Det er selvfølgelig Anders Dumuelsen vi taler om. Manden der var så sikker i sin sag at der enten kom skattelettelser inden påske, eller også kom der valg. Ja, hvis der ikke kom skattelettelser inden grundlovsdag, så blev der ihvertfald valg. Eller også kommer der ihvertfald 100% sikkert valg hvis der ikke kommer skattelettelser inden jul. Eller også kommer der ihvertfald debat. Måske.
Supermand, Anders Dumuelsen, som mener at det er bedre at betale narkogæld end det er at gå til politiet, er igen ude med riven efter det offentlige. Der er nu et ‘legetårn’, som hans forældre har været med til at bygge, som nu er ulovligt.
“Ulovligt? What? 3 pæle gravet ned i jorden og nogle planker på tværs. Banket op for mange år siden af forældre i grundejerforeningen, hvor jeg boede og hvor jeg bor. På vores privatejede fællesareal.”
Når det er privatejet, så skal andre ikke blande sig. Om man så laver bladan-blandings-prøvesmagning, så skal det offentlige bare holde snitterne væk. Ellers skal Andersdrengen nok lufte sin forargelse offentligt. Nøjagtigt ligesom dengang Carl Carl Carl Holst Holst Holst skulle have endnu flere penge. Forargelsen kendte ingen grænser, så længe man kunne nøjes med at fortælle på de elskede sociale medier hvor forarget man var. Siden har der manglet en del handling, men det er nok det gode ved Liberal Saxo Bank. De har magt som de har agt, hvilket er et absolut minimum. Det kan man se på hans stålsatte blik når han forklarer journalister hvor mange stemmer der skal til et flertal på Christiansborg.
Jeg tror da de fleste er temmeligt ligeglade med det legetårn hvor Anders Dumuelsen sad som dreng. Om det er lovligt eller ulovligt, eller om det bliver plantet til eller ej. Men kunne man ikke nøjes med at lufte sin utilfredshed når man var mand nok til at forsøge at ændre tingene? Når man nu ligefrem sidder i folketinget og kan stille forslag.
Hvis Dumuelsen brugte lige så lang tid på at ændre det han er utilfreds med som han bruger på at opdatere sine sociale medier, så kunne det være der kom handling bag ordene. For eksempel nye regler for minister eftervederlag og lignende. Men forargelse er bare så meget nemmere at håndtere når man kan nøjes med at skrive det, og ikke rent faktisk skal gøre noget ved det.