Der har lige været kongres, årsmøde eller generalforsamling for endnu et parti. Endnu et levn fra fortiden, Socialdemokraterne, var forsamlet for at klappe hinanden på ryggen og fortælle hinanden at de gør det så godt for de svageste.
Ja, de svageste af de rige, altså. Skattelettelserne de skaffede som noget af det første i deres sidste regeringstid var da gået godt. Bevares, der var ikke råd til både skattelettelser og velfærd, som Helle galede op om, men velfærd er jo noget man kan give som almisser senere.
Og navnet skulle skiftes. Siden 2002 har de heddet socialdemokraterne, istedet for socialdemokratiet, fordi det skulle vise at de var mennesker, ikke et -krati. Så må man så gætte hvad grunden er til at gå tilbage til -demokratiet.
Og så kom det finurlige svar. Eller, svar var det sådan set ikke. LO pampernes formand, Lizette, var for en gangs skyld ude for at aflede opmærksomheden fra hendes pension, og fortalte at hun var sikker på at Das Partei ville fjerne kontanthjælpsloftet hvis de kom til magten efter næste valg. Og så kom det uldne svar der er en ægte politiker (ordet skrives med mest mulig foragt) værdigt. “Lur mig om ikke Lizette har ret”, sagde Pigen Bag Ballonen, SkoleSkrigeren med Dobbeltmoral, Mette selv. Er det et ja eller nej til at de vil fjerne kontanthjælpsloftet?
Der er kommet 2 nye regler for politikere. Den ene er at undlade ethvert tydeligt svar. Tydelige svar er svar man kan stilles til ansvar for. Så svar på en måde så der ikke er noget at hænge nogen op på, så kan man altid svare at det var det modsatte man havde ment. Den anden regel er at det er bedre at fortælle hvad der er galt med andres politik, fremfor at fortælle hvad ens egen politik er.
Se engang på Henrik Sass. En mand der ofte er i pressen, men sjældent fortæller ret meget om hvad Socialdemokrater….demokrati….pampernes politik rent faktisk er. Det er fint at Henrik Nass vil fortælle os at venstres politik er ond, led og skaber et værre samfund. Men det kunne da være fantastisk at høre hvad der skal til istedet for, eftersom det så må være socialdemokratern…demokrati…pampernes officielle politik, medmindre de selv vil betragtes som onde og lede.
Dagens vittighed må så være politikernes respons på den årlige måling på troværdighed, hvor politikere pudsigt nok altid ligger i bunden. Til deres egen store forundring, naturligvis.