Løgnene går igen.

Gentager man en løgn mange gange nok, bliver det til en sandhed. Bare se på USA, og historien om at Saddam arbejde sammen med Bin Laden.

Så var der Komiske Ali, som fra Bagdad måtte råbe “Der er ingen kampvogne i Bagdad” for ellers kunne folk ikke høre ham for larmen fra kampvognene.

Og så er der Gåsedronningen og Jacob Ellemann.

Gåsedronningen har talt med BBC i forbindelse med flytningen til England. Til England : Undskyld, men hellere Jer end os.

http://www.dr.dk/nyheder/politik/thorning-til-bbc-danmark-var-et-meget-generoest-land-da-jeg-var-statsminister

Gåsedronningen taler gerne og længe om sine egne gerninger og sit eget ædelmod. Hvodan hun sympatiserer med pøbelen, og hvordan hun er ræverød, mens hun gerne og helst fortier at hun er blå. Ihvertfald ifølge Corydum.

“Vi må huske, at Danmark, særligt da jeg var statsminister, er et meget generøst land”, udtaler hun, uden den mindste rødmen.

Det er muligt hun endda selv tror på det. Eller rettere, folk har nok forskellige standarder. For ja, Gåsedronningen var generøs. Ikke alene sænkede hun topskatten, hun sænkede sandeligt også selskabsskatten. Gode gaver til de som har meget. Derimod var hun jo så nødt til at spare andre steder for at få råd til at være så generøs, så regeringsgrundlagets tekst omkring 1% af BNP til udviklingsbistand blev aldrig rigtigt til noget. Men som de andre blå gjorde Gåsedronningen det eneste sjove for en politiker : Hun sparkede nedad. Lod de fattige betale, for omend folk døde af sult og millioner blev fordrevet fra deres hjem (og sandelig om ikke en del af disse står i Danmark nu, til stor sorg for alle politikere), så var det jo vigtigere med lettelser i topskatten, det kunne enhver blå jo se.

“Hvis alle gjorde, som vi gjorde, da jeg var statsminister, ville verden være et meget bedre sted”. Adolf Day har fået en konkurrent i selvoptagethed. Ville verden være meget bedre hvis flere lande pissede på de svage mens de med rund hånd sænkede selskabsskatten og topskatten? Ville verden være meget bedre hvis alle lande sænkede understøttelsen, forlængede genoptjeningskravet og stod i kø for at sprede EU propaganda? Ville verden være bedre hvis alle andre leasede en bil i udlandet fordi ens eget land var for dyrt? Ville verden være et meget bedre sted hvis alle andre svigtede nærmest alle valgløfter? Ville verden være et meget bedre sted hvis alle andre svigtede den kollektive trafik og løftet om en betalingsring? Ville verden være et meget bedre sted hvis alle andre også solgte ud af energiselskaberne til underpris, for at lade pengene havne i skattely? At kunne sige de ord Gåsedronningen gjorde her, uden at rødme det mindste, siger mere om dagens politikere end noget som helst jeg kunne sige. Idag, ligesom da hun var statsminister, er hun skingrende vanvittig og uden nogen form for realitetssans.

“Det eneste, der virkelig betyder noget for mig, er, hvordan vi kan ændre børns liv.” Såsom flygtningebørn som fik og får lov til at drunke i middelhavet. Denne sætning er det eneste ærlige i Gåsedronningens interview, omend ikke på den måde hun nok mente.

Så har vi Jacob Fælemand. Et pragteksemplar af en politiker. Løgn er dagens middag, skyllet ned med masser af skattepenge til kammeraterne. Fælemand blev interviewet af CNN omkring regeringens plan om at lade flygtninge betale for eget ophold. Adspurgt hvorfor Danmark vil tage smykker fra folk, svarer Fælemand “»Vi har ikke tænkt os at tage smykker fra folk. Det er uhørt, det ville vi aldrig gøre.«”

http://www.politiko.dk/nyheder/ellemann-til-cnn-det-er-uhoert-det-ville-vi-aldrig-goere

Havde han været Pinnochio, havde han smadret kameraet med sin næse på det tidspunkt.

Inger Støjmere har blandt andet udtalt at politiet skal vurdere smykkers værdi. “Jeg tror godt, de fleste kan vurdere, om noget er 1.000 kroner værd eller 20.000 kroner værd, men hvis man er i tvivl, kan man enten få smykket vurderet, eller også kan man lade være at konfiskere det”, udtaler hun blandt andet. Sær udtalelse, for hvorfor få smykker vurderet hvis det er uhørt at tage smykker fra folk, hvilket er noget den danske regering aldrig ville gøre (ifølge Fælemand).

Opråb til de danske pampersvi…politikere : Prøv med sandheden. År efter år efter år kommer der troværdighedsmålinger, og år efter år efter år dumper I. Kan I ikke selv se hvorfor? Kan I ikke godt selv indimellem, når I står alene på badeværelset og kigger i spejlet og ser Jeres egne gerninger, tænke at det kunne være værd at prøve med ærlighed fremfor bedrag, løgn og utroværdighed? Hvordan ved man at en politiker lyver? De udtaler sig.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.