Den sidste uges tid har man med fornøjelse kunnet følge med i en desperat person og hans kamp mod et uretfærdigt system.
Stakkels Adolf Day Poulsen er kommet i problemer fordi kritik af læger skal offentliggøres når det drejer sig om at man modtager kritik 3 gange inden for en periode på 5 år. Nu menes Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at være ret neutralt, og bestå af folk der i det mindste er marginalt kompetente, i stærk modsætning til Adolf Day Poulsen.
Men hvad er forsvaret fra Adolf Day?
“- Der er tale om alvorlige lægelige fejl hos Patientombuddet og at Patientombuddet i hele tre sager har demonstreret, at de ikke følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og på dette grundlag udtaler fejlagtig kritik af mig”, skriver Adolf Day til BT. Selvfølgelig er der ikke nogen grund til at kritisere så perfekte folk som Adolf Day. Hvem husker ikke den perfekte kronik hvor Adolf Day efterlyste en diktator, kaldet ‘en stærk mand der kan gennemføre ting’, eller den smukke udtalelse ‘Uden muslimer var der ikke terror i europa’, selv om folk med Adolf Day’s begrænsede intellekt skulle kunne huske Breivik, som tilhørte samme paranoide højre-fløj som Adolf Day selv bekender sig til.
“Jeg finder, at min retssikkerhed som læge er alvorligt truet, når jeg skal modtage kritik af mit arbejde på et helt forkert grundlag”, citerer BT ligeledes fra Adolf Day’s mail. For hvad bilder de sig dog ind, disse eksperter? Udtale kritik for højre-fløjens fornemste frontkæmper, personen (der bruges bevidst ikke ‘manden’ når det drejer sig om Adolf Day) der får Joachim Trump og Anders Mæhmuelsen til at virke rationelle og sympatiske? Dette er et komplot, for alle der udtaler kritik af personen Adolf Day render venstrefløjens ærinde og er med garanti kun efter ham fordi han siger sandheden i sine efterhånden berømte klummer i aviserne.
“’Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen, at udvise større omhu i sit fremtidige virke,’ står der i en af de offentliggjorte kritikker.”, skrives der i BT, som takkes for citaterne her. Det er en meget mild kritik, må man sige, for når man er på Adolf Day’s niveau er det ikke nogen større kunst at udvise større omhu. Starter man på tilstrækkeligt lavt niveau som personen Adolf Day, er det ingen kunst at forbedre sig.
Det der er fascinerende er ikke så meget kritikken, den er meget forventelig. Men det Morten Bødskov’ske svar, nødløgnen, er meget klassisk blandt politikere. Laver de fejl er det ikke noget de selv er skyld i. Det er ‘indsæt betegnelse for kritikerne’ der er skyld i det hele. Kritikken skydes tilbage mod dem der har udtalt kritik, selve kritikpunkterne levnes ikke noget plads. Adolf Day er uenig, men han vil hellere skrive om sine kritikere end om hvorfor han ikke synes kritikken er rimelig. Der skal immervæk en del til for at få indskærpet at man skal udvise større omhu i sit fremtidige virke.
Konklusionen er klar, udover den konklusion alle Alvinister nåede til for meget længe siden, nemlig at Adolf Day er en lallende idiot. Adolf Day vil ind i politik. Men istedet for at rette henvendelse til et parti og risikere et nej, da nederlag ikke eksisterer i Adolf Days univers, vælger han at demonstrere sine evner indenfor fornægtelse og sin mangel på evner indenfor sit erhverv. Begge evner som skattes højt hos højrefløjens partier, både de blå og de røde indenfor denne fløj.
Tillykke, Adolf Day, du er nu startet på vejen ind i politik. Skynd dig at stoppe dit virke som ‘læge’, så behøver du heller ikke bekymre dig om at udvise større omhu fremover.