Liberal Saxo Banks vragede ministeremner, kompetente i en grad der retfærdiggør at udefrakommende skal hentes ind til posterne, er bange for at blive endnu mere oversete end de allerede er. Joachim Trump udtaler sig i tide og utide for at folk husker ham, danmarks uforglemmelige tidligere kuglestøder med meninger om alle offentlige ydelser undtagen dem der har betalt hans hverdag hele hans liv. Og nu Henrik Dahl, manden der er uddannet til arbejdsløshed og offentlig forsørgelse, først som evighedsstudent dernæst som medlem af folketinget.
I dag er Henrik Hjernedahl en mand med en mission. Det er vigtigt at stå imod Erdogan (tyrkisk diktator) når denne vil afholde valghandlinger i andre lande.
“Derfor er Holland nødt til at sige: Hertil og ikke længere. Siges der ikke nej nu, vil Erdogan drage den lære, at han godt kan betragte den tyrkiske diaspora i Holland som sine borgere slet og ret – og derfor ikke behøver at tage nogen som helst hensyn til, at diasporaen bor i en suveræn stat.”
Jeg siger vi skal tage den endnu et skridt videre….Send sociologerne! Det ville være mere humant at sende jægerkorpset, enig, men nu er vi nødt til at sætte foden ned (og skære i de offentlige udgifter). Tænk på det : Erdogan får sociologerne, og vi andre bliver sandsynligvis fri for at høre på dem, og når de er i udlandet kan man fjerne de offentlige ydelser. Alle vinder, undtagen Erdogan.
Retfærdighedsvis skal det siges at der nok findes en sociolog eller 2 der er fornuftig. Men ligesom den ekstreme højrefløj som Liberal Saxo Bank tilhører, kræver jeg at disse sociologer tager kraftig afstand fra Henrik Hjernedahl offentligt, ellers erklærer de sig automatisk helt enige med ham. Præcist ligesom alle muslimer elsker terrorister medmindre de offentligt tager kraftigt afstand fra terrorister og terrorhandlinger.