Normalt skal jeg spekulere en lille smule over hvad der skal skrives. Men som tiden går bliver det nemmere og nemmere, og i disse dage er der ikke meget problem i at finde emner. Takket være dagens politikere skal jeg ikke engang gøre grin med dem, det gør de helt selv. Som Margrete Vestager. Hun har lige været med til at vedtage en genoptagelse af håndværkerfradraget. Og udtalte i den forbindelse at ‘den blev fjernet fordi de troede der ville være kommet mere gang i arbejdsmarkedet. Det var der ikke og derfor var det om at gøre noget og erkende at det var en fejl at fjerne ordningen. Derfor var den genindført’. Tænk lidt på dette argument, og find så en enkelt god grund til at samme argument ikke er gældende for den halverede dagpengeperiode? Jeg kan ikke komme på nogen.
Man har også kunnet se billeder af nutidens Gøg og Gokke, Lars Samuelsen og Simon Emil, begge fra Liberal Alliance. De har i interviews udtalt at V og DF i regering vil gøre Danmark til en tabernation. Det er fascinerende at tænke på at dette stadie, tabernationen, allerede på visse niveauer er indtrådt, siden disse to personager kan få spalteplads. Hvem husker ikke Anders Samuelsen, fortaler for lov og orden, indtil hans søn stod med en narkogæld. Ikke et ord til politiet, ikke et ord til nogen, Far Anders betalte gælden så mere narko kunne finansieres. Og Simon Emil….For nogen personer er der ingen dækkende udtryk, så lad os bare kalde ham Simon Emil. Manden der modigt stod frem og kritiserede sin tidligere partileder, Margrete Vestager. Godtnok i et læserbrev, trykt samme dag som han tog til New York, så han kunne vejre stemningen inden han udtalte sig. Sandt mod han her viste, næsten lige så meget mod som det ville kræve at stå fast på ærlighed og betale sin søns narkogæld, så pusheren kunne købe mere narko til andre børn. Simon Emil, manden der har gjort sit navn synonymt med Usympatiske Karaktertræk. Og endelig ikke glemme deres ungdomsformand, fantastiske Rasmus Brygger, manden som alle Alvinister kender for at udtale ‘Nu er det jo ikke loven der bestemmer hvad der er rigtigt og forkert’. Han passer ret godt ind blandt folk som Simon Emil og Anders Samuelsen.
Et af de rigtigt gode argumenter i disse dage er argumentet “Dovne Robert” når man nævner kontanthjælpsreform. Enig, denne Robert har da overbevist mange om at der skulle skæres i kontanthjælpen. Men hvorfor er en enkelt person nok som argument når der skal skæres? Betyder det at når en enkelt politiker gør noget forkert ændrer vi reglerne (læs : Forringer) for alle politikere? Dumme Robert er ikke et argument, men et symptom. Et symptom på hvad der sker når det bliver frivilligt om man vil lære noget. Robert er ikke en skurk, eller doven. Han er dum, ganske ærligt og redeligt dum, og skulle hellere ynkes end hades. Det er ikke en normalt begavet mand der vil klynke offentligt om det at skulle feje hos McDonald, fordi han mener at det offentligt må finde et job der svarer til hans kvalifikationer. Jamen Robert, det gjorde de jo. Det var jo derfor du fik en kost i hånden og skulle feje. Du har ingen uddannelse, og kan lide at klynke. Er det noget der kvalificerer dig til ret mange job? Men jeg håber du er lykkelig. Det kan godt være at du skabte debat da du stod frem som et fornærmet barn. Det kan godt være det hjalp dig videre og medvirkede til at du kunne undgå at lære noget om at begå dig. Men tænk på hvor meget du hjalp til med at forringe vilkårene for andre folk på kontanthjælp. Folk, som af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv og har brug for en håndsrækning, men nu bliver betragtet som dovne usympatiske svin takket være dig.
Til sidst en lille reminder om den nylige kåring :
Kim ‘Bestikmignu’ Christiansen, fra Dansk Folkeparti, danmarks mest uærlige politiker og pt. den grådigste person i folketinget. Lad os nu se om ikke denne sag får lov til ligeså stille at dø ud, for han gør jo sikkert ikke noget andet end alle de andre gør, han blev bare afsløret. (se “Vi gør børn fortræd, 25/3 2013)