Normalt er det altid nemt at pege fingre i retning af politikerne (ordet skrives med mest mulig foragt). Men man glemmer ofte at idioter findes alle vegne, også udenfor politik. Rasmus Hansen fra Horsens er en af dem. En buschauffør, og samtidigt en mand der er meget krænkelsesparat. For kvinder kan nemt være utrygge i hverdagen. I stedet for at respektere det og lære hvad alle kan gøre for at forsøge at fjerne den utryghed, har Rasmus en helt anden holdning.
https://www.bt.dk/samfund/rasmus-har-faaet-nok-har-vi-maend-ikke-lige-saa-meget-ret-til-at-gaa-paa-gaden
“»Det ender med, at vi mænd går mentalt ned, hvis vi hele tiden skal overveje, hvornår ens adfærd kan føles grænseoverskridende over for kvinder.«”
Nej føj da, tænk hvis man skulle tænke på om ens adfærd kunne føles grænseoverskridende for andre. Hvorfor skulle han dog tage nogen som helst hensyn eller opføre sig så andre kunne forveksle ham med et sympatisk menneske?
“»Hvis vi mænd først begynder at gå over på det andet fortov, så anerkender vi, at der er noget galt med os, og at vi skal holde afstand,« siger Rasmus, der ikke mener, at det er løsningen på problematikken.”
Ja, hvorfor skal mænd anerkende andres angst, og forsøge at opføre sig anstændigt? Hvorfor skal mænd dog anerkende at der er et problem med en del folks opførsel? Hvis det man gør ikke er hele løsningen men blot en del af den, hvorfor så overhovedet gøre det?
Jeg kunne skrive meget om Rasmus, for han virker som et meget specielt menneske, men bestemt ikke på en god måde. Jeg vil dog nøjes med at skrive en enkelt ting i håb om at det giver eftertanke for andre, som måske ikke er så meget udenfor pædagogisk rækkevidde som Rasmus Hansen er.
Hvis du ikke vil indrette dig det mindste efter hvorvidt du gør andre utrygge eller ej, og hvis du føler det er forkert hvis du altid skal være opmærksom på om du har en grænseoverskridende adfærd overfor kvinder, så er der steder hvor folk som du kan bo, og der er som regel mulighed for en gåtur og at interagere med andre så længe der er en pædagog med, som kan hjælpe dig med din opførsel. For hvis du ikke føler det er et problem at din opførsel ses som grænseoverskridende, og du ikke vil anerkende andres angst, så skal du ikke gå rundt i samfundet uden et menneske der har en uddannelse i at hjælpe folk som dig.
Længere er den faktisk ikke.