Det store afsavn.

Det er snart et par uger siden at Liberal Saxo Bank blamerede sig sidst. De har åbenbart ment at det er bedre at være stille og lade folk tro man er idiot end at tale og bekræfte denne mistanke.

Men takket være Mette Bock kan man næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet igen.

http://www.bt.dk/politik/la-profil-revser-dsb-medarbejdere-paa-facebook-hun-kendte-bare-ikke-sandheden-bag-

Ja, det er simpelthen for dårligt. En hel person til at sørge for at de andre 2 kommer hjem i live dag efter dag. Spild af penge, siger Saxo Alliance bare! Der er jo nok af østeuropæere der vil være glade for at arbejde ved banen, så istedet for at se på det som dødsfald, så skal man se på det som job-rotation når den ene efter den anden dør. Og, som Joachim B. Dumsen siger, så vinder alle jo ved det, ligesom når stewardesserne bliver underbetalt.

Ja, undtagen altså dem der dør eller stewardesserne, men de tæller ligesom ikke rigtigt når man er ansat i Liberal SaxoBank. Der er ihvertfald ikke nogen af deres ‘medlemmer’ der bekymrer sig om andre, det skal de ikke have skyld for.

Så kommer det finurlige : Beklager Mette Bok så? Nej, der kommer bare lidt mere brok fra Bok vedrørende at det må være muligt at effektivisere. Så siden det er så stort et problem for Bok, så skal vi da næsten give hende nemmere måder af effektivisere på….

Politiarbejde i forbindelse med politikere : Uanset trusler og risici, så er 1 betjent nok. Det kræver kun en enkelt betjent at tilkalde hjælp, så hvorfor er der flere end det der bevogter statsministeren? Hvorfor er der mere end 1 vagt på Christiansborg? Kræver det ikke kun en enkelt mand at tilkalde hjælp? Med Boks egne ord tillader jeg mig at stille et enkelt spørgsmål : Er det den mest effektive måde at få denne opgave løst på?

Eftervederlag : Hvorfor skal der betales eftervederlag til politikerne? Der er da private lønforsikringer der træder til når man bliver arbejdsløs. Staten betaler fuld løn i op til 18 måneder, uden at få noget for pengene. Jeg tillader mig at stille et enkelt spørgsmål : Er det den mest effektive måde at få denne opgave løst på?

Gratis togrejser for folketingspolitikere : Hvorfor skal de have dette betalt når de alligevel får hjælp til bolig i København når de skal have dobbelt husførelse.  Jeg tillader mig at stille et enkelt spørgsmål : Er det den mest effektive måde at få denne opgave løst på?

Offentlige støttekroner til sportsfolk : Hvorfor går et rigtigt mandfolk som Joachim B Dumsen ikke sammen med Mette Bok og stopper denne skamløse smiden om sig med andres penge? Klynkerne, de syge og arbejdsløse, skal aldrig føle sig sikre når BokDumsen går på patrulje, hvorfor skal sportsfolkene?  Jeg tillader mig at stille et enkelt spørgsmål : Er det den mest effektive måde at få denne opgave løst på?

Hermed et par ideer til Mette Bok. En dag, når hun føler for det, synes jeg hun skal tage med et rigtigt menneske ud og arbejde. En mand der enten går lige ved sporene ved DSB, eller er ved at udføre vejarbejde, og så se om der er brug for al det sikkerhed. Og skulle uheldet være ude og sikkerheden for utilstrækkelig, så ville en tilskadekommen Mette Bok ikke være noget stort offer. Det ville være en effektiv måde at få løst en opgave på.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.