2 dage uden omtale. 2 dage uden dette sus af glæde over at blive taget seriøst, uden at kunne se sig selv på nettet. Det må være frygteligt for en reality-stjerne fra Paradise Hotel, men det er sheriffen af Nottingborg’s største mareridt. Nu går den heller ikke længere! I dagevis har han grublet, tænkt over hvilke visdomsord og gode ideer han nu skulle belemre den danske befolkning med.
Og nu kom ideen så. Udover for milde straffe for voldtægt, hvad er så det fornemste problem en justistsminister kan stå med? Eller rettere, det fornemste problem en liberal dåre med hjerne som en gennemsnitlig senil regnorm kan stå med? Mediernes løgne. I årevis har medierne kørt hetz mod seriøse politikere som Søren Svind, Lokke, Fjogh og alle de andre Store Politikere indenfor Medmenneskelighedens Orden, Højrefløjen. I årevis har de skreget om løgne i forbindelse med Irak krigen, løgne omkring drukorgier med Søren Svind og Lokke som eneste deltagere, og i årevis har de sagt at Søren Svind og meningsfællerne ikke formår at tage sig af de seriøse problemer Danmark står overfor. Men nu skal han vise dem.
Efter Søren Svinds overraskende fornuftige ide om at øge straffen for voldtægt starter han en kampagne der skal øge straffen for at bringe urigtige oplysninger i medierne. Ikke for politikere, selvfølgelig, de har jo al ret i verden til at lyve. Og hvis de endelig afsløres er det jo bare en nødløgn, takket være den person som Søren Svind og resten af Løgnefløjen i dansk politik hemmeligt kalder Sankt Bødskov for denne ide.
Om det er rigtigt eller forkert at straffen skal øges ved jeg ikke. Jeg er faktisk også lidt ligeglad. Men hvor ville det dog klæde en ordentlig politiker at tage sig af de store problemer først, og hvis man endelig ville straffe løgne og halve sandheder, så skulle man sørge for også at straffe politikere for det samme.
“»Min holdning er, at der har været for mange eksempler på, at medierne er gået for langt, og der er behov for at se på, om konsekvenserne over for medierne er tilstrækkelige. Derfor kommer vi til at gøre noget på det her område. Vi vil grundlæggende bygge på beslutningsforslaget,« skriver Søren Pind i en mail til Berlingske.”
I Søren Svinds hjerne, eller hvad vi nu skal kalde den legemsdel han benytter til både at sidde på og at tænke med, er der ingen eksempler nogensinde på at politikere er gået for langt. Irakkrigen var et eksempel i ærlighed, og truslerne omkring besparelser hvis vi stemte nej til euroen var blot en sandfærdig advarsel.
Det helt store nummer kommer så når vi ser første eksempel på et medie der straffes for at viderebringe de løgne en politiker udtaler. Så er Søren Svinds lille verden atter i balance.