Der er for tiden mange flygtninge i Danmark, og en del af debatten om dem er vedrørende økonomi. DA, bagmændene bag store mænd som Sorte Neergaard og mange ligesindede, er meget glade for at blande sig i debatten, for de vil rigtig gerne gøre noget godt for Danmark. På trods af at Sorte Neergaard gladeligt udtalte at ‘Danmark er lidt af et taberland’, så er hans største ønske at få lov til at give noget igen. Såsom til DA, de gamle kammerater, de sorte venner, ligesom de også hjælper ham.
Sorte Neergaard, manden der med sin tilstedeværelse og udnævnelse til minister bekræfter at Danmark er blevet lidt af et taberland, udtaler sig nu gerne om hvordan man kan spare samfundet for udgifter.
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8406466/fire-flygtninge-der-kommer-i-arbejde-giver-en-million-kroner-til-samfundet/?ref=eblistermest
230.000 kr for hver flygtning i arbejde. Mindre udgifter til boligsikring, børnesikring og alle de andre tilskud Klynkerne i dagens Danmark får. Det er da tal der er til at tage og føle på. Og sammen med vennerne fra DA er jeg helt sikker på at Sorte Neergaard allerede har den næste beregning liggende i skuffen. Den ovennævnte beregning er kun første trin. Nu skal folk forstå at økonomien gavnes af at få folk i arbejde.
Næste beregning er på hvordan samfundet får en stor gevinst af at ansætte flygtninge og indvandrere på særlige vilkår. På Neergaard’sk betyder det til en mindre løn, det man også kalder en indslusningsløn. Tænk på det. Lidt mindre løn og vupti, så tjener samfundet 230.000 pr mand. Det er jo sund fornuft når man er arbejdsgiver. Alle er glade, og med Joachim B. Dumsens egne ord (når han ikke skriger op om et par flade), så er det sund fornuft for alle, ligesom når han taler om Ryanair og deres vilkår. Det er jo Klynkerne man sparker på, og det er lidt ligesom popcorn. Når man først er startet kan man næsten ikke holde op igen.
Glemt er det at en lignende ordning med lavtlønsjob der skulle introducere indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet er prøvet i Tyskland. Ingen success. Det fastholder folk i lavtlønsjobs, og efter 3 år er 61% stadigt i et ‘introduktionsforløb’ på arbejdsmarkedet. Men arbejdsgiverne sparer på lønudgifterne.
Glemt er det at der er en mindsteløn i Danmark. Bryder man den kunne man godt få det indtryk at mange arbejdsgivere, folk hvis talerør netop er DA og Sorte Neergaard, øjner en mulighed for at presse lavere løn ned over hovedet på de ansatte. “Ja, desværre kan jeg ikke blive ved med at give dig din nuværende løn, jeg kan jo ansætte en flygtning til 1/2 pris”. Hvordan det giver en gevinst for samfundet at presse alle de ansattes løn ned, det er lidt svært at se. Men arbejdsgiverne sparer på lønudgifterne.
Glemt er det at en særlig lav løn hurtig vil blive den nye norm. Det kan da godt være at flygtninge gerne vil ind på det danske arbejdsmarked, men hvis Sorte Neergard Junior så starter et rengøringsfirma med lavtlønnet arbejdskraft, hvor der dermed kun er ansat folk på indslusningsløn, hvordan introducerer det de ansatte til arbejdsmarkedet, når de kun møder andre folk der skal lære hvordan arbejdsmarkedet er, men ingen at lære fra? Det giver ikke rigtigt mening. Men arbejdsgiverne sparer på lønudgifterne.
Men hvad kan man så gøre?
Ja, istedet for at starte alle mulige forhandlinger op, alle mulige spil for gallerierne og alle mulige undskyldninger med det ene formål at spare arbejdsgiverne for nogle lønudgifter, hvad så med at ændre på den anden side? Hvad med at opdrage arbejdsgiverne til at de måske ikke kun skal se på bundlinjen? Selvfølgelig skal de generere et overskud, men behøver det at være 412 milliarder istedet for 410 milliarder (fiktive tal). Start en holdningsændring hos arbejdsgiverne, så de beholder virksomhederne i Danmark. Hvis en virksomhed giver 700 millioner til ejerne om året, men de kan opnå 702 millioner ved at flytte til Polen, så gør noget så det ikke er så attraktivt. Ikke skattelettelser, selvfølgelig (jeg kunne allerede høre Liberal Saxo Bank skrige af jubel).
Hvad med at chefer kun må tjene 10 gange de ansattes gennemsnitsløn? Ja, det er ikke praktisk muligt, men det kunne da gøre meget for ikke at smide al produktion til Polen eller Asien.
Hvad hvis man kunne påvirke virksomhedsejere til at tage et ansvar overfor Danmark? Man har kunnet påvirke folk til at spritkørsel ikke længere er så in som det har været, skulle man ikke kunne forklare at udflytninger af virksomheder er cirka lige så fornuftigt som spritkørsel?
Man kunne indføre noget så simpelt som en regel om at man skal oplyse hvor varer er produceret, eventuelt under hvilke forhold? Det er så ufatteligt beskæmmende hvordan mange folk skriger op om bedre rettigheder til andre, bedre løn, mere medmenneskelighed, hvorpå de går ud og køber nye bukser til 100 kr. Folk må tage et medansvar for det. Idioterne kan man aldrig nå, de køber buræg ud fra argumentet om at de ikke er ansvarlige overfor hønen, eller Foie Gras fordi deres smagsløg er mere vigtige end hvordan levende væsener behandles (ikke sandt, Adolf Day?). Det kan ikke ændres. Men alle Alvinister er hermed forpligtet til at gøre bare en lille smule for at tage et ansvar. Undgå varer fra firmaer der pisser på samfundet, det vil sige undgår at betale skat. Det er nemt, idag kan man se firmaernes skatteindbetalinger. Vælg varer fra steder der behandler både ansatte og dyr ordentligt. Lad nu være med at købe de buræg. Det kan godt være man sparer 1 krone pr æg. Hvor mange æg spiser du om ugen? 10? Kan du ikke undvære 10 kr om ugen?
Bud nummer 18 : Du har selv et ansvar for hvad du som forbruger anskaffer dig, og hvordan det er produceret.