I de gode gamle dage kunne man stole på varsler. Det regnede blod, frøer faldt ned fra himlen, eller alle førstefødte døde. Man var ligesom ikke i tvivl om at det var et varsel om noget dårligt. Onde magter slog sig sammen, og gjorde deres bedste for at skabe ravage, smerte og død blandt mennesker.
I dag er det lidt mere nede på jorden. Alle de gamle varsler er blevet yt, i dag er det enten “BREAKING NEWS” på ekstrabladet eller en kort notits hos DR. Men når man taler om dårlige varsler….
Det går ikke særligt godt i dansk politik, men det der holder ondskaben i skak er at de yderligtgående højrefløjspartier er efter hinanden frem for at samarbejde, mens venstrefløjen er hovedløse kyllinger der ikke ved noget. Det giver en form for balance, og de kan skabe mindre skade end hvis de var enige.
Især de næstmest rabiate galninge, Dansk ‘Folke’ partei og Liberal Saxo Bank, har været uvenner. Heldigvis, må man sige. Hvis ført politik kan kaldes partiernes børn, så tænk på hvilket barn Joachim B Dumsen ville kunne få med Marie Krarup fra Dansk ‘Folke’ Partei.
Men nu skulle frøerne begynde at falde ned fra himlen. Alle tegn på en uhellig alliance er til stede. Villum Christensen fra Liberal Saxo Bank og Mikkel Dencker fra Dansk ‘Folke’ Partei er nu enige. De kan tage hinanden i hånden og synge ‘Skuld gammel venskab rejn forgo’ mens de kyssede hinanden en lille smule. De er nemlig enige om at 97% af alle videnskabsfolk tager fejl, der er nemlig ikke menneskeskabte klimaforandringer.
At en dansk parti, seriøst nok til at være repræsenteret i det danske Folketing, kan finde på at hyre lallende idioter til at udtale sig på partiets vegne er simpelthen ufatteligt. Det er typisk unge mennesker der gør en dyd ud af at hylde dumhed og idioti (se blot diverse reality tv), men danske politikere kan sandelig også.
Og deres sædvanlige forsvar? “Der er delte meninger om emnet”.
Ja, vi er helt enige, der er delte meninger. Men ikke mellem fornuftige mennesker. Der er delte meninger om det på samme måde som at der er delte meninger om jorden er flad eller ej. En lille flok galninge, som forøvrigt nok ville falde fint ind hos højrefløjen, skriver meget på nettet fordi de mener jorden er flad. Er det så ikke også grund nok til at Dansk ‘Folke’ Partei og Liberal Saxo Banks ordførere kan hævde at jorden er flad? Jo, såmænd, det er jo samme argument der bruges, nemlig at der er tvivl om det.
Er Dronning Elizabeth et rumvæsen? Det kan man ikke udelukke, da der er delte meninger om emnet. Er flyenes kondens bag dem i virkeligheden kemikalier som regeringer spreder for at skade befolkningerne? Ja, det kan da ikke udelukkes, for der er delte meninger om emnet. Fordi 1-3% af en befolkning mener noget bindegalt er det ikke ensbetydende med at der er delte meninger om tingene. Det betyder at 1-3% skulle have deres skolepenge tilbage.
At dansk politik længe (siden 2001) har været en anstalt for opmærksomhedskrævende grådige pampere er ingen hemmelighed. Men at de ligefrem finder de dummeste iblandt sig og udnævner dem som ordførere er godt nok utroligt. Nu kan vi kun vente på at et af de 2 dummeste partier i folketinget henter Peter Madsen ind til at fortælle om straframmer eller kvinderettigheder. Måske søfart.
Og lige et enkelt citat fra DR.
“I 2013 kom et tværgående studie af cirka 4000 videnskabelige artikler publiceret over 20 år frem til, at 97,1 procent af klimaforskningen vurderer klimaforandringerne til at være et resultat af menneskelig aktivitet. Ud af de tusindvis af artikler stillede kun 83 spørgsmål ved den videnskabelige konsensus.”