En virkelig nyhed

Lars Lokke holder pressemøder for ikke at blive glemt. Men hvem kan glemme den lille svindler der fik partiet til at betale sit tøj?

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-20-loekke-vil-saenke-danmarks-mest-vaeksthaemmende-skat-og-erhvervslivet-jubler

Det er ikke en nyhed at de stakkels firmaer skal have hjælp. Det er lidt af en nyhed at det ikke skal finansieres af de Unyttige Spisere, syge og ældre, som højrefløjen ynder at fjerne hjælp fra. Næh, denne gang skal det finansieres ved at fjerne støtteordninger til virksomhederne, hvilket da er lidt af en nyhed.

Men den -virkelige- nyhed i denne omgang ville være Lokkes ord på at besparelserne skulle findes inden lettelserne blev givet. Det ville da være en fantastisk måde at gøre tingene på, det ville være næsten som en rigtig økonomi for dødelige mennesker.

Men man skal ikke tro på mirakler, Lokke vil nok have travlt med at give til firmaer, især de stakkels banker hvis overskud ikke er 2-cifrede milliardbeløb. De kan jo ikke blive ved med at tjene så lidt.

Posted in Uncategorized | Comments Off on En virkelig nyhed

Nærmest en garanti.

Regeringen vil hjælpe de folk der er i klemme på grund af inflationen. Ikke ved at hæve eksempelvis pensioner med samme sats som lønninger i snit, og heller ikke ved at hæve kontanthjælp eller sygedagpenge, men ved at lade et udvalg se på hvad man kan gøre.

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-vil-have-ekspertudvalg-til-se-paa-inflationshjaelp-til-de-haardest-ramte

Det er det pragtfulde ved et udvalg : De kan fremlægge det de vil, men man behøver ikke at lytte til dem, og man kan “se nærmere på konklusionerne” i mange, mange år. Ingen forpligtelser.

Der er dog en enkelt næsten stensikker garanti ved dette : Udvalget, og en eventuel hjælp, kan desværre ikke nå at gøre noget på denne side af et valg, men når valget er overstået så kommer pengeregnen. Hvis altså regeringen vinder valget, hvilket de fattige hellere må sørge for, hvis de vil have hjælp.

Det er lige så seriøst som alle SF’s annoncer om at gøre valget til børnenes valg. Var SF ikke med til at gøre Mor Mette, alle de dejlige børns statsminister, til statsminister? Hvad er forskellen lige helt præcist, ud over at der nok snart kommer valg så alle løfter er tomme og hule skaller af de ting partierne burde have foretaget sig i tiden mellem sidste valg og nu?

SF må afgjort stå for Selvrespekten Fløj.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Nærmest en garanti.

Et spørgsmål om tillid.

Mor Mette har tillid til “Spark Dem I Hovedet”-Bertelsen. Hvorfor skulle hun dog ikke have det?

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-11-mette-frederiksen-afviser-at-hjemsende-embedsfolk-har-stadig-tillid-til-barbara

“- Det er, når alt kommer til alt, et tillidspørgsmål. Og jeg har tillid både til departementschefen i Statsministeriet, ligesom jeg i øvrigt har tillid til de andre embedsmænd, der er ansat i staten.”

Naturligvis. Barbara har blot gjort det som Mor Mette har bedt hende om, og har du manglende tillid til Mor Mette eller Mester Heunicke, så lev med det. Eller ønsker du ligefrem lig i gaderne? For det er det alternativ Mor Mette ser. Mor Mette eller døde i gaderne. En retorik der ikke ligefrem indbyder til diskussion, for den er Mor Mette så højt hævet over. Hun vil dit bedste, om du vil det eller ej.

Det er et spørgsmål om tillid. Og det er valget, når det en dag kommer, da heldigvis også.

Og en eller anden dag må der da komme et parti der ikke ledes af en kriminel, en nasserøv der får andre til at betale hans tøj eller en blondine med fråde om munden. Der kommer en dag hvor ærlighed kan betale sig indenfor politik. Men nok ikke lige foreløbig, eftersom selveste rigspolitichefen er mistænkt for ulovligheder….Blot ikke af Mor Mette, for hun har tillid til ham eftersom han udfører hendes ordrer uden at tøve.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Et spørgsmål om tillid.

Nyt slogan.

Socialpamperne, tidligere socialdemokratiet, får lidt dårlige meningsmålinger. Selv ikke deres populære slogan til sundhedsvæsenet, “Dø med det”, har gjort en forskel.

Men frygt ikke, til ære for Mor Mette og Mester Heunicke har vi her det nyeste slogan, en sikker vinder i enhver valgkamp. Simpelt, elegant, og en fin opsummering af den politik der er ført de sidste par år. Og dette slogan er personligt godkendt af regeringen.

“Meget mindre Grundlov”.

Det kan da ikke siges meget mere direkte, kan det?

Posted in Uncategorized | Comments Off on Nyt slogan.

Det er da utroligt.

At Datatilsynet ikke helt forstår at Google’s første prioritet er at levere service.

https://www.computerworld.dk/art/261791/efter-datatilsynets-forbud-hvidovre-kommune-forbereder-sig-paa-at-droppe-google-teknologi-i-skolerne

Hvordan kan det være at offentlige myndigheder altid skal se det negative i alt det gode, som Google, Facebook og mange andre gør? Hvorfor kan de ikke bare acceptere at de firmaer er blevet store ved at gøre gode gerninger og bekymre sig om mennesker frem for profit?

Spøg til side, hvordan i alverden kan en kommune forestille sig at alt det gode software fra Google ikke er en del af en forretningsstrategi? Man ligger som man har redt, og offentligheden har måske meget godt af indimellem at lære at alt digitalt ikke er godt.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er da utroligt.

Det er da bare Inger-Logik.

Skaarup, tidligere Volkspartei gruppeformand, er gået over til Inger. Man har lidt nemmere ved at få politikken til at hænge sammen, for der er ingen.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-04-skaarup-skifter-kurs-vil-ikke-laengere-have-danmark-ud-af-eu

Der er så kommet lidt afklaring på hvad Skaarup mener om EU. Ikke meget afklaring, men lidt.

“Når man er medlem af et parti, er man loyal over for det parti og partiets politik, lyder det fra den tidligere DF-gruppeformand. Samtidig siger Skaarup, at han også altid har ment, at Danmark ikke skulle forlade EU.”

Det er da Inger-Logik. Man skal være loyal overfor det parti man er medlem af, og dets politik. Undtagen når man går til Ingernisterne, for pludselig har Skaarup altid ment at Danmark ikke skulle forlade EU. Han skulle have ment det da han var i DF, siger han, men det gjorde han slet ikke. Nu siger han så at Danmark skal blive i EU, og vi må så se hvad han siger hos det næste parti.

Men ingen tvivl, Inger og Skaarup er som skabt for hinanden, og de er slet ikke færdige med at skabe sig.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det er da bare Inger-Logik.

Jamen de andre er værre!

Konservative, det ækle levn fra fortiden der synger højt for ikke at blive glemt, har travlt med minksagen.

https://frdb.dk/artikel/konservativ-om-minksagen-tilliden-udfordres-og-afstanden-%C3%B8ges

Der er kun et enkelt spørgsmål : Hvad er forskellen på at I ikke vil stemme for at undersøge -om- Claus Hjort Frederiksen havde gjort noget ulovligt, og så den gang svineri som regeringen og deres pamperkollegaer gør?

Med regeringen og støttepartiernes konklusion på minkkommissionens redegørelse bliver afstanden mellem ledende politikere og folket endnu større

Enig. Ganske som i sagen om hvorvidt CHF skulle undersøges for lovbrud. I skulle ikke dømme, I skulle erklære at eventuelle ulovligheder skulle undersøges og hvis de fandtes skulle en domstol tage stilling til om der skulle en straf til. Men tilsyneladende har højrefløjen ikke tillid til de danske domstole.

I begge tilfælde dækker man over en ven og undgår at få undersøgt om der er lovbrud. Det kunne klæde partierne at feje for egen dør først, og i det mindste går regeringen og vennerne ikke længere ud og skælder ud over at man ikke undersøger CHF’s ulovligheder længere.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Jamen de andre er værre!

Den logiske løsning

Der mangler hænder i ældreplejen.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/mangel-paa-vikarer-i-aeldreplejen-over-sommeren-vagtplaner-kan

Det er ikke noget nyt, men Mor Mette har 2 ting hun kan (og især vil) gøre. Den nemme, som hun og Mester Heunicke er store fans af, er at spare yderligere på sundhedsvæsenet. Det skal nok løse problemet da det vil føre til færre ældre, og da det især vil ramme de fattige der ikke kan bruge privathospitaler er det en god løsning.

Men vil de virke “menneskelige”, i ordets mest løse forstand, kan de jo gøre det som altid virker : Løbe ud til DJØF-mobilen og hente flere Djøf’ere. Så er der ansat så og så mange flere, og folk kan ikke beskylde dem for ikke at sørge for flere hænder, omend de ikke vil diskutere temperaturen på disse hænder. Der er ikke et problem indenfor det offentlige der ikke kan løses af et ledelseslag mere, det er et faktum.

Er du uenig, så har Mor Mette sandelig også fået et nyt motto. Det gamle, “Lev med det”, var blevet lidt slidt og de gamle skal jo egentlige helst ikke leve så pokkers længe da overlevende ældre faktisk er årsagen til dette problem. Så med stolthed i stemmen kunne hun tidligere i dag præsentere sit nye motto, især møntet på de folk der udgør ældrebyrden, “Dø med det”. Hun forudser selv massiv success, og det forventes at det vil få en del folk til at glemme det med en politichef der bryder loven og andre kedelige ting i forbindelse med Mink rapporten.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Den logiske løsning

Man forstår det ikke.

Hvorfor vil unge mennesker bare ikke være statens nyttige idioter?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/60034-ansoegere-er-blevet-optaget-paa-en-videregaaende-uddannelse-stort-fald-paa

Gad vide om der kan være en sammenhæng mellem denne “nyhed” og resultaterne af strejkerne fra lærernes og sygeplejerskernes side? Måske skulle man se på at man begge gange har løst konflikten ved at lave en lov som ene og alene tilgodeså arbejdsgiverne. Ingen kompromis, ingen rettelse i de vilkår strejken handlede om. Ene og alene en lov bygget på det forslag som lærerne og sygeplejerskernes strejke handlede om.

Det kræver vist en politiker at være i tvivl om årsagen her.

Og på TV2 nyheder kan man så se det talende toilet, Uddannelsesministeren himself, blamere sig selv lidt mere, selv om det er svært at forestille sig.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-07-27-studerende-kalder-ministers-pressemeddelelse-pinlig-rammer-slet-ikke-de-tanker

– Løn og arbejdsvilkår spiller selvfølgelig en rolle. Men det er ikke noget, som vi fører uddannelsespolitik om. Det er noget, der foregår mellem organisationer, arbejdsgivere og lønmodtagere, siger ministeren til TV 2

Det er korrekt….Undtagen lige da lærerne og sygeplejerskerne strejkede. Der foregik ikke mange forhandlinger under strejken, for arbejdsgiverne vidste jo godt at et lovindgreb ville være til gavn for dem, så hvorfor skulle de bøje af. Og som nævnt gik det jo også på den måde : Lovindgrebet som i teorien skulle være en form for forlig tilgodeså kun den ene side, arbejdsgiverne. Så det er virkeligt skabagtigt at lade som om politikerne ikke har noget med det at gøre, de har i høj grad haft meget med de sidste par forhandlinger at gøre.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Man forstår det ikke.

Det må en anden gøre.

Ved Borris i Vestjylland er der kommet ulve. Fantastisk. Og der er lokale med en endnu mere fantastisk holdning, for vil de have erstatning for ulveangreb på fårene skal de sætte et ulvesikkert hegn op.

https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2022-07-24-gentagne-ulveangreb-i-borris-faareholdere-frygter-at-omraadet-bliver-ulvezone

Den lokale fårehyrde og komplette idiot, Annette Rosengaard Holmenlund, Arh, har en holdning til arbejde som er en politiker værdig.

– Hvis man er i en ulvezone og ikke gider sætte ulvesikre hegn op, og man får gentagne ulveangreb, så mister man retten til at få erstatning, siger hun.

Er det ikke fair nok? (spørger journalisten)

– Der er jo ikke nogen, der betaler dig for det ekstra arbejde, du får, så derfor er det vel ikke fair nok, siger hun.

Ja, hvorfor skal hun straffes. Det er lige som når der loves orkan. Der kan det jo godt være at man ikke gider sikre sig at dyrene ikke kommer til skade, så mister man retten til erstatning. Og hun får da ikke løn for at føre dyrene indendøre, så det er vel ikke fair nok. Eller hvis der er en oversvømmelse. Hvis man ikke gider sikre fårene mod oversvømmelse kan man miste retten til erstatning. Man får heller ikke løn for det ekstra arbejde der er med at sikre fårene, så det er vel ikke fair nok.

Man får ligesom det indtryk at tingene er alle andres problem, for Arh gider da i hvert fald ikke arbejde eller belemres med sine får. De må ligesom selv medvirke til at løse deres problemer.

Der er ingen tvivl at finde hos Annette Rosengaard Holmenlund. Hvis området ender som ulvezone, er hun færdig med at have får.

– Det siger sig selv, det gider jeg ikke, siger hun.”

Det er da så altid en god nyhed. Så er der da det færre får der udsættes for Arh og hendes ugidelighed. Jeg forestiller mig at hun snart stiller op for et lokalt parti, bare der ikke er for meget arbejde i det.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det må en anden gøre.