Nogen gange, når man starter dagen med gråt vejr, morgensøvnighed, samt forkølelse, kan et smil gøre underværker. Dette er for tiden lettest at opnå ved at læse nyheder, især hvis en socialdemokrat har udtalt sig. Idag er der netop, takket være omtalen her på siden igår, en del debat om afskaffelsen af en eller flere helligdage.
Debatten er finurlig, grænsende til det tragiske, eftersom det meste alligevel er et spil for galleriet. Der vil være protester, fagbevægelsen vil lave en lokumsaftale med regeringen, og udadtil vil de protestere en smule, men sælge det som en sejr at det kun var 1 dag vi skulle af med, måske endda 2. Men “det kunne være gået meget værre, kun takket være vores standhaftighed lykkedes det os at redde Danmark og sikre de bedst mulige vilkår for lønmodtagerne”. Man kan næsten høre Harald Børsting mæske sig i rampelyset, mens hans tanker er på at han snart kan pensioneres med de dertilhørende millioner. Som de der mister fridagene har betalt, selvfølgelig.
Dagens smil, til gengæld, leveres af Maja Panduro, komplet anonym næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Hun udtaler at det ikke kan komme som en overraskelse for nogen at socialdemokraternes svar på krisen er at øge arbejdstiden.
Næh, lille Maja, det kan faktisk ikke overraske mere. Socialdemokratiets svar på tørke ville være at sende pulverkaffe til de tørstende. Spol om muligt tiden 15 eller 20 år tilbage, og spørg hvemsomhelst om hvilket parti der ville indføre færre helligdage, lavere topskat og gøre en mand der ikke kunne sikkerhedsgodkendes til en ministerpost, til gruppeformand. Jeg tvivler på at selv 1% af de adspurgte dengang ville have troet det var socialdemokratiet.
Af andre nyheder, som dog bestemt ikke bringer smilet frem, kan nævnes at Bent Hansen har fået kræft. Det gør ondt i alle når bare 1 person får kræft, men hvis man endelig skal sige noget positivt om det, så må man konstatere at det nu er nemmere for ham at beslutte hvor mange penge et liv er værd. Jeg antager han laver en beregning på prisen for hans egen behandling, og vurderer om det kan svare sig i forhold til overlevelseschancerne. Ligesom han har tordnet om vedrørende den dyre behandling af syge der ‘kun’ ville forlænge deres liv et par måneder.