Pest. Krig. Økonomisk ruin. Invasion fra Mars!
Der har ikke manglet historier om hvad der sker når England træder ud af EU. Som en vittig studievært spurgte Cameron om; “Kommer den verdensomspændende økonomiske krise før eller efter 3. verdenskrig?”.
De dør allesammen. Så simpelt er det. De må ikke længere rejse ud af England, de må ikke snakke med rigtige europæere, og vi stopper alt internet- og telefontrafik til og fra England. Derefter bygger vi en 40 tommer stål mur rundt om deres ynkelige lille ø, og så har vi et sted hvor de rigtige europæere kan dumpe deres affald, også det menneskelige.
Eller også sker der ikke noget helt vildt på langt sigt? Det kan være det blot er et råb om frihed i et fængsel af korruption og galskab? Der kommer da lidt tumult, lidt økonomisk virak og lidt ballade rundt omkring. Men mere end det? Tvivlsomt. Mon ikke der stadigt er noget der hedder NATO til at sørge for en militær union, også efter i dag? Mon ikke der går omkring en måned, og så har de tapre, modige og ærlige politikere fra EU fundet en løsning, som er trist og forfærdelig, men det bedste de kan lave med så kort varsel : England fortsætter i EU, men som partner, ikke fuldt medlem. Det betyder at de kan vælge at undlade at implementere EU regler, men helt tilfældigt vælger Cameron at implementere det hele.
Mon ikke de små pampere finder en måde at bibeholde deres fede lønninger uden ansvar på? Mon ikke de sniger sig uden om denne afstemning. Selvfølgelig kan det være at det medfører ægte demokratiske reformer indenfor og udenfor EU, og fremadrettet skal det blot være en handelsunion. Men det er nok lige så sandsynligt at finde en ukendt stamme af enhjørninger der har levet i fred på en mark på fyn siden Edens have.
Eller også sker der en Danmark – Det vil sige at politikerne vælger simple områder hvor de siger : “Det var på disse områder befolkningen var imod”, uden at spørge befolkningen, og så kommer der en ny afstemning med små rettelser, men ikke noget rigtigt vigtigt. Lyder det usandsynligt? Danmark 1992-1993, og Lissabon traktaten, stemt ned i Frankrig og Holland i 2005, hvor man så lavede en ny traktat man ikke behøvede at stemme om. Vel at mærke en ny traktat, hvor forfatteren til den oprindelige traktat sagde var nøjagtigt den samme som hans, bare med et par omformuleringer. Hvor er demokratiet i det?
Fremtiden bringer nok lidt tumult, men det skal nok stabilisere sig, og indtil da skal der blot lyde et stort Tillykke til England herfra.