Idag oprandt den store dag. I dag var Lars Lokke tilsyneladende ædru. Ja, han har tidligere været ædru, siges det, men idag stod han frem med sit brede smil, sine brede skatteyderbetalte påklædning, og en skummel plan på resterne af hjernen.
Hetzen stopper nu, erklærede en af Danmarks største successhistorier indenfor aktivering, hvor tapre socialrådgivere hjælper alkoholikere med at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Hetzen som Lokke omtaler er selvfølgelig den brutale, ondskabsfulde og totalt urimelige hetz der har kørt mod de stakkels landmænd i årtier. Nu skal det være slut, de skal ligestilles med deres tapre kolleger i Tyskland og Sverige.
»Det er på tide, at dansk landbrug bliver taget alvorligt og får fair vilkår. Jeres krav er jo egentlig bare, at I ikke vil stilles ringere end jeres kolleger i andre lande. I vil gerne operere på markedsvilkår og producere på lige vilkår,«
Nu bliver det så ikke engang tilnærmelsesvis spændende at se om man vil arbejde for at tyske og svenske landmænd skal tage mere hensyn til miljøet, eller man vil tillade danske landmænd at forpeste planeten efter forgodtbefindende. Fair vilkår, siger Lokke. Men fair gælder vel også miljøet?
“Han understregede flere gange i sin tale på L&F’s delegeretmøde, at erhvervets vilkår hidtil har været for dårlige. Han lovede, at regeringen inden jul vil fremlægge en landbrugs- og fødevarepakke, som på en lang række områder vil forbedre erhvervets vilkår.” Citat fra Finans.dk om udtalelser fra Lokke.
Hidtil har været for dårlige? Har den blå regering der regerede mellem 2011 og 2015 virkeligt nået at forpeste hele arbejdsmiljøet indenfor landbruget? Er det virkeligt lykkedes for en ellers ikke imponerende regering, der var ude af stand til at foretage sig det mindste uden at ødelægge dobbelt så meget, at ødelægge et helt erhverv?
Fair vilkår, Lokke. For er det fair at 25.000 smågrise dør hver dag? Er burhøns fair? Er det fair at man, stik imod loven, halekuperer grise som første valg, istedet for at forsøge andre løsninger først? Er det fair at man, uden at have undersøgt det nøjere eller testet det på sig selv, kan erklære at bedøvelse inden kastraktion gør mere ondt end selve kastreringen, og at man derfor kastrerer grise uden bedøvelse? Landmænd der gør disse ting er jo syge individer, hvorfor gør regeringen ikke noget for de stakkels mennesker istedet for at bekymre sig om simple marker?
Som de Konservative Folkeminder sagde op til de sidste par valg : Mennesket først. Så brug nu pengene på at helbrede de syge landmænd istedet for at mishandle naturen, tak.