Pøbelen forstår det ikke.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/minister-afviser-kritik-af-laekket-udkast-de-laeser-det-som-fanden-laeser-bibelen

Pernille er ren! Ren som Rolf! Og alle der kritiserer hendes pragtfulde udspil er bare for dumme, og de kan forøvrigt ikke læse!

Men nok om Pernille. som alle hendes bekendte har det med at sige når hun har talt om sig selv og hendes gerninger i et par timer.

Er det er godt udkast, eller et besparelsesudkast? Svært at sige, men man kan faktisk ret nemt afgøre det. Lav samme ordlyd på et udkast til politikerlønninger.

Blandt andet står der i udkastet, at initiativerne skal “bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne”.

Simpelt, lad os lave et udkast til politikernes lønninger der skal bidrage til at reducere udgifterne. Lad os se hvordan de læser den formulering.

Der står også, at alle initiativerne kan blive droppet, hvis de går imod det overordnede formål at reducere udgifterne på handicapområdet.

Igen, simpelt. Alle lønforhandlinger, goder og ændringer kan blive droppet hvis de går imod det overordnede formål at reducere udgifterne på pampernes lønområde.

– Det, vi gerne vil, er jo at reducere alle de penge, vi bruger på eksempelvis møder, så borgerne meget mere automatisk får tildelt den hjælp og støtte, de har behov for, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Alt for simpelt. Det vi gerne vil er at reducere de penge pamperne bruger unødigt, som en hær af folk der formulerer alt hvad de siger, ekstra løn til dækning af små-udgifter som så stadigt refunderes efter bilag samt sikre at politikerne får den løn de har behov for.

– Det er, fordi vi i dag bruger vanvittige summer på noget, som på ingen måde kommer borgerne til gavn, siger ministeren.

Det var da en ret præcis formulering af lønninger og goder til politikere…

– Jeg er simpelthen ikke enig i den bekymring. For i økonomien på handikapområdet er der nogle fuldstændig vildfarende priser, som ikke giver os nogen form for kvalitet for borgeren, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jaeh, lidt som Pernilles løn. Vildfarende lønninger som ikke giver os nogen form for kvalitet for borgerne.

Når man så læser det som om det drejede sig om politikernes løn, så er det ret tydeligt at det aldrig ville gå igennem, for de ville alle skrige op om stress, hårde vilkår og arbejdsdage på op til 38 timer i døgnet. Medmindre der er en bestyrelsespost der giver lidt penge, naturligvis, så kan den lige klemmes ind i det travle program.

Men det er rart at Pernille toner rent flag : Ingen penge til de unyttige spisere.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.