Dagligt kan man i pressen se hvordan psykisk syge gøres til skurke i mange sammenhænge. Hvis en forbrydelse bliver begået af en person med en psykisk sygdom, uagtet at denne sygdom er irrelevant for forbrydelsen, så vil det med det samme være en del af enten overskriften eller underoverskriften. Det er ikke så relevant hvad den psykiske sygdom er, det er jo nok at vide at ‘han er psykisk syg’.
Men hvad er nogle eksempler på psykiske sygdomme der virkeligt kan påvirke dagligdagen? Et enkelt eksempel er vrangforestillinger. Som sådan er vrangforestillinger en modbydelig sygdom, for den syge er ofte ikke i stand til at erkende at det er en sygdom, for det føles virkeligt for vedkommende. Men hvornår er det en psykisk sygdom, og hvornår er det simpel mangel på forståelse af omverdenen? Lad mig give et eksempel.
Thor Møg’er, det indtil videre skammeligste eksemplar af en skatteminister vi har haft i dette årtusinde, har fået en ny ide. Ikke at det er noget nyt, manden er dybt debil og mener tydeligvis at enhver omtale er god omtale. Men hans nye ide sætter nye standarder for hvor dybt en rød regering kan synke. Manden har tvangstanker om at arbejdsløse folk er en gruppe af mennesker der ikke gider at arbejde. Derfor skal de straffes mere og mere, indtil de tilsidst finder sig et arbejde. I dette tilfælde er vrangforestillingen at der er nok arbejde, men de arbejdsløse skal bare motiveres. Man kan, hvis man voksede op med de originale star wars film, nok godt finde sammenligningen med en vis skurk, der ankommer til en byggeplads hvor arbejdet ikke skrider hurtigt nok frem, og pladsformanden mener at hans folk knokler, men at det umulige bliver forlangt. Svaret er, med dyb og dyster stemme “Perhaps I can find new ways to motivate them”. Ikke at Thor Møgøre har format nok til nogensinde at blive skurk eller at tale med dyb og dyster stemme, men ideen er lidt den samme.
For at gøre vrangforestillingen perfekt skal dette også gælde førtidspensionister. De skal åbenbart motiveres til at søge arbejde. På en eller anden måde er det lykkedes Thor Møgøre at mene at folk på førtidspension ikke er syge mennesker, ikke har problemer, de er simpelthen de ekstra dovne der har gjort en større indsats end de fleste for at slippe for at arbejde.
Jeg havde, indtil Gåsedronningen dannede regering, aldrig troet jeg skulle agitere for en blå regering. Men jeg må indrømme at omend jeg har følt væmmelse ved den nuværende regering fra den første dag, så er det først nu at de har haft min udelte foragt. Aldrig har jeg set et mere klokkeklart eksempel på vrangforestillinger hos en person, men sært nok er det nok ikke ham der hænges ud med “Psykisk syg vil forringe vilkårene hos andre psykisk syge mennesker”. Jeg har mødt uslinge før, jeg har udpeget dem før, men idag har Uslingenes Forbund fået ny formand : Thor Møgøre.
Jeg kan kun opfordre til at vise den dybeste foragt for dette såkaldte menneske, hans parti, og hans regering. SF har idag bevist at de ikke på nogen måde ønsker at blive associeret med en rød tankegang, og Villy har i Møgøre fundet hans perfekte partifælle, de er begge klar til at gøre hvadsomhelst mod andre, bare de ikke skal forringe vilkårene for sig selv, og bare de kan beholde deres taburetter. Jeg skammer mig over engang at have stemt på SF.